KNUD & ASTRUP


 TJENESTEKARL  PÅ “ASTRUPGAARD”

Mine første relationer til slægtsgården ”Astrupgaard” startede i 1958

Billedet herover er fra  ca. 1949

Billedet er fra 1951 at dømme efter, at de er ved at bygge den nye lade ud mod vejen. Lysthuset er med og Mariane lige bagved i indkørslen. Alle stråtage var erstattet af asbest i 1958. Se relationer til Astrup

Min første kontakt  til “Astrupgaard”, var i 1958.


Vi havde været sammen med min fætter Hans Kurt, til familiebesøg på Søbygaards mark, hos Agnethe & morbror Niels. Da var det oppe at vende, hvad jeg ville, når jeg kom hjem fra Vivild Ungdomsskole til april. Jeg havde bestemt mig for, at jeg ville ud og tjene, men hvor vidste jeg ikke. Da nævnte fætter Hans, at han var 2. karl på Astrup-gaard, hos Gudrun & Magnus Andersen og at de stod og manglede en 1. karl til 1. maj.
En søndag formiddag, først i marts måned, var jeg hjemme på weekend fra Vivild Ungdoms-skole. Det var lige omkring min 16 års fødselsdag. Min far ringede til Astrup for at høre om de var interesserede i at ansætte mig. Magnus havde sagt, at han ellers aldrig havde fæstet en  karl, hvis han ikke i forvejen havde kendt til forældrene.
Vi fik dog lov at komme til samtale. Min far (tror også min bror Hans) var med. Det var søndag formiddag. Vi kom ind i dagligstuen og jeg blev naturligvis set an og der blev spurgt til mine relationer til og kunnen udi landvæsen. Efterfølgende var vi en runde gennem udbygningerne. Problemet var bare, at det nylig var til 1. maj de manglede hjælp. Vi blev enige om, at Magnus ville forsøge at få den anden karl til at holde til april. Det var Peder Madsen fra Nysted, (senere VVS mand i Thorsø) han skulle begynde i smedelære til maj. Det faldt på plads og jeg kunne møde herhenne den 1. april.

Billedet herover har jeg taget i 1958. Man ser tydeligt den åbne altan mod nord. Den blev overdækket i 1974. Og lysthuset fjernet i 1970. Herunder et billede fra 1959. hvor vi selv gravede en brønd neden for haven og som kom til at give vand de næste 45 år……………

Jeg tiltrådte så pladsen som planlagt. Blev indlogeret i gavlværelset i sydenden på stuehusloftet (de to vinduer vi ser på billedet), sammen med min fætter Hans Kurt. Hans Kurt var startet i pladsen til 1. december 1957. Hans var blevet konfirmeret i Skorup kirke om foråret. (Han var med i den første TV-transmitterede konfirmation nogensinde her i landet. Hans besvimede under seancen). Man kunne jo godt ha’ sine betænkeligheder ved, om det nu også kunne gå godt med to fætre i samme plads. Det viste sig hurtigt, at disse betænkeligheder blev gjort til skamme – vi havde det fantastisk sammen. Supplerede hinanden rigtig godt. Det blev til 1½ år sammen på Astrupgaard.
Ja, det var så mit første ansættelsesforhold uden for mit fødehjem. Jeg havde jo været karl hjemme fra min konfirmation 8. april 1956, til den 2. november 1957, hvor jeg tog ophold på Vivild Ungdomsskole.

Aidt Skole 1919 MagnusBilledet herover fra 1919, står Magnus i bageste række i den hvid bluse til højre. Aidt skole.

Den første tid: Jeg fandt hurtigt ud af, at Magnus havde sine helt særlige regler for og forventninger til sine tjenestefolk. Vi blev fulgt tæt i alt hvad vi foretog os. Selv efter arbejdstids ophør, ville han gerne ha styr på hvad vi foretog os. Det fandt jeg allerede ud af den 2. aften jeg var der. Fætter Hans og jeg cyklede i Biografen i Thorsø. Jeg var vant til at cykle i biffen hjemme, uden problemer og indblanding fra mine forældre, da jeg først var konfirmeret.

Da vi efter biografturen, ankom til indkørslen ved gården, stod Magnus der. Vi blev promte spurgt efter hvor vi havde været henne. Intetanende fortalte vi glade, at vi da havde været en tur i ”biffen”. ”Nå”, sagde Magnus, ” A hå ellers it brug for karle der føjter rundt om awtenen”. Det var jo lidt af et kulturchok. Jeg mente jo ikke, at vi behøvede at stå til regnskab for vore  handlinger, uden for arbejdstiden. Linjen var lagt – det var altså det han helst så. Jeg kunne fortælle om mange finurligheder og småoplevelser, men vil ikke komme ind på alle af hensyn til familien.
_____________________________________________________________

Familien på “Astrupgaard”: Familien bestod foruden Magnus (52 år) f. 19-10-1906, af hans kone Gudrun (45 år) f. 20-01-1913. Magnus’s mor, Mariane (79) f. 08-04-1879 boede også i hjemmet. Hun boede i den tilbyggede aftægtsbolig, i den nordlige ende af stuehuset, som var tilbygget i 1942.  Af børn var der 3 døtre: Kirsten f. 9. juli 1938 – Hanna f. 27. oktober 1942 og Marianna f. 16. november 1946. Marianna har siden fortalt, at han var skuffet over, at drengen (arvingen) aldrig blev en realitet. Magnus & Gudrun repræsenterede jo 5. generation på slægts-gården. Magnus satte gården højt. Han elskede stedet og gik meget op i kvægbesætningens ve og vel. Fotoet til venstre med Marianna  er vel fra omkring 1955.
______________________________________________________________

Magnus som person: Magnus var, ud over at være glad for stedet her, meget videbegærlig (“Nyse”) og udadvendt, (ville gerne snakke med mennesker). Han viste altid stolthed over at være bonde på Astrupgaard, når det nu engang var lagt i hans lod, at videreføre stedet her. Magnus fortalte, at han oprindelig havde ønsket at blive købmand, en drøm som dog aldrig gik i opfyldelse for ham. Magnus var landmand af tiden. Gårdmanden var den “overordnede” på gården. Han havde sine tjenestefolk til at gøre det daglige arbejde. Det var mest i sæsonerne han trådte til, og dagligt, når der skulle tildeles kraftfoder til køerne. F.eks. havde Magnus aldrig lært at malke med maskine, trods det den allerede i 1946 blev installeret. Han elskede at gå på gangen i stalden med hænderne i vestgabet og snakke. Han var god til at sætte sine karle i arbejde og havde den fornødne tålmodighed og interesse heri. Magnus var rank, stor og stærk af korpus.
_____________________________________________________________

Magnus’s fravær fra hjemmet i Astrup: 

Soldatertiden: Kun i to perioder i sit liv, var Magnus væk fra hjemmet i Astrup i længere tid, var soldatertiden og hans Landbrugsskoleophold i Haslev. Magnus blev indkaldt til Livgarden i Køben-havn i 1926/27 – det satte han en stor ære i at fortælle om. Han stod livvagt for kong Kristian den X. Han opnåede også at være til 25, 40 & 50 års jubilæum i København. Senest i 1976.  Han vedblev at holde forbindelse  til soldaterkammeraten, Frank Lund, Holte (senere ansat ved Paladium i Køben-havn). Ham besøgte Magnus, når han kom til staden. Frank kom også på besøg her på Astrupgaard, når han ferierede i Jylland. Som regel boede han i en feriebolig midt i Frijsenborgskovene, som han og en anden lejede sammen.3%20001

Landbrugsskoleopholdet i Haslev: Magnus ville dygtiggøre sig indenfor landbrugs-erhvervet, så han senere kunne være rustet til at overtage slægtsgården, “Astrupgaard”. Han valgte Haslev, fordi det var en skole med kristne holdninger og under ledelse af den legendariske forstander Davidsen. Opholdet på skolen varede 5 måneder.
Således optimeret på det teoretiske felt, kunne Magnus igen drage til sit fædrene hjem i Astrup. Det lå jo helt sikkert i kortene, at Magnus skulle overtage bedriften, når den tid kom.
_____________________________________________________________

Valg af livsledsager: Den 9. oktober 1936, blev Magnus gift med Gudrun Bjerregaard Jensen fra “Boballegaard”, Borre, datter af Johanne & Thomas Jensen. Vielsen fandt sted i Vejerslev kirke.
Gudrun og Magnus flyttede ind på Astrupgaard, sammen med Magnus’s forældre i det eksisterede stuehus på Astrupgaard. Da Magnus & Gudrun overtog gården i 1942, blev der lavet en tilbygning til stuehusets nordlige end, hvor hans forældre så skulle bo. Denne tilbygning, var med støbt dæk og åben terrasse.  I denne tilbygning var der dagligstue og soveværelse. Deres køkken og ene stue lå i tilknytning hertil i selve stuehuset. Der har ikke været meget plads til familierne inden tilbygningen i 1942.
_____________________________________________________________

Magnus’s udadvendthed: Som sagt, ville Magnus gerne i byen. Han var, i den tid jeg husker, altid til det ugentlige grisemarked i Bjerringbro og ofte også i Hammel, indtil disse markeder stille og roligt overlede sig selv, sidst i 60’erne. Kreaturmarkedet i Randers var også ofte et “must”………
Desktop62

Magnus, jeg og min far i  kvæghallerne i Randers. Billedet er nok taget af Hans – lige efter jeg var rejst fra Astrup og kom hjem til Tind , november 1959.

Magnus’s tillidsposter: Da jeg kom til Astrup, var Magnus i menighedsrådet i Aidt, forsikringsmand i Gl. Skanderborg og MLU & kasserer og bestyrelsesmedlem i Drøsbro A/M. Jo, mange dage gik med at være på farten. Han havde jo vi karle hjemme til at ta’ fat.
_____________________________________________________________

Meninger brydes: – Jeg må da indrømme, at jeg følte, det var for meget, at han skulle vide alt om, hvad vi foretog os i fritiden. Det havde jeg det svært med. Vi var da heller ikke altid enige, når vi diskuterede livet og unges udfoldelsesmuligheder. Magnus var jo på en eller anden måde, bundet af livsholdninger og traditioner på stedet. Set med de åndelige briller, var der jo ting man ikke gjorde. Der var visse dyder der skulle overholdes og respekteres. Respekt for det. Ikke et ondt ord i den retning. Læs om det åndelige ståsted, som havde været en del af hverdagen gennem generationer.
Jeg husker, kort efter jeg var kommet til Astrup, at Magnus prøvede at moralisere lidt overfor mig. Jeg kom så for skade, at sige til ham, at man godt kunne mærke, at han aldrig havde været udenfor Astrup og tjene. Det var som at holde en rød klud op for ham og hans kommentar var: “Det ka’ wel væ lige så godt å tjene hjemme ve mi mue”. Jeg prøvede bare at foreholde ham, at der også var en verden uden for Astrup med anderledes normer og skikke.
Nå, det var bare lige en lille note. Jeg kunne komme med mange flere, men jeg kan ikke fordrage at udlevere personer, som ikke kan forsvare sig, eller som har efterkommere der forventer loyalitet. Et eller andet sted, havde jeg jo også dyb respekt for hans synspunkter – ingen tvivl om det. Jeg kendte jo godt familiens ståsted i IM og de relationer der havde været dertil i generationer. I
 respekt for det, prøvede jeg at efterleve og leve i de relationer vi, senere hen, selv skabte til IM – samfundet i Thorsø.
_____________________________________________________________

Gudrun ungGudrun Magnus’s, kære hustru, min kom-mende svigermor, var et menneske man fik stor respekt for. Hun var en stille type, var normalt ikke af mange ord i dagligdagen. Hun passede sin dont i huset, og varetog sine tre døtres tarv og opdragelse. Gudrun var en god og kærlig mor for sine 3 piger og en hustru der kunne sætte hendes ægtemage, Magnus på plads, når der var behov for det og det skete!
Magnus kunne let forfalde til, at det da også var forfærdenlig, hvis det ikke lige gik efter hans melodi/hoved.
Husker tydeligt, lige efter jeg var kommet til Astrup, at Magnus havde et af hans “klynke-anfald”, da en af hans tidligere karle, H.J.D. var rejst til USA. Hvis han ikke skrev brev til Magnus mindst en gang om ugen, var der “klynkeri”. Det blev for meget for Gudrun. Jeg hørte engang hun sagde til ham, i bestemte vendinger, “at det ikke var noget at gå og klynke over, og at han skulle skamme sig!” Det tog Magnus så ad notam og indstillede sit klynkeri. Jeg har kun gode minder om min svigermor, som desværre døde alt for tidligt, nemlig i november 1970, kun 57 år gammel. Jeg kunne ha’ undt hende, at hun havde oplevet og lært alle vore tre børn at kende. Det er kun Søren hun havde fornøjelse af at være noget for. Marianna var gravid med Birgitte, da Gudrun døde i november 1970. På dette tidspunkt, havde Gudrun været gennem et sygdomsforløb, med hjerneblødning og lammelse i den ene side af kroppen.
_____________________________________________________________

Bedstemor Mariane: – ikke at forglemme. Billedet t.v. er lige som jeg erindrer hende i hendes sidste leveår. Hun var jo datter af den navnkundige Mikkel Nielsen og hustru Kirsten. Hun boede i sin aftægtsbolig i den nordlige ende af stuehuset. Den blev ind-rettet, dels i tilbygning af 1942 og dels de nordligste rum i stuehuset. “Overstuen” var sådan set også hendes, men brugtes af begge familier. Ellers var der køkken, dagligstue & soveværelse. Mariane var en stovt ældre kvinde. Allerede en uge efter jeg kom hertil, rundede hun 79 år. Hun havde været enke siden 1946, da hendes ægtemand Anders Madsen Andersen døde. Hun var rask og åndsfrisk af alder. Var på færde alle vegne, både inde og ude. Hun elskede at snakke og få noget at vide. Beklagede sig ofte over, at der ingen kom op i stuen og snakkede med hende. Jævnligt fik hun dog besøg. Nogle gange af jævnaldrende enkekoner fra nabolaget, andre gange af familien. Sønnen, Christian, på den anden side af vejen og deres børn var også jævnligt på besøg, for ikke at sige daglige gæster.
En sjov lille sentens, kan jeg ikke lade være at nævne, nemlig købmand Madsens ugentlige varetur med hans lille enspændervogn. Magnus Madsen havde altid god tid. Han surrede tømmen om hjulets nav og gik ind til Mariane og snakkede. Hesten må ha’ været tålmodig, for det kunne godt gå en 1 time med snak. Hun fik også besøg af frk. Olsen fra Thorsø. Det var noget af en speciel dame og en stor begivenhed, når hun kom anstigende med en af hendes finurlig hatte på hovedet (var uddannet hattemager, men levede af at være orga-nist i kirken). Der kunne nævnes andre, men det vil jeg undlade her.
Mariane var “omdrejningspunktet” i mange af de daglige beslutninger og rådslagninger på gården. I mange tilfælde skulle det “vendes” hos “Mue” som hun blev kaldt i daglig tale. Ofte blev Christian (søn) også hidkaldt, især hvis det var i forbindelse med børnenes opdrag og rettigheder at gøre. Der var jo visse regler der, nødvendigvis, (tilsyneladende), måtte overholdes, trods det de “nymodens” strømninger, allerede da, var ved at trænge sig på i den “Astrupske sfære”. Lige en lille en mere: Mue havde jo den opfattelse af en radio, at den “kun” skulle bruges, når der skulle høres morgenandagt og pressens radioavis. Alt andet der kom ud af den “kasse” var til fordærv.
Husker også tydeligt, når vi skulle være alene hjemme om aftenen, Hans Kurt og jeg, sammen med pigerne, så blev der holdt skarpt øje med, om alt nu også gik “ræle te'”. Når min fætter og jeg gik op ad loftstrappen til karlekammeret, skete det, at hun satte et lyttende øre til loftsdøren, for at være på det rene med, om vi nu også drejede til den rette side og ikke ind på “kvisten” som jo var “jomfrubur” for de to ældste piger Hanna & Kirsten. Det var der nu ingen fare for, at vi gjorde – vi havde jo Kirsten som den dydige “vogter” – hun skulle nok holde os på dydens rette spor! Der var da heller ikke antydninger på forsøg derpå! Som skrevet står dør Mariane den 4. maj 1972 – 93 år gammel
P1000346 (1)


_____________________________________________________________

Kernefamilien på Astrupgaard ca. 1949

Fam%20i%20Astrup%20001Gudrun, Kirsten, Hanna, Marianna & Magnus…..

Døtrene: Kirsten (f. 09-07-1938) var 19 år da jeg kom til Astrup og Hanna (f. 27-10-1942) – 15 år. De var begge begyndt på et 2 års præliminærkursus i Ulstrup året før, efter sommerferien 1957. De cyklede derned, sammen med nabodatteren, kusine Anna (f. 22-05-1943). Marianna (f. 16-11-1946) var kun 11 år da jeg kom til Astrup.
Billedet her er nok taget snart 10 år før. Er de ikke herlige alle tre med deres fletninger. 

I nabogården (Astrup Nedergaard) boede Magnus’s bror Christian med hans familie. Der var 5 børn. Den ældste, Anna var 14. Marie var 11, Anders 9, Mogens var 7 og Inger 1½ år gammel. Jo, der var ungdom i Astrup dengang.
Magnus,s bror Christian var gift 2. gang. Hans første kone Anna døde i barselssengen, da datteren Anna blev født den 22. maj 1943. Det var naturligvis en stor sorg i familien at miste hende. Christian blev så gift med Lilly Nielsen fra Bjerring i 1945, med hvem han fik de sidste fire børn. Christian havde i sin tidlige ungdom fået tuberkulose i det ene knæ, som havde gjort det stift. Derfor havde han  haft et ophold på Kysthospitalet ved Kalundborg tilbage i 20’erne. Da han var tilbage i Astrup, blev der opført en pavillon i haven til ham. Her skulle han opholde sig så meget som muligt fordi de mente at lys havde en positiv indflydelse på helbredelsen. Dette hvide “lysthus” som vi kaldte det, har jeg senere brækket ned (1970).
_____________________________________________________________

Lidt om tiden da fætter Hans og  jeg tjente sammen på Astrupgaard  1958/59.
Hvad der angik fætter Hans og jeg, kan kun siges, at vi havde det fantastisk sammen. Vi matchede hinanden, i arbejde og fritid, på allerbedste vis. Jeg tror ikke der på noget tidspunkt var et ondt ord mellem os.

Her er jeg i færd med at skrælpløje med Ferguson’en efter høsten i 1958, som havde været meget vådt.

Lidt forskellige billeder fra tiden jeg tjente på Astrupgaard.

Hans Kurt 1 001

image0-1Herover er vi ved at sætte aftræksskorstene på kostalden – jeg står på taget.
Fætter Hans og jeg havde det rigtig godt sammen i de 1½ år vi tjente sammen her i Astrup. Vi nød hinandens selskab og gik godt i spænd som tjenestekarle. Vi boede på et lofts-værelse i stuehusets sydligste ende. Vi vaskede os i mælkerummet ved stalden. Der var installeret en gasvandvarmer. Lokummet bestod af en spand i brændeskuret, med en telefonbog som toiletpapir. Vi tømte selv spanden på møddingen, når den var fuld. Der var nu en salig duft på “dasset” i sommermånederne, men, sådan var det jo dengang, endnu mange steder på landet. 

De 3 døtre fra Astrupgård

Top Fam MagnusBilledet herover er taget af hele familien Andersen den dag Hans Kur og jeg forlod “Astrupgaard” efter at ha’ tjent der fra 1. april 1958 og til 31. oktober 1959. Magnus var ikke i godt humør, ved at vi begge forlod pladsen i Astrup. På dette tidspunkt, havde han nok forhåbninger om, at jeg kom igen på et tidspunkt, men ikke forvisning og det gjorde ham trist. De blev alle 3 gift inden for 15 måneder: Kirsten den 2/1-1965 – Hanna den 1/1-1966 og endelig Marianna og jeg den 12/3-1966. Nedenstående er nogle notater fra min (Knuds) dagbøger

Kirsten og Irvings bryllup
Hanna & Ibs bryllup

M & K's bryllup

Her ligger mine svigerforældre, Gudrun og Magnus Andersen begravet på Aidt kirkegård, et liv er slut, Gudrun døde alt for tidligt, 19 år før Magnus der døde i en alder af 82 år:100_0852

DSCN4644Se billeder fra tiden omkring salg af slægtsgården “Astrupgaard” den 11. april 2014

Mere følger………………………                                    Senest opdateret den: 22-12-2016

Til toppen

Om kanne4world

Jeg har nået en alder, hvor man har tid til at skue tilbage i tiden! Jeg vil på flere niveauer nedfælde mine erindringer, blandet med gamle fotos. Det er først og fremmest mine egne oplevelser, suppleret med og understøttet af div. kilder for at danne en bedre helhed. Jeg vil gerne dele med andre mennesker. Hvis nogen har supplerende oplysninger, eller rettelser modtages de gerne. Jeg prøver at overholde offentliggørelsesloven så godt som muligt. Tak at du kiggede med.
Galleri | Dette indlæg blev udgivet i Aidt Sogn, Astrupgård, STARTSIDE. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.