MIN FAR’S SLÆGT


img_7393-v

Søren Kanne data:
Nedenstående en tegning af redningssituationen i Kattegat, da Søren Kanne reddede skipperen og hans søn. 

Klik  for at læse St. St. Blichers digt om redningsmanden.
Søren Kanne beskrivelse 1 –  Kanneshøj –  Søren Kanne data

Mindesten_for_Soeren_kanne_17-2
Mindestenen

Marineforeningens mindesten ved Grenå Havn

Herover: Jens Kanne’s hus i Fjellerup, (billed fra 2005)

Mine oldeforældre: Jens Jensen Kande & Ane Marie, Fjellerup. Se Fotos

PERSONLISTE FRA 1921 over JENS JENSEN (KANDE)

Født: 30. august 1838 – Døbt: 28. oktober 1838 i Nørager kirke Kirkebog c 310 – 18 side 11
Faderen: Som barnets fader er ingen udlagt (?). Moderen: Pigen Dorthe Kathrine Rasmusdatter, opholdende sig hos Faderen Rasmus Jensen Boelsmand i Skovgaarde.
Faddere: Pigen Jensine Rasmusdatter og Husmand Jens Sørensen Hastrup – Ane Kirstine Rasmusdatter af Skovgaarde, Karlene Søren Rasmussen & Jens Rasmussen og Husmand Jens Sørensen alle Skovgaarde.
Død: 12. november 1905 i Fjellerup by og sogn Nørre Herred. Kirkebog C 323, 6 side 543 1
Begravet: Fjellerup Kirkegaard

Iflg. min farbroder, Axel Gunnar Jensen (den længstlevende af Sofie og Henrik børn) – ref. af 18-07-2001, var bekendtskabet mellem Henrik og Sofie, ikke ønsket af Sofies mor (Inger). Derfor blev Sofie “sendt” til København som tjenestepige, i håbet om, at forholdet skulle gå over, men, det lykkes tilsyneladende ikke, (kærligheden vandt i dette spil, heldigvis ♥♥), idet de to blive gift i oktober 1899 i Haslund kirke. Ved giftemålets indgåelse, var Henrik landmand, tjenestekarl i Kristrup.
Efter giftemålet i Haslund kirke, og da min faster Anna blev født den 30. oktober 1900, boede familien i Vorup og Henrik havde i en periode arbejde på Randers Havn.
Da min far, Søren, kom til verden den 30. oktober 1904, var familien imidlertid flyttet til Voer sogn, ved Randers Fjord, som “indsiddere”. Ved Astrid’s fødsel 1906, var Henrik opført som husmand i Voer. I perioden i Voer, har Henrik arbejdet på godset “Stenalt”.
Senere købte den lille familie et husmandssted på Assentoft Mark, på 6-7 tønderland. Stedet blev på dette tidspunkt kaldt “Basten-hu-hej” – det var nærmest en betegnelse, som blev brugt om en ejendom med små kår og som ofte var i handelen! Ejnar er født på denne ejendom i Assentoft i 24. oktober 1908 og døbt i Essenbæk Kirke, som var deres sognekirke.
Jens Arne er født i Haslund den 1. april 1911. Sofie har muligvis, midlertidigt, opholdt sig i Haslund. Måske hos moderen, Inger. Ved Jens’s dåb er Henrik opført som gårdbestyrer. Det er muligvis på den samme ejendom i Væth på 13 tønderland, som han senere i 1913 fik skøde på og overtog i Væth. Denne gård har tidligere hat større jordtilliggende, men var på et tidspunkt købt af en såkaldt “gårdslagter” som udstykkede gården til mindre parceller. En betingelse var, at Henrik stod inde for at hovedparcellen forblev på mindst 13 tønderland. På dette sted er både Henry og Gunnar født i årene, henhv. 1913 & 1917.
Ifølge Gunnar var det en sølle (rest)ejendom, med store elendige bygninger og frasolgt jordtilliggende. Henrik nedrev på et tidspunkt, den ene længe.
Ejendommen kunne knap nok føde 3 køer, samt 2 heste. Hestene brugte Henrik også til vognmandskørsel. Han kørte først en mælketur. Senere omfattede kørslen endvidere også slagtesvin, som Henrik samlede ved landmænd omkring Væth og kørte til toget på Langå Station og afleverede til videre transport med tog til Svineslagteriet i Randers. Han kørte også foderstoffer og gødning fra Randers Havn til gårdene i omegnen.
Efter Gunners udsagn, blev ejendommen passet dårligt  og hele høsten blev høstet med “hjølje”. Men, en ting var Henrik god til, det var at “røgte” hestene. Han købte ofte magre og billige krikker, som blev fodret stærkt og relativt hurtigt blev til de flotteste og prægtigste dyr.
Økonomien var dårlig og hestene var købt på veksler. Inden der var gået længe, stod kreditorerne for døren og ville se penge. Når Henrik ikke kunne holde dem henne med snak længere, blev han nødt til at sælge den bedste, for at betale! Så måtte han på handelen igen, for endnu engang at købe en mager krikke – o.s.v.
Han var også god til tøjle sådanne nye og urolige “krikker”. Der blev fortalt, at han havde fået en ustyrlig hest og en bekendt sagde til Henrik, at den kunne han ikke styre! Henrik gjorde det ordene til skamme og beviste at det kunne han bare, det med “krikkerne”.

Udklip Haslund kirke

Min Fars Album Min fars forældre – mine bedsteforældre

PERSONLISTE FOR MIN FARFAR, HENRIK JENSEN
Født 2. marts 1875, Hjemmedøbt: 11. marts – fremstillet i Fjellerup kirke 8. maj 1875
Kirkebog C 323 – 5 side 165 (1)
Faddere: Barnets moder, Frk. Schou af Østergaard og ungkarl Chresten Andersen Bødker alle af Fjellerup.
Moderens kirkegang 26. marts, Jævnførelsesregister 388 – 1
Konfirmeret: 14. april 1889 i Fjellerup kirke – Kilde: – Kirkebog C 297 – 6 side 154 (1)
Død: 20. november 1946 i Hvorslev  (hos sin datter Anne Marie Sørensen)
Begravet: 26. november 1946 på Ørum kirkegård iflg. dødsannonce herunder:

Farfar Henrik

Læs her: Sofie’s Skudsmålsbog

Farmor Juliane født den 11. februar 1878

Udklip c

Sofie & Henrik fik følgende børn:
Anna Marie Jensine Jensen, født 30-10-1900 død 5-9-1958 gift med Jens Peder Sørensen
Søren Ingvard Jensen født 30-10-1904 – død 21-3-1976 – gift med Marie Kirstine Jensen
Astrid Agnethe Jensen født 1-11-1906 – død den 6-6-1917 (kun 10 år gammel)
Ejnar Kristian Jensen født 24-10-1908 – død den 30-03-1970 – gift med Mie Juncher
Jens Arne Jensen født 1-4-1911 – død 5-12-1987 – gift med Ragny Bendtsen
Henry Sigfred Jensen født 10-12-1913 – død 4-5-1987 – gift med Oline Hansen
Aksel Gunnar Jensen født 13-2-1917 – død 22-12-2005  – gift med Mortensine (Sinne)

Starten på min far og hans søskendes liv! 

Min far, Søren: (f. 30/10 1904 – d. 21/3 1976) er ud af en søskendeflok på 7. Han var nr. 2 i rækkefølgen. Min ældste faster, Anne Marie Jensen, blev født på samme dato som min far, 4 år tidligere! De blev alle født under yderst beskedne kår, som søn af arbejdsmand Henrik Jensen (født 2/3 1875 død 21/11 1946), og hustru Juliane Sofie (født Nielsen f. 11/2 1878 død 12/5 1918), som var datter af ugift fruentimmer, Inger Boline Nielsen, Haslund, som havde flere børn, med forskellige fædre. Hun blev gift på et tidspunkt.
Farfar og farmor blev viet i Haslund kirke d. 10/10 1899, som vist ovenfor,
og efter giftermål (da Anne blev født i den 30 -10 – 1900), boede familien i Vorup, og Henrik havde i en periode, arbejde på havnen i Randers.

IMG_2378
IMG_2401
IMG_2373-COLLAGE
Voer Kirke

Tiden i Voer:
Familien flyttede siden til Voer syd for Randers fjord og boede der, da far blev født. Herunder notater fra kirkebogen, Voer Sogn, hvor det fremgår, hvornår far blev døbt i Voer kirke og hvem der stod faddere ved dåben. (se album fra sommeren 2017) Ved Astrid fødsel i 1906, er Henrik opført som husmand i Voer. I perioden i Voer, arbejdede Henrik på Stenalt Gods (Se video om godset i dag – som bl.a. driver økologisk landbrug med gedehold) som daglejer. Ifølge “dødsfald” har de også i kort tid boet i Fausing.

Familiens videre færd – til Assentoft:
Ejnar er født i 1908 på Assentoft Mark og døbt i Essenbæk kirke, så på dette tidspunkt, må de være flyttet til 
Gunnerupmosevej 12, Assentoft, Essenbæk sogn. Stedet blev kaldt “Basten hu hej”, af hvilken grund vides ikke, men det var vistnok ikke unormalt, at kalde det sådan, hvis der var “smalhans” og ikke meget at gøre godt med, til dagen og vejen. Jeg er overbevist om, at der ikke har været meget at gøre med i det lille hjem. 

Billedet her af Gunnerupmosevej 12, fra nyere tid.

Senere, via et kort ophold i Haslund, til tiden i Væth:

Tilskødede ejendomme bedstefar, Henrik, boede i  gennem årene:

Senere er familien flyttet til Haslund, hvor Jens Arne er født den 1. april 1911. Ved Jens`s dåb er Henrik opført som gårdbestyrer, de har åbenbart boet i Haslund, indtil Henrik overtog matriklen i Væth. I skøde / pante-protokollen, står der “Henrik Jensen af Haslund”. Ejendommen i Væth bestod af flere matrikler. 2e i Væth by, en gammel stråtækt bindingsværksejendom, matr. nr. 2o og 3f var små stykker jorde, som lå op til hovedparcellen nr. 2e. Tilsammen udgjorde 2e – 2f – 2o  1 tdr.ld. Længere mod vest, ad en markvej, lå matr. nr. 2f med et areal på 3 – 4 tdr.ld. Lidt længere fremme, lå matr. nr. 18i, der var anneksjord, på ca. 6 tdr. ld. og endelig engen, matr nr. 10k, et smalt stykke jord som strakte sig næsten ud til Gudenåen, ialt ca.11 tdld. + 2 tdr.ld eng, som han senere den 20/2 1913 fik skøde på. Denne gård har tidligere været større, men var opkøbt af såkaldte “gårdslagtere”, der udstykkede gården, og omfordelte jorden. En betingelse var, at hovedparcellen havde et tilliggende på minimum 13 tdr. ld.  

Udklip købekontrakt
Købekontrakt

Her ses dokumentation på salget af ejendommen i Assentoft i 1910. De flyttede fra Voer til Assentoft i 1907, altså inden Ejnar blev født. Efter salget af ejendommen på Gunnerup-mosevej, må familien midlertidigt ha’ opholdt sig i Haslund, måske ved Sofies mor. Ifølge nedenstående Skøde, overtager bedstefar ikke ejendommen i Væth, før i februar måned 1913.

Henriks skøder ved køb og salg af ejendomme i Væth:

Kilde: – B52A SP 84  20/2 1913  – L No. 367 Stempel 10 Kr.
Skøde: Matr. nr. 2e Underskrevne Gaardejer, Gerud M. Jensen af Væth, sælger, skøder og endelig overdrager herved til Henrik Jensen af Haslund til Forening med hans Ejendom Matr. No. 2b i Væth den mig ifølge Skøde tinglæst 23 Marts 1893 sammenholdt med Landbrugsministeriets Udstykningsapprobation af 11 Januar d A tilhørende Parcel Matr. No. 18 i af Væth i Ørum Sogn ansat for Hartkorn 1 skp 0 Fdk 1 ¼ Alb
Af parcellen svares i halvaarlig Ydelse for Tiende af efter lov af 15. Mai 1903,  1 Kr. 04 øre. Og da Køberen Henrik Jensen har berigtiget den aftalte Købesum 1000 Kr. skriver Et Tusinde Kroner så skal det solgte som han allerede har overtaget, herefter tilhøre ham som hans lovlige Ejendom og med de samme Rettigheder og Byrder hvormed jeg hidtil selv har ejet det frit og hjemlet i øvrigt imod enhvers retsmæssige Påtale. Det tilføjes at Køberen udreder alle af Ejendommen den I Oktober f A og fremtidigt forfaldende Skatter og Afgifter og at dette Skøde er paa fælles bekostning, hvorhos bemærkes at den solgte Parcel der ikke er særskilt vurderet til Ejendomsskyld efter bedste Skønnede og Overbevisning ikke i Handel og Vandel har højere Værdi end 1000 Kr. som foran ført.
Dette Skøde tiltrædes og medunderskrives af mig, Henrik Jensen, som Køber.

P.t. Randers den 15. Februar 1913.
G M Jensen.                        Henrik Jensen
Til Vitterlighed.
N L Barlag.                         N Pouls

Skøde:      Køb af Ejendom matr. nr. 2b m.fl. med behæftigelser:

Ejendom og med de samme rettigheder og Byrder, Hvormed jeg hidtil selv har ejet det frit og hjemlet i øvrigt imod Enhvers retsmæssige Påtale, hvorved dog bemærkes, at Køberen indtræder i Retsforholdet overfor Væth Vandværk efter Interessent-skabskontrakt tinglæst 17. oktober 1895 med Hensyn til den foran hen samlede Ejendom Matr. Nr. 2b og må respektere den Johan Pedersen tilkomne Bopæls ret for livstid der hæfter på Mat Nr. 2e men ikke for tiden benyttes af ham og som er ansat til Værdi 25 Kr. årligt, samt at der på Ejendommen hæfter Deklarationer om færdselsservitut, læst 22. Maj 1890 og do om Vandledning og Færdsel mv. læst 17. oktober 1895 og på Ørum Sogns Kirke med Tiende en Pantegæld af 18.000 Kr.
Det tilføjes at Køberen udreder alle af Ejendommen d. 1. oktober f A. og derefter forfaldende skatter og Afgifter og dette Skøde er på fælles Bekostning.Dette skøde medunderskrives af mig, Henrik Jensen, som Køber.

Pt. Randers den 15. februar 1913
P E Hvolbøll                       Henrik Jensen.
Til Vitterlighed
N L Barlag                          N Poulsen
________________________________________

Ejendom og med de samme rettigheder og Byrder, Hvormed jeg hidtil selv har ejet det frit og hjemlet i øvrigt imod Enhvers retsmæssige Påtale, hvorved dog bemærkes, at Køberen indtræder i Retsforholdet overfor Væth Vandværk efter Interessent-skabskontrakt tinglæst 17. oktober 1895 med Hensyn til den foran hen samlede Ejendom Matr. Nr. 2b og må respektere den Johan Pedersen tilkomne Bopæls ret for livstid der hæfter på Mat Nr. 2e men ikke for tiden benyttes af ham og som er ansat til Værdi 25 Kr. årligt, samt at der på Ejendommen hæfter Deklarationer om færdselsservitut, læst 22. Maj 1890 og do om Vandledning og Færdsel mv. læst 17. oktober 1895 og på Ørum Sogns Kirke med Tiende en Pantegæld af 18.000 Kr.
Det tilføjes at Køberen udreder alle af Ejendommen d. 1. oktober f A. og derefter forfaldende skatter og Afgifter og dette Skøde er på fælles Bekostning.Dette skøde medunderskrives af mig, Henrik Jensen, som Køber.


Pt. Randers den 15. februar 1913
P E Hvolbøll                       Henrik Jensen.
Til Vitterlighed
N L Barlag                          N Poulsen
____________________________________________________________________________

Ifølge Landbrugsministeriets Skrivelse af 17. april, f A er Parcellerne Matr. Nr. 2e og 2f Væth by, Ørum Sogn, skyldsat for Hartkorn henholdsvis 3 Fdk. ½ Alb og 2 Skp 2 fdk ¾ Alb samt tildelt halvårlig Tiendeafløsningsydelse 77 Øre og 2 Kr. 47 Øre. De forfaldne Skatter af Ejendommen der til 2 / 1912 er ansat til Ejendomsskyld til 5000 Kr. er betalte.
Randers Amtsstue, den 19. februar 1913
S Jebjerg. Fm. 
Læst i Nørhald m fi Herreders Ret den 20 Februar 1913. Kort forevist.
F.Holm
______________________________________________________________

Ifølge Landbrugsministeriets Skrivelse af 11 f M er Parcellen Mat. No. 118i  i Væth By Ørum Sogn:
Skyldsat som en særskilt Ejendom for Hartkorn i Skp 0 fdk i 1/2 Alb samt tildelt halvaarlig
Tiendeafløsningsydelse 1 Kr. 04 øre. De forfaldne Skatter af Ejendommen der ikke er særlig ansattil Ejendomsskyld ere betalte.
Randers Amtsstue den 19. Februar 1913.
S. Jebjerg. Fm.
Læst i Nørhald m.fl. Herreders Ret den 20. Februar 1913.   Kort forevist
F Holm
__________________________________________________________

Salg af ejendom 2e m. fl. L. No. 2692. Stempel 110 Kr. 80 øre

Købekontrakt: Underskrevne Husejer Henrik Jensen i Væth, sælger herved til Landmand Johannes Holdorff i Houlbjerg den mig tilhørende Ejendom i Væth By, Ørum Sogn, med Bygninger og alle deri værende mur og nagelfaste Genstande, hvoriblandt Kakkelovne, Komfur og Grubekeddel, faste og løse Hylder og Rækker, Lofter og Lad, samt under og tilliggende Jord skyldsat for Hartkorn under:

Matr. Nr. 2e Væth              0 Skp            3Fjk               0 ½Alb
2f                         2   –               2  –                  0  ¾  
18i                       1   –               0  –                   1  ½ 
l0 k                      2   –               2  –                   1¼   *
2o                        0   –               0  –                   0½              
3f                         0   –               1  –                   0½   
hvorved bemærkes at l0 k er Annexjord *
Køberen indtræder i Sælgerens Rettigheder og Forpligtelser overfor Andelsmejeriet i Langaa, saaledes at han hæver Mælkepenge og Aarsoverskud for den fra og med overtagelsesdagen leverede Mælk samt hele Andelsudbyttet ogsaa for den allerede forløbne Del af Perioden, og tillige overskud fra i oktober d. a.
I Handelen er endvidere indbefattet alt Ejendommens udvendige tilbehør: Besætning alle Vogne og Maskiner, Avls- Smågårds- og Mejeriredskaber Avl og Afgrøde, Tærsket og utærsket på Mark og i Hus, Beholdning af Rodfrugt Brændsel og Gødning.
Af Ejendommens Løsøre forbeholder Sælger sig alene Indbo og Køkkengrej, indvendige Kar og Baljer samt Fjerkræ over 10 Høns og 1 Hane, der medfølger. Haveredskaberne er også forbeholdt.

De nærmere vilkår for Handelen er følgende:
1. 
Det solgte overtages af Køberen den 8 januar førstkommende og det står fremtidig for hans Regning og Risiko i enhver Henseende mod Regres til Erstatningssummerne i tilfælde af forsikret Uheld.

2.De af den Solgte den 1. Januar førstkommende og derefter forfaldne Skatter og offentlige Afgifter betales af Køberen.
3. Købesummen er aftalt til 15.000 Kr. gentager Fem en Tusinde Kroner som Køberen berigtiger promte og skadesløs til Sælgeren eller Ordre paa Sagførerne N. Poulsen og Barlags Kontor i Randers, saaledes: 8.000 Kr. ved Overtagelse til Forrentning for Tiden fra 11 ds. Og statusmæs-sige Indfrielse med de i Juni Termin førstkommende og derefter forfaldende Ydelser at overtage     Pantegæld til  Kredit- foreningen på oprindelig 5.500 Kr. efter Obligation læst 26/2  1913 og 2500 Kr. 4 1/2 % efter Obligation læst 15/1 1920 1.400 Kr. til Jysk Landhypotekforening 5% Rente efter Obligation læst 18/3 1920, overtages og  indfries ganske paa samme maade, og saaledes at Afdrag og Reservefonds-  beholdningen paa alle Laanene kommer Køber tilgode. 428 Kr. berigtiges ved Overtagelse og Indfrielse med fremtidige forfaldende Ydelser af den  Sælger paahvilende Installationsgæld til Sparekassen for Randers By og Omegn 203  Kr. og Driftslån til Staten 225 Kr. Resten 5172 Kr. betales kontant den 8 Januar førstkommende inden Overtagelsen, dog er i Dag betalt kontant 500 Kr. Hvis Installations- og Driftslaan er anderledes end anført berigtiges dette i den kontante Udbetaling. På Tro og Love ansættes Værdi i Handel og Vandel af fast Ejendom til 11.000 Kr. og af medfulgt Løsøre til 4.000 Kr. Når Købesummen  se v. L. No. 1468 fol 1) 36.

4. Udgifterne ved denne Kontrakt og Skøde betales af Kontrahenterne med Halvdelen hver. Ordning med Panthaverne betaler Køber alene. Jeg Johannes Holdorff af Houlbjerg medunder-skriver til Bekræftelse denne Kontrakt som jeg forpligter mig til for mit Vedkommende promte og skadesløs at opfylde. Køber er bekendt med og respekterer, at for l0a og l0k haves Vejret over Ejendommen, at der paa Stamparcellen 2a hæfter Vej servitut og Interessent-skabskontrakt om Vandledning samt Deklaration om Ret til Rørledning og Færdsel, samt at der paa 18i er læst Landvæsenskommisionskendelse og Vedtægt for Væth m. fi. Byers Dige- og Pumpelag med 800 Parter den 5. December 1918 saaledes og hvad dertil fremtidigt forfalder betales af Køber. I Overdragelsen medfølger hele den elektriske Installation, derunder Lysekroner og Lamper.p.t.

Randers, den 22. december 1923.
Henrik Jensen                     Johannes Holdorff
Til Vitterlighed:
A. Fisker                             N. L. Barlag.

Endeligt Skøde:
Da Køberen Johannes Holdorff nu har berigtiget Købesummen således, som i Købekontrakten nævnt, Skøder og endelig overdrager jeg ham hermed den ham foran solgte Ejendom ganske som i Købekontrakten betegnet, der alt fremtidigt skal tilhøre Køber som fri og fuldstændig Ejendom, med de samme Rettigheder og Forpligtigelser, hvormed det har tilhørt mig, imod Enhvers retsmæssige Påtale, hvorved bemærkes, at der den 5. december 1918 er læst Landvæsenskommissionskendelse og Vedtægt for Væth m. fi. Byers Dige og Pumpelag med 800 parter på 18i, at der paa l0k er noteret Vejservitut og på Stamparcellen 2e og 2f Færdselsret, lnteressentskabskontrakt om Vandledning og Deklaration om ret til Rørledning og færdsel mv.


P. t. Randers den 5 Januar 1924
Til Vitterlighed:
K. Lauridsen                       N. L. Barlag.

Der påhviler ikke ejendommen, der for så vidt 2e, 2f, l0k, og 18i angår, er ansat til Ejendomsskyld til 10.800 kr. 4 alm Reg. No. 121, Skatterestancer. M. Nr. 3f og 2o, der ikke er særlig ansat til Ejendomsskyld, er sidst skyldsat ved L. M. Udstykningsskrivelse af 28/6 1920.

Randers Amtsstue den 9. januar 1924.
S. Jebjerg. Fmd.
Læst på Nørhald m.fl. Herreders Ting den 17. januar 1924:
De nævnte servitutter om vandledning, færdsel og vandværk og om Landvæsenskom-missionskendelse og digelags vedtægt mm. vedrører kun Stamparcellerne til mtr. nr. 2e og 2f.
F.Holm

Mine bedsteforældres liv i Væth, Ørum sogn – 1913 – 1923:

Nr. 02  Anne, Søren,  Astrid og Ejnar c. 1912

Her er navnene på billedet herover:  Anna, Marie, Søren Ingvard, Astrid & Ejnar Kristian…

Herover en skitse, som jeg, (Knud), har indsat her, for at vise beliggenheden af boplads-erne. I 2005, et halv år før Gunnar døde, kørte jeg, (Knud), en tur med farbror Gunnar omkring bl.a. Væth, hvor han udpegede stederne og i øvrig fortælle om tiden i Væth. Der er ikke mere at se af ejendom nr. 1, men, der kunne dog stadig skimtes lidt murbrokker i bevoksningen bag dammen, af bosted nr. 2. Stedet her, blev pludselig i 1929 solgt og Henrik flyttede ud på marken, bag byen, i en anden lille faldefærdig ejendom 3. på 1½ tdr.ld, og Gunnar kom ud at tjene. Ifølge Gunners personlige oplysninger til mig og jvf. tingbogsoplysninger. (Venligst stillet til rådighed af min fætter, Bent) flyttede bedstefar, Henrik med familie, til Væth, Ørum sogn, fra Haslund, og rykkede ind på ejendom ”Toften” mrk.1. i 1913.  Her er Henry og Gunnar født. Både faster Anna og min far, Søren, må være startet i skolen, medens de boede i Assentoft, hvor Ejner blev født i 1908.

udklipft

Ifølge Gunnar, var det en faldefærdig ejendom, med store elendige bygninger de flyttede ind i i Væth. Henrik rev på et tidspunkt, en længe ned. Gunnar mente ikke, at der var penge til at sætte bygningen i stand. Ejendommen var rimelig let at overtage, uden de store midler, pga., at der var en stor behæftelse på gården, i form af en aftægts-forpligtelse. En mand ved navn John Pedersen, boede i huset, som fulgte med som en del af opfyldelse af købekontrakten. (Ifølge Ft. fra 1916 på listen herunder, figurer denne person ganske  rigtigt som pensionær på matriklen.Ejendommen er senere blevet flyttet uden for byen.  På stedet hvor gården har ligget, er der i år 2001, etableret en fælles legeplads. Ejendommen kunne knapt nok føde 3 køer, samt 2 heste. Hestene brugte Henrik til vognmandskørsel på egnen. Henrik kørte først en mælketur. Senere omfattede kørslen også slagtesvin til toget i Langå, hvorfra de blev transporteret videre med toget til svineslagteriet i Randers. Han kørte også foderstoffer og gødning fra Randers havn og ud til bønderne i omegnen.
Ejendommen blev dårligt passet, kornet blev høstet med le, men en ting var Henrik god til, nemlig hestene. Han “købte” magre og billige heste, som han fodrede godt og relativt hurtigt blev de til flotte og prægtige dyr. Økonomien var dårlig og hestene var købt på veksler. Når så kreditorerne “bankede”  på døren og ville se penge, blev han nødt til at sælge den bedste af hestene for at skaffe penge. Derefter købte han så igen en mager hest, på veksel.
På den tid var pengene for mange familier små, ligesom i Henriks familie, og derfor var kreditgivning meget udbredt. Når Henrik kørte hjem fra mælketur, kom han forbi bageren og fik rugbrød med hjem, som også blev skrevet på regning. Det var svært for Henrik at klare regningen, og derfor benyttede bageren, høsten som mulighed for at få sit tilgode-havende i form af, for eksempel 5 tdr. rug eller lignende. 
Der kunne være andre kreditorer, som han skyldte penge og han måtte så aflevere 2 eller 3 læs hø af en i øvrigt beskeden avl.
Han var også god til at styre nyanskaffede og urolige “krikker” (heste). Engang havde han fået en meget ustyrlig hest og en bekendt sagde til Henrik, at den kommer du aldrig til at kunne styre, men Henrik beviste, at det kunne han!
Ved siden af Henrik og Sofies gård, har der  ligget endnu en gård. Disse to gårde lå meget tæt ved siden af hinanden, og stuehusene lå med gavlene kun få meter fra hinanden.

Astrids alt for korte liv og sorgen i familien:

Min faster, Astrid Agnete blev født i Voer sogn i 1906, som det 3. ældste barn i en søskendeflok på syv. Hun døde meget tidligt, medens de boede i Væth, Ørum sogn

Astrid

Den 6. juni 1917, havde familien den store sorg at miste deres yngste datter, Astrid, f. 1/11-1906, kun 10 år gammel. En gammel kone fra Væth, som Gunnar kendte, har senere fortalt ham, at savnet af Astrid, var så stort, at Sofie ofte og længe besøgte graven, der ligger ved det sydvestlige hjørne af Ørum kirkes våbenhus, (senere slettet). Det for-tælles, også ifølge den gamle kone, at det måske var en medvirkende årsag til, at Sofie døde året efter. Ifølge Gunnar var dødsårsagen tuberkulose/ og eller spansk syge, som også en nabokone, kort forinden, var død af. Ifølge Henry, havde han fået at vide, at hans mor var faldet om på sengen og var død og blodet løb ud af både næse og mund.

Astrids gravsten

Nabokonen har senere fortalt Gunner, at da Astrid blev kørt fra hjemmet i Væth, til kirken for at blive begravet, stod Sofie med den da 1 år gamle Gunner på armen og græd.
Efter bedstemors død året efter, kom den ældste datter, Anna, der tjente på Ullitsgården, hjem for at passe sine mindre søs-kende og det daglige arbejde i hjemmet.

Livet går videre: Et par års tid før Henrik solgte ejendommen, kom han af med de store heste, nok af økonomiske grunde, fordi han ikke tjente ret meget på vognmandskørslen, i betragtning af, at store heste æder meget foder. Han lånte så 2 islænderheste af sin bror Rasmus (Ras) Kristian, der boede i Fausing. Han købte antageligt hestene senere. De  kunne godt klare markarbejdet, og jeg ved fra Gunnar at han og Henry i efteråret 1923, som 6 og 10-årige, selv kørte alle roerne hjem fra marken, med islænderne, medens Anna tog top af og trak roerne op af jorden, alt imedens deres far var beskæftiget med andet arbejde hjemme ved gården. Vi ved også at hestene fulgte med i handelen, fordi Johannes Holdorff efter handlen, kørte løbsk med hestene og ville have erstatning. Det blev der dog ikke noget ud af, da naboerne kunne bevidne, at Henry og Gunner om efteråret, som seks og ti-årige, havde kørt med hestene uden problemer.

Folketælling i Væth i 1921:
11
Henrik Jensen – M  2/3 1875 – Enkemand – Fjellerup Randers -43- 1912- Haslund-Folke- kirken-Husfader
Anne Jensen-Kv.-30/11 1900-Ugift-Voer-43-12-Haslund-Folkekirken-Husbestyrerinde-Ejner Jensen-M-24/10 1908- Voer-43-12-Haslund-Folkekirken-Barn
Jens Arne Jensen-M-1/4 1911-Ørum-Barn
Henry Jensen M 10/12 1913-Ørum-Barn
Gunner Jensen M 13/2 1917-Barn
* Som det fremgår ved denne tælling, befinder min far, Søren, sig ikke i hjemmet i 1921. På dette tidspunkt er han 17 år gammel og forlængst ude at tjene ved bønderne. Min faster Astrid døde den 6-6-1917, som beskrevet tidligere.  

Tiden efter 1923.


I 1924 flyttede familien til en ejendom, som tilhørte “Ullitsgaard”. Denne ejendom eksisterer ikke mere. Her havde Ullitsgaarden om vinteren opstaldet 6-7 ungkreaturer, som Henriks familie passede. Henrik arbejdede på Ullitsgaarden som fast daglejer fra 1923 til 1932-33, (her tjente Henrik 4 kr. om dagen) og det var nok bl.a. fordi ejeren på Ullitsgården, ville hjælpe Henrik i den svære situation han var kommet i. (Min faster Anna, tjente på Ullitsgaarden da hendes mor, Sofie, døde). Lejemålet blev dog opsagt i 1927, fordi “Ullitzgaarden” ansatte en gift fodermester, som skulle bo på ejendommen, hvor Henrik og hans familie boede. I 1927 flyttede familien til et lejet hus, som heller ikke eksisterer mere. Det lå ved “Dammen” som ligger på højre side af vejen ud mod marken (matr. nr. 2f, 10k og engen mart. nr. 18i i Væth.) Her boede familien i ca. to år og her blev Henry konfirmeret. I 1929 flyttede familien igen, som på dette tidspunkt kun bestod af Henrik og den yngste søn Gunnar. Gunnar er konfirmeret mens de boede i huset der ligger til højre for hvor Gunnar boede frem til sin død, Jebjergvej nr. 35.

Udklip Ødum kirke
Gravsted
Gyden 13 Kanslergadeforliget

I 1932-33 mistede Henrik p.g.a. krisen i 30’erne arbejdet som daglejer på “Ulitsgaarden” og gik arbejdsløs i et års tid, hvor han det første stykke tid ingen indtægt havde. Som følge af Kanslergadeforliget fik han en meget beskeden offentlig hjælp (12 kr. om ugen). Han blev indmeldt i fagforeningen, hvor han var understøttelses-berettiget efter eet års medlemsskab.

Senere købte min far Søren Gyden 13, med sine to lejligheder i 1934. Her boede Henrik og Gunnar også til leje i den ene lejlighed. Henrik havde stueetagen og Gunnar tagetagen.
Efter en arbejdsløshedsperiode på et års tid eller halvanden (1934), fik Henrik arbejde som vejmand for Værum – Ørum kommune, et arbejde som han bestred indtil 1939, i en alder af 64 år. Pensionsalderen var efter “Kanslergadeforliget” sat ned til 60 år, men det passede ikke Henrik at gå på pension på det tidspunkt, bl.a. pga. det lille beløb han kunne få udbetalt i aldersrente.
Da Henrik sluttede arbejdet som vejmand i 1939, fik han kun udbetalt 39,50 kr. i aldersrente om måneden.
Huset, på Gyden 13, solgte min far, Søren, nylig i 1938 – 2 år efter, at han havde købt ejendommen “Højvang” i Danstrup, af Laurits Lerche. Huset på Gyden blev solgt, med en klausul om, at Henrik fortsat måtte blive boende. Men, allerede et halvt års tid efter, blev han opsagt af den nye ejer, hvilket var til stor ærgrelse og imod aftalen indgået med bedstefar.
Henrik flyttede for en kort periode, hen til datter og svigersøn, Anna og Jens Peter i Hvorslev. Men, han savnede Jebjerg, og flyttede derfor tilbage dertil, allerede i 1941 . Han kendte ingen i Hvorslev. Gunnar havde i mellemtiden købt et andet hus på Gyden (nr. 9).

Gyden 9

Bedstefar flyttede ind til selve Jebjerg, hvor han blev indlogeret i en lille lejlighed i vestenden af et lille lavt hus på Jebjergvej nr. 11, cirka ud for Gydens indmunding i Jebjergvej. (Jeg husker svagt stedet, fra min aller tidligste barndom – lige i slutningen af krigen, når vi besøgte bedstefar). I efteråret 1946 faldt Henrik og slog sig. Han brændte sig på kakkelovnen p.g.a. måske en lille hjerneblødning, og han kom så hen og boede hos Anna og Jens Peter igen. En uges tid efter, den 20. november 1946 døde han i Hvorslev og han blev tirsdag den 26. november, begravet på Ørum kirkegård, ved siden af sin kone Sofie og datteren Astrid, lige sydvest for våbenhuset. (Jeg er i besiddelse af hans dødsattest og papirerne i forbindelse med begravelsen)
PS: – (Da Astrid døde, må familien have boet i Væth, idet der på Astrids gravsten står: “En hilsen fra skolekammerater i Væth”. Jeg fandt stenen stående ved kirkediget, en februar-dag i 2005. Gravstedet er sløjfet. s.v. for våbenhuset, hvor Sofie og Henrik ligger begravet.

Lidt om Henrik:

Henrik var, som der stod i avisen ved hans 70 års fødselsdag og efter hans død, en stovt og solid arbejder, der passede sin dont. Vejr og vind kunne ikke kue det stolte arbejdersind.
Han har altid passet sig selv, sit hjem og sin familie og har ikke interesseret sig for bestyrelsesarbejde og offentlige hverv. Henrik var en mand af få ord, var stille og rolig, på nær når børnene ikke opførte sig ordentlig, ikke gjorde hvad de fik besked på, eller hvis de skændtes, eller lavede ballade. Sine børn tog sig ikke så meget af, eller hjalp dem med skolearbejdet, men han forsøgte at tjene til føde og klæder til familien og sig selv.

Beskrivelse af Sofie og Henriks børn:

Anna Marie Jensine var den ældste og opkaldt efter sin farmor (Ane Marie) og sin farfar (Jens).  Hun lignede af krop mest sin far og man var ikke i tvivl om, at hun i sine ansigts-træk mindede hun om sin farmor, som var lidt bred i ansigtet. Hun var den omsorgsfulde storesøster, hun var lattermild og lys af sind.

Søren Ingvard var den ældste søn og opkaldt efter sin mors plejefar (Søren) og sin mormor (Inger) – heraf navnet mellemnavnet Ingvard. Han var spinkel af bygning, som sin mor.  Han var social bevidst og stræbte efter en højere social status end hans far havde haft. Han var stabil og troværdig. Han var stille af sind, og ville gerne respekteres.

Astrid Agnete var ikke opkaldt, vi ved meget lidt om hende, da hun jo døde som 10 – årig. Henry har fortalt, at det eneste han kan huske om Astrid var, at når hun skulle til børnefødselsdag ville hun gerne være pæn i tøjet, og hun betragtede sig selv og nød at være flot klædt på.

Ejnar Christian var ikke opkaldt, han var kraftigere bygget end Søren, og lignede ikke udpræget nogen bestemt. Han skilte sig ud fra børneflokken derved at han ikke var interesseret i skolen, han havde et lyst sind, han var god til at fortælle historier, og han manglede altid penge.

Jens Arne er opkaldt efter farfar (Jens) og farmor (Ane Marie). Jens var som Ejnar kraftigere bygget end Søren og lignede meget Ejnar i kropsbygning. Jens var dygtig i skolen, men han var nok ikke så meget “stræber” som Søren, han var stabil og troværdig og var mere åben end Søren.

Henry Sigfred var ikke opkaldt, han var af kropsbygning spinkel som sin storebror Søren. Han var dygtig i skolen og havde som ung sin storebror Søren som forbillede, var stabil og troværdig. Han var smal i ansigtet som sin mor. Han havde nok det mest følsomme sind af Henriks børn.

Axel Gunnar var ikke opkaldt, Var af kropsbygning næsten lige så spinkel som Søren og Henry. Han var dygtig i skolen og havde i en tidlig alder sine egne markante meninger. Han var den eneste af Henriks børn der var socialdemokrat. Stabil og troværdig. Ansigts-formen mindede meget om Henrys.

Min far (Sørens) liv, opvækst og levned:

Herunder et skolebillede fra Væth Skole i 1918. Min far, Søren, i den mørke bluse i bageste række (billede foræret af fætter Bent i januar 2012).  
Min fars album – Mere
Det stod klart, at der var små kår i det lille hjem i Væth. For at holde skindet på næsen, måtte børnene tidligt ud og tjene hos bønderne.

billede-af-hjorddreng-u-kant

Herover er et billede af min far, som beviser, at han selv som dreng,  tidligt måtte arbejde for bønderne, for at familien kunne klare hverdagen derhjemme. Allerede som 10-årig var han såkaldt “hjordreng” hos Jens Levring, i Væth, hvortil de lige var flyttet i 1913. Han måtte flytte køerne inden han skulle møde i skolen. Jeg blev virkelig glad, da jeg af fætter Bent blev foræret dette billede. Nu har jeg endelig beviser for det, far fortalte om sin barndom. I sine bare fødder og med køllen på nakken – trækkende med et kobbel køer. Det er et fantastisk billede………….
Derefter tjente han i ”Fiskers” gård ved Chr. Pedersen. Endelig tjente han i 2 år på ”Bakkjærgård” mellem Jebjerg og Laurbjerg, hos H.P.Hansen. Derfra gik turen til Vellev Nedergaard, som ejedes af en datter og svigersøn fra Bakkjærgård og medens han ventede på at blive indkaldt til militæret, tjente han på en gård i ”Lindkær”. I 1923, fik Henrik (bedstefar) arbejde på ”Ullitsgaarden” og flyttede derud, hvor han arbejdede i nogle år. I 1927 flyttede de tilbage til Væth, til et lille hus ved Dammen, bagerst i byen (nu nedbrudt). I 1929, kom Gunnar ud på Nordvejen og tjene og bedstefar flyttede ud på marken, nordvest for Væth by.

Min far (Søren), som soldat:

Søren soldat
Min far som soldat

På billedet herover, står far som nr. 2 t.v. i pudseuniform. Billedet er fra Randers kasserne. Far blev indkaldt til Dragonerne i Randers, hvor han fik sin grund-uddannelse. Efter rekrut-tiden gjorde han tjeneste på Bådsmandsgades kasserne i København. (det nu værende Christiania). Far fortalte om, at han om morgenen, på hans daglige ridetur på  oberstens hest, ofte red forbi den gamle Kong Christian X på sin hest. De hilste på hinanden med honnør! Se gammel filmklip HER

Efter soldatertiden, tjente han flere steder, blandt andet hos Gert Nielsen i Lemmer og på ”Limegården” i Mørke fra 1926 – 1929: –  Stuehuset ses på billedet herunder.

L
Haven på “Limegaard
Medens far tjente derude, var han med til at udstille disse 4 køer i samling på dyrskuet i Hornslet i 1928 og fik ærespræmie.

På dyrskuet i Hornslet i 1928 år blev koen t.v. kåret som rekord ko ved ungskuet i Skanderborg med en årsydelse på 287 kg smør og højeste dagsydelse på 36,8 kg mælk. I 1929 deltog  far også i landbrugsfaglige kurser. Bl.a. blev han tildelt nedenstående Diplom for veludført arbejde af Kaløvig & omegns Landbo- forening og 4 – H.

Fars landbrugsskoleophold Asmildkloster 1931/32

Eleverne på Asmildkloster Landbrugsskole 1931/32
De 4 værelseskammerater
Kresten Hoe, Mellerup, Far, Niels Møller, Asp ved Skørping – og Karl Jacobsen, Højslev ved Skive
Fars hold på Landbrugsskolen

På Asmildkloster Landbrugsskolen i Viborg 1930/31, fik far sin faglige viden. Her fik han bl.a. kokontroleksamen, som han gjorde brug af i 4 år på Hvorslev-Gerning egnen. På landbrugsskolen delte han værelse med følgende: Niels Møller, Asp ved Skørping – Kresten Hoe, Mellerup og Karl Jacobsen, Højslev ved Skive. Karl måtte afbryde opholdet, fordi hans far døde og han måtte overtage bedriften. Hans kone hed Anne, deres ægteskabet var barnløst. (Jeg overnattede hos dem i 1961, i forbindelse med, at jeg deltog i Amtspløjekonkurrence på ”Søvang”– mere om mine pløjekonkurrencer andet sted). Niels Møller var sognerådsformand i Skørping kommune. Hans kone hed Ester, de havde 3 børn. Vi besøgte dem flere gange i min barndomstid. Nogle gange med tog til Skørping, eller vi lejede Holger i Tind til at køre turen. (Far fik aldrig selv bil.) Kresten Hoe, boede midt i Mellerup by. Hans kone hed Signe, de havde heller ingen børn.
#########################################################

STUDIETUR til Tyskland – Holland i 1934


Min far på motorcykel i Tyskland 1934, sammen med Ivar Kristensen. Billedet er taget midtvejs mellem Flensburg og Schleswig ved en lille by hedder Schemedeby. 

Optakt til rejsen: Når ordet ”rejse” nævnes, er det jo et ganske almindeligt begreb nu om stunder, også for mit eget vedkommende. Når der før i tiden var tale om en rejse til udlandet, ja så var det jo lidt ud over det sædvanlige. Veje og transportmuligheder var ikke de bedste, dengang!

Beskrivelse af rejsen

En udenlandsrejse har jeg ofte tænkt på, dog kun som en uvis, og fjern fremtidsdrøm. Der er nemlig flere faktorer der spiller ind, når en sådan skal organiseres. Bl.a. tidens befordring, sproget og ikke mindst den økonomiske side af sagen. 
Da jeg havde den glæde, at blive tildelt en portion af statskonsulent Fr. Hansen og hustrus mindelegat, til en rejse i Tyskland og Holland, fattede jeg mod – nu skulle det være. Jeg skulle nu se at finde en rejsefælle og jeg henvendte mig til min kollega, kontrolassistent Ivar Kristensen. Han har motorcykel. Et køretøj jeg fandt udmærket til ekspeditionens gennemførelse.
Kristensen var straks med på ideen. Vi fik lagt en foreløbig plan for turen. Fik pas og papirer på køretøjet i orden, efter en del besvær. Afgangstiden blev bestemt. Dog måtte vi udsætte et par gange og det var slet ikke så rart, da der blev talt om udrejsen og vi blev lovet både arrest, koncentrationslejr og meget andet.
Vi lod os imidlertid ikke rokke fra vores beslutning – nu skulle det være! Jeg skal da som lovet, give et kortfattet resume’ af vores færd – om det lykkes mig, ja, derom må andre dømme.

Gennem Tyskland til Holland og retur.

Ivers fødehjem

Den med spænding imødesete dag for rejsen oprandt, med strålende sol fra en klar junihimmel – en rigtig dansk sommersøndag. Med rejsefeberens spænding i blodet og ikke uden en vis uro, startede vi på motorcykel fra Gerning. Rejsen var lang, vi regnede med ca. 2000 km. Vi kørte ad Silkeborg – Herning til Videbæk. Et lille ophold i Kristensens hjem. Videre over Skjern og Varde med rast i Ribe for at se Domkirken og vi fik vore rejsepenge omsat i turistmarkchecks. Sydpå igen, en tur til Højer sluse, hvor vi en stund nød udsigten over de flade marsk enge med de store fåreflokke og med øen Sild ude i horisonten. Videre går turen gennem Møgeltønder til Tønder. Her overnattede vi. Det var allerede en lille forsmag på det tyske – der tales meget tysk i Tønder.

2. dag: – Næste dag går det videre mod Kruså, den danske landegrænse mod syd er hermed nået. Vi passerer paskontrollen, toldplagerier er der ingen af. Grænsen var overskredet for første gang. Så er vi altså i Tyskland, var min første bemærkning, da vi fortsatte mod Flensborg in Deutschland, rettede min kollega. Ja, nu skulle vi jo til at udfolde vore sprogkundskaber og jeg skal straks tilstå, at vores rutine i så henseende, var kun middelmådige. 
Nå, foreløbig var det heller ikke så stærkt påkrævet, da grænseegnene, fornuftigvis er meget internationalt prægede og lad mig sige det straks, vi klarede os udmærket med de sprogkundskaber vi sad inde med. Det skal siges til tyskerens ros, han er imødekommende og hjælpsom til det yderste. Efter at have passeret Flensborg, standsede vi ved en kro, for at spise vores medbragte danske frokost. Vi blev modtaget af værtinden med et ”Heil Hitler”. For øvrigt var det den eneste måde tyskerne hilste på overalt, hvor vi kom frem.
Motoren tøffede igen sit ”Fremad”. På en skråning ned mod Slien, hviler vi en stund. Over vandet ligger Schlesvig, smilende i al sin skønhed. Man gribes af vemodsfyldte tanker – Schlesvig – du omstridte land. Men, nej, der er ikke tid til sligt – mod Rendsborg går turen. Små ophold under vejs, brug af vores ”Kodak”, snakkede om hvad vi så og hørte. Skrev notater – sådan brugte vi tiden under hele rejsen.Gennem Rensborg, Itzehoe og Elmshorn. Her er et frodigt landskab langs Elbens bred. Ved hjælp af kanalsystemer, kan markerne overrisles og her stod vældige afgrøder. Her var man i gang med udplantning af roerne, som det jo bruges, næsten overalt i Tyskland. Efter som vi nærmede os Altona, gik landskabet over i vældige gartnerier og planteskoler. Næsten uden at vide det, gled vi ind i den gamle vældige Hansestad, Hamborg. Et kort besøg hos en barber for at få facaden forskønnet. Videre for at komme ud af millionbyens menneskevrimmel i gader. Det gik over forventning med at passere den vældige by. En gang måtte vi spørge om vej og man spørger ikke forgæves en tysker. Svaret faldt promte, kort og korrekt: ”Zweimal erste links, und dann geradeaus” En mand kom pludselig løbende – havde vi gjort noget galt, men nej. Manden ønskede kun at få at vide, hvad skiltet på motorcyklen betød. ”Oh, Dænemark”, et forstående smil bredte sig over hans ansigt. Over Elbbrygge, gennem Harburg til en hyggelig landevejskro. Vi indtog vort aftensmåltid – tysk smørrebrød med ditto pølse og en Hemmelinger Bier. Det var rart at komme i seng. Vi befandt os vel i de hyggelige rene senge. Et par gange vågnede jeg op ved en øredøvende larm, når de store to og trevognede lastbiler og tog med traktor som forspand, drønede forbi på landevejen og afbrød den lune sommernats stilhed for en stund.

Bremen

3.dag – Morgenstund har guld i mund. I den årle morgen gled vi med ringe fart ad den dugvåde landevej og nød naturen i al dens dårende skønhed. Landskabet er jævnt vekslende med marker, enge og skov, ganske som herhjemme. Driften her er efter alt at dømmer ret primitiv. Der dyrkes mest korn (havre & byg). Bønderne her er ikke så nøjeregnende med jorden, som vi er vant til at se. Brede tilgroede markskel, veje med 3 -4 kørespor, side om side. Kvægholdet er lille, ikke særlig yderigt. Det er sortbroget, nærmest af Frisisk afstamning. Køerne går i fold, både nat og dag og de malkes i folden. Malkepigerne kører til malkning med små trækvogne, hvori mælkespanden står. Enkelte bruger hunde som trækkraft. Så kan det nok være, at malkningen går under sang og glad latter.
Just som vi når Bremen, springer koblingen og medens skaden udbedres, ser vi os om i byen. Hvilken Hanseatisk rigdom fra fordums dage, her var samlet af pragtbygninger er ubeskrivelig. De sløjfede volde, som er omdannet til skønne haver, med træsorter fra alle lande, omkranser byen. Man ser hvordan det gamle rådhus er plettet af geværkugler. En stor sten i Dom’en, er sprængt af en granat og står som et manende minde om tidernes dårskab.
Maskinen er køreklar, fremad i det ukendte. Vi passerer Osnabruck mod Munster. Vi er i provins Vestphalen. Egnen omkring Munster har et ejendommeligt præg – skovklædte bakkeskrænter, frugtbare dalsænkninger med små landsbyer – meget idylsk. Bønderne her kører med køer som forspand for nogle mærkelige vogntyper. Hyppigst er kvinderne kuske og da kommer mændene spadserende bagefter med stok i hånden, ivrigt bappende på deres snadde. Markredskaberne er meget primitive – der høstes med segl. Der avles næsten ingen roer her – lidt kartofler og bønner – mest korn og græs. Kvæget er rødbroget, nærmest små, spinkelt byggede. Om køernes raceforhold, kunne vi ikke få bestemte oplysninger. Befolkningen her er katolikker Langs vejene, i markskellene og ved husene, står utallige små kapeller. Munster er en køn by med mange gamle pragtbygninger.

Iver i Holland

Kursen ændres. Vi drager mod nyt land, Holland. Hvordan med kassen, ytrede min kollega. Vi foretog en hurtig revision og fandt stillingen tålelig, men p.g.a. de danske kroners ringe værdi, anså vi det dog for nødvendigt, at indskrænke programmet ret betydeligt på Hollandsk grund. ”Halt, Holland” – grænsen var nået. Men, ak og ve, vi kunne ikke komme over – jo, det kunne vi nok, men køretøjet kunne vi ikke få med. Der var ikke toldkontor her. På’en igen til en anden grænsestation, men det skulle blive en hård tørn. Vejen var dårlig og opblødt efter stærk regn. Maskinen stønnede og slingrede og pludselig kæntrede vi midt i pløret. Vi slap med skrækken og en snavset uniform. Bistået af en meget tjenestevillig forbipasserende bondemand i malede søndagstræsko, fik vi fodhvileren rettet så vi kunne fortsætte. Nå, over grænsen kom vi og kørte ad Vinterwyk, Groento, Zutfen til Arnheim.
Holland er som bekendt et frugtbart land. Hollænderne efter alt at dømme, dygtige folk. De velholdte hjem ude på landet, beviser rigtigheden heraf. Vældige afgrøder bugnede over markerne. Byggen er høstet og står i tætte rækker. Hele marker med et sprudlende væld af blomster. Det er højsommer (27. juni) og meget varmt – 30 gr. i skyggen. Det var som befandt vi os i et drivhus. Vi kommer i samtale med en gammel hollænderbonde. Han var meget interesseret i os. Han ville gerne høre noget om Danmark. Jeg har radio siger han, den kan nok tage Kopenhagen – Kalundborg, og den station vil jeg gerne høre. Vi talte længe med manden, frittede og spurgte ham ud, for derefter at skilles i hjertelig forståelse.

Videre frem, nu igen mod den tyske grænse som mål. Deutchland – grænsestationen ved Hemden. Pasvisering/toldeftersyn og vi startede igen. Pludselig hører vi et ”goddag” – det virker øjeblikkelig som en elektrisk stråle gennem os begge. En ung toldassistent, står foran os. Æ kunne høre, I er danske, siger han, æ er også fra Danmark, Sønderborg, så æ ka’ nok tale dansk, men, æ tør næsten ikke. Farvel, hils i Danmark og borte var han igen. Disse få ord – for os en oplevelse! Vi fortsatte langs østre Rhinbred, til den dejlige lille by, Wesel. Smukke haver og herlige anlæg fandt vi her. Det er aften, vi går en tur i det herlige vejr, et stort orkester spiller, alt er idyl og lys sommerstemning.
Videre langs Rhinen mod syd. Omgivelserne skifter udseende. Luften bliver uigennem-sigtig og tung. Vi opdager det er kulrøg. Vejskiltet forkynder ”Hamborn”. Vi ser os omgivet at store bygninger. Det må være en fabriksby enedes vi om, endda vist ret stor, bemærker min kollega og han fik unægtelig ret. Vi kørte, kørte, uret viste 4 – 5 og 6, tilsyneladende var vi lige vidt. Store kolosser af lastbiler drønede hen af de ujævne, brolagte gader. Banetog raslede, maskinerne summede, kraner svingede med store ladninger af kul, der, når lasten udløstes, styrtede mod jorden med vældig larm. Broer førte over kanaler, hvori lå en mængde småfartøjer, gennem jernbaneviadukter og lange tunneller, kørte vi – et eneste myldrende virvar. Enten løber det rundt for os, eller også kører vi rundt, tænkte jeg, ingen af delene var tilfældet. Over Rhinen – Duisburg. Her viste et skilt, Essen og vi nåede til Mulheim/Ruhr. Alt dette, er som een stor by. Det er en vældig industrivirksomhed der udfoldes her. Mægtige bygningskomplekser. Skorstene af gigantiske størrelser, tårner sig op i himmelhvælvet. I horisonten mod syd lyser de store smeltedigler som vældige heksebål mod den mørke nathimmel. Vi overnatter i Mulheim/Ruhr.

Udklip

4. dag: Godt udhvilet og således i fuld vigør, gjorde vi os klar til start næste dag. Vi passerede byen Bochum og kort efter Dortmund og så befandt vi os igen i de landlige omgivelser. Vi havde her et par små uheld, som dog ikke fik så meget at betyde. Vi kørte tom for benzin og måtte trække et par kilometer til nærmeste tank. Det er jo ikke nogen rar bestilling at trække med en motorcykel, især når det er meget varmt. Kort efter tilkendegav et skilt, at der var omkørsel, grundet på broreparation. Men, vi kom dog forkert i byen. Efter en times kørsel havnede vi nemlig på samme sted igen. Nå, men vi kørte på igen og så gik det bedre. Vi fik dog snart tankerne i en anden retning. Efter som vi kom frem, myldrede det bogstavelig talt med militær. Hvad betød dog dette. Allehånde tanker fløj gennem hjernen – krig – revolution, utænkeligt. Vi standsede i byen Lyhne og fik på spørgsmålet følgende svar: ”Hitler kommer, der skal være troppeinspektion i Stadt Vestphalen”. Begejstringen var stor. Hagekorsflagene vajede fra hvert hus.

Top 1

Vi blev således vidne til den store troppeparade den 30. juni 1934. Den dag der skulle blive en mærkedag i det tyske riges historie, under det nationalsocialistiske styre, for hvis ide, mange måtte bøde med livet.

Under Röhm-rensningen fra 30. juni til 2. juli 1934 (også kendt som “de lange knivs nat”) fik Hitler styrket SA’s lederskab, hvoraf de fleste tilhørte den strasseristiske (nationale revolutionære) fraktion inden for NSDAP – og beordrede dem dræbt. Han beskyldte dem for at have konspireret for at etablere et statskup , men det menes, at det kun var en skændsel at retfærdiggøre undertrykkelsen af ​​enhver intrapartistisk modstand. Udrensningen blev udført af SS, assisteret af Gestapo og Reichswehr enheder. Bortset fra strasseristiske nazister myrdede de også anti-nazistiske konservative figurer som den tidligere kansler Kurt von Schleicher. [84]Herefter fortsatte SA at eksistere, men tabte meget af sin betydning, mens SS’s rolle voksede betydeligt. Tidligere kun en underorganisation af SA, der blev oprettet en separat organisation af NSDAP i juli 1934[85]

Far fortsætter: – Vi mærkede ellers ikke særligt desangående. Krusningerne på det politiske hav, når ikke den anonyme tyske befolkning. Overalt hyldedes Rigskansleren ”Der Fuhrer”. Fremad er verdens vilde røst. Videre gennem Paderborn og vi nåede provins Sachen. Hvad vi hidtil havde set af landbrug i Tyskland, kunne vi dokumentere, var det danske underlegen. Det tør jeg ikke sige om landbruget i provins Sachen. Landmanden her er på fuld højde med nutidens fremskridtlandmand under de givne forhold. Man ser her forhold der vækker til eftertanke, men vor tid blev knap her. Vi skulle nå Danmark igen inden ret længe. Kurs nord – over Braunschweig til Harburg.  Vi ankom til en kro i Harburg-Appfelbuttel, ved navn: GASTHAUS – ”Zur grunen Tanne”. (Jeg har undersøgt om det eksisterer endnu, det gør det tilsyneladende. Jeg har sat et nutidigt billede ind af stedet, her til venstre – Knud).

En rigtig fornøjelig aften her, hos umådelig gæstfrie værtsfolk. Radio fra Danmark (Træballehus) og de tyske gæster dansede og sang til de danske landsbyspillemænds toner. 

image0-001

5. dag: – Vi nåede igen Hamborg, det er lørdag og herligt vejr med solskin og fuglesang. Et kort besøg på ”Der Hauptbanhoff” for at få vores sidste check omsat i klingende mønt. Til Hagenbeck Tierpark, St. Pauli, det mægtige Rathaus og andre seværdigheder. Atter tøffede ”Fileren” (Royal Enfield’en) bort fra millionbyen. Vejskiltene viste Altona, Pinneberg, Elmshorn og Itzehoe. Raste ved en kro ved navn: ”Krug zum hungringen Volf”. Vi bad om noget at spise. Straks efter kommer en lyslokket pige og serverer for os og hilser ”Goddag og velkommen her – er det ikke sådan, De er vant til at høre?” Det er alligevel rart at høre sit modersmål, blandt fremmede mennesker i et fremmed land. Og vi benyttede os vel af familiens gæstfrihed og tilbragte et par timer her. Vi drøftede nationale spørgsmål og fik igen her et vægtigt bevis på den urokkelige tro på Hitler-styret, som vi gang på gang havde lejlighed til at konstatere.

Videre, vi nyder igen en stund udsigten over Slien mod Schleswig. Hvilken herlig indfatning har denne perle ikke fået. Længere nordpå kommer vi i samtale med en krovært. Han fortæller, at han er fodervært på en avlsforening for jyske heste og han præsenterer hingsten for os.

image0-009

Ovenstående dokument er en original side af fars håndskrevne beretning. Dels for at vise hans håndskrift som 30 årig dels for at se originaliteten i beretningen. Jeg har hele beretningen liggende.
##########################################################

Højvang,Danstrup

Far køber så ejendommen “Højvang” i Gerning sogn.

Den ejendom min far havde fået øje for, lå i Danstrup, Gerning sogn. Ejeren var ugift husmand, Laurits Sørensen Lerche. Købet blev en realitet og skødet blev underskrevet 23. juli 1936:

Til vitterlighed har bl.a. Laurits på “Danstrupbundgaard” underskrevet, som det fremgår af skødet, herover, fremgår det at skødet blev underskrevet i juli måned. Mine forældre flyttede så sammen ind på ejendommen i november måned 1936.

Mine forældre

Collager12

Mor og far blev viet i Gerning kirke, den 17. november 1936 og bryllupsfesten blev  holdt på “Toftegård” i Tind, hvor mors forældre (mine bedsteforældre) boede.

114 (1).JPG
Familiegravsted på Gerning Kirkegaard

♥ Herover Gerning kirke i anden anledning – Forrest mine forældres i familiegravstedet ♥
De startede et liv som familie. De hjalp hinanden i det daglige arbejde. Alt skulle jo dengang udføres med håndkraft og ved hjælp af et par gule nordbaggere. De ventede familieforøgelse til marts 1939. Dagen kom, da deres første barn kom til verden – den 7. marts. Det vakte naturligvis glæde i den lille familie. Desværre blev glæden ganske kort. Drengen, Hans Jørn, var ved fødslen blevet påført stivkrampebakterier. (Jordemoderens manglende renlighed). Han blev, sammen med mor indlagt af flere omgange, på Viborg sygehus. Det var inden penicillinens tid, så der var ikke så meget at stille op! Til sidst bukke den lille dreng under for sygdommen!

Top-005

Han døde den 28/6-1939. En kæmpesorg for mine forældre, naturligvis, som det var svært at komme over! Herunder en takkeskrivelse i avisen for deltagelse under Hans Jørns sygdom og begravelse.  Heldigvis varede det kun 1½ år inden de fik lov at blive forældre igen. Min bror, Hans Henrik, blev født den 25/9-1940. Efter yderligere 1½ år, kom jeg (Knud) til og blev født den 4/3-1942. Vores søster, Kirsten meldte sin ankomst den 28/9-1945 .
                               


Herover et billede fra 1955 af vi 3 nulevende søskende.

Ejendommen blev drevet på traditionel vis frem til 1/10-1946. På dette tidspunkt, flyttede vi til Tind, hvor mine forældre overtog min morfars gård, “Toftegaard” – Læs om mine forædres liv – HER.
Vores morfar, Hans Kjeldsen, rejste efter et års tid i lejlighed på Rs. Hansens Alle’ 2 i Bjerringbro. Hvorvidt det var hans eget ønske, ved jeg ikke, men fars og bedstefars “kemi” spillede vist ikke rigtig sammen! Senere, da han ikke kunne passe sig selv på grund af svigtende helbred, kom han på plejehjem hos bestyrer Hvass på Nørregade i Bjerringbro, frem til sin død 13. marts 1950. Så vidt jeg husker, var bedstefar indlagt på Kjellerup sygehus da han døde. Jeg husker, at vi børn fik det at vide tidligt om morgenen, inden Hans og jeg, skulle i skole. Naboen, Magnus Christensen tilbød mor, at køre hende op på sygehuset. Mine forældre havde jo ikke selv bil, så nabohjælpen var velkommen.


Her et billede af vi tre søskende til Kitte og Poul Eriks Guldbryllup i 2015 – Amstrupgaard

Landbrugsfaglige kurser i Bjerringbro

Det var også noget far var indblandet i. I flere vintre, før og under krigen, virkede han som underviser af de unge landmænd på daværende Teknisk skole ved viadukten (Nu “OASEN”). Det var især kvægavl og fodrings-lære, far underviste i.

Kanne-navnet

Fætter Bent i Hammel, har gjort et stort stykke arbejde med at ”udrede trådene” omkring slægten, stammende tilbage i tiden, på bedstefar, Henriks, side, nemlig ”grenen”, som udspringer fra redningsmanden, Søren Mikkelsen Kanne, fra Hessel hede ved Grenåen. Heltedåden, blev udødeliggjort, i kraft af Steen Steensen Blichers værk, ”Der blæste en storm udi Kattegat”, der blev skrevet nogle år efter dåden i 1835. Desværre er der nogle udredninger i forbindelse med “slægtsskabet” til denne redningsmand og vores familie der står lidt uklart. Det må vi leve med, men hvorfor skulle det være blevet holdt i live, gennem generationer, med hensyn til Kanne-navnet. (Der er noget med en ukendt “fader” ved min oldefars far – så lur mig !!!) 😉 PS: – Beskrivelser om denne Søren Kanne, kan læses her. Der står en stor bronzestatue af ham på torvet foran Grenå Kirke. Han ligger begravet på Ålsø kirkegård, hvor der findes en mindesten over ham.

Livshistorik for Sofie & Henriks øvrige børn enkeltvis:

  Se gamle billeder fra faster Anna’s liv – Anna

Anna 2

Scan Fasters Album 2
Udklip fA JP

Faster Anna: er født den 30/10 – 1900 – død den 5. september 1958. Hun er ældste barn af Sofie og Henrik Jensen. Anna har boet flere steder i sin barndom. Kristrup – Voer – Assentoft – Fausing – Haslund – Væth. Der kom løbende yngre søskende til. Kårene var som tidligere beskrevet små. Trods det er jeg sikker på, at de har haft et kærligt hjem at vokse op i. Fattigdom er jo ikke lig med et dårligt hjem i menneskelig forstand.
Anna mødte sit livs udfordringer da hendes mor døde, kun 40 år gammel, i en alt for tidlig alder, fra en stor børnflok. (Gunner var kun 1½ år gammel ved moderens død). Faster Anna har sikkert gjort sit yderste og ofret sig fuldt og helt for sin familie i den svære tid omkring Sofie & Astrids død. Hun blev kaldt hjem fra et tjenestemål på “Ullitsgaarden”, som ligger lige udenfor Jebjerg, og en stor rolle som som “mor”, påhvilede hendes unge skuldre.
Hvor Anna iøvrigt har arbejdet og tjent, står for mig i det uvisse. Dog ved jeg hun i en af sine sidste pladser, tjente på en gård i Sahl, ved Bjerringbro, her lærte hun sin kommende mand, Jens Peder Sørensen, søn af sadelmageren i Hvorslev, at kende.  De blev gift i 1935 og overtog JP’s fødehjem i Hvorslev. Her boede de sammen  gennem 23 år, frem til Anna’s for tidlige død, den 5. sept. 1958. Ægteskabet var barnløst. Faster Anna elskede børn, så det har naturligvis gjort hende ondt, at hun ikke fik børn selv. Vi må så håbe, at hun gennem sin rolle som “mor” for sine mindreårige søskende, har fået udlevet sine “moderolle”. Jeg ved, at hun elskede børn og det gav hun vi tre søskende, et kærligt bevis på! Det kan vi kun være hende meget taknemlig for i vores opvækst. Selv om jeg ved hendes død var 16 år, husker jeg tydeligt, hvor bevæget jeg var til hendes begravelse og i den alder er man nok lidt usikker på, om det var en OK, at vise følelser på – men vi holdt jo så meget af hende!!! Hun blev begravet på Hvorslev Kirkegård.

Faster Anna & Jens Peder drev et lille husmandssted i Hvorslev, samtidig med, at Jens Peder var sygekassekasserer i Hvorslev. Se billeder fra faster Annas album HER

Bette Ras., bedstefar Henrik, faster Anna & Jens Peter, hans mor og far
Fra faste Anne & Jens Peters bryllup

Herover fra venstre: Bette Ras Kristian, Henrik, Anna, Jens Peder og hans forældre på bryllups-dagen. Fra Anna og Jens Peters bryllup. Jeg går ud fra, at de blev viet i Ørum kirke og at billedet er taget ved huset på Gyden 11.  

Livet på husmandsstedet i udkanten af Hvorslev: Vi indleder med en glad begivenhed. Faster Anna & Jens Peder var så heldige at være blevet “tilgodeset” med en feriepige, Ellinor, fra København i sommerferierne, fra sidst i 40’erne. Det var meget brugt dengang, at sende “Københavnerbørn” til Jylland på sommerferie. De fulgte hele deres  liv, feriepigen Ellinor, fra Hovedstaden, meget tæt. Ellinor havde lært en ung mand fra København (Svend Aage) at kende. De blev viet i Brønshøj kirke i 1954. Faster Anna & Jens Peder var naturligvis med til deres bryllup. Svend Aage arbejdede hele hans liv på B&W. Ellinor havde hendes arbejde på GIRO-kontoret.

Efter Annas død i 1958, havde J.P. også en husholderske der hed Magda Frandsen. Helt tilbage til faster Annas tid, kom Ragnhil Henriksen, Hvorslev også og hjalp til i huset.

hc3b8st-1963-1
JP 1

Efter Annas alt for tidlige død i 1958 og Jens Peders død i 1973, er kontakten til Susanne og familien holdt ved lige, først gennem min mor, siden gennem min bror og jeg. Ikke mindst har jeg holdt god kontakt til datteren Susanne. Det lovede vi hinanden, efter min mors død i 1988 og vi har holdt ord til den dag i dag. (Vi var med til Ellinor & Svend Aages Guldbryllup den 2. dec. 2004 i Hvidovre, sammen med bror Hans.) Ellinor og Svend Aage har børnene Susanne (f.28/3 1957), Allan og Lars. Som andet sted beskrevet, tog faster Anna sig meget af vi 3 børn fra Tind. Det startede allerede medens vi boede på ejendommen ”Højvang” i Danstrup. Tværs over markerne, som skilte med hinanden, vandrede Hans og jeg over til faster og J.P.
Ejendommen var på ca. 10 tdr.ld. Da vi fik traktor hjemme i Tind i 1956, høstede og pløjede vi også for Jens Peter. Jens Peter hjalp så til gengæld, hjemme i Tind i hø- og kornhøsten, når afgrøderne skulle køres ind. Billedet herunder er taget på marken i Tind.Herover et billede fra 1963. Jens Peder på toppen af læsset. Kitte, Poul Erik og far foran.

I vinteren 69/70 faldt Jens Peter og brækkede et ben. Han solgte ejendommen og kom på Vejerslev Hvilehjem. J.P. døde i 1973. De ligger begge begravet på Hvorslev kirkegård. Jens Peter havde flere søskende: Thøger i Tind nabo til mit hjem, Marius i Sahl, Alfred i Thostrup, Herluf i Balle, Helle i Sdr. Vinge og en ugift søster Kristine i Gerning. Deres far havde været sadelmager og navnet blev ved at hænge ved børnene. Gravmindet på Hvorslev kirkegård, her til højre. (Stenen er nu fjernet)…….

Jens Peter var gennem mange år sygekassekasserer i Hvorslev sogn. Jens Peder havde, syntes vi børn, en sjov skik med at han altid skulle ha’ en masse fedt og salt på sine rugbrøds mellemmader. En lille anekdote om onkel Jens Peder: Han og faster Anna var engang med toget til København. I kupeen sad de sammen med en finere dame, der havde en papkassen med. Jens Peder spurgte så damen (som var københavner) – “Hwa æ’et do hå i kassen”? Det er såmænd bare en skildpadde. “Nå, hwa fo sån jæn å æd”? Råt kød, sagde københavnerfruen. “Hue finner do ål det rottekjød”? Åh, dit fjols, sagde faster Anne. Hun mener selvfølgelig rå (fersk) kød! Jens Peder var jo ikke vant til at færdes så langt fra hjemmet og de normer der var gældende der.

Farbror Ejner Kristian Jensen

Ejnar Kristian Jensen: Som det fremgår af kirkebogen, (herunder) er Ejnar født på Assentoft mark d. 24/10-1908 – d. 30/03-1970) kun 61 år gammel. Herfra flyttede forældrene, Sofie & Henrik m. familie til Haslund, hvor Jens Arne blev født. Hvor de boede i Haslund, ved jeg ikke, men måske hos Sofies mor. Muligvis har bedstefar arbejdet på gårde eller på havnen i Randers medens de boede der. I kirkebogen står følgende om Ejnar Kristian Jensen om fødsel og dåb i udskrift:

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er udklip14.jpg

Billedet herover er et skolefoto fra Væth Skole. Dette billede har jeg fået forærende af min fætter Bent. Man bliver unægtelig glad, når man finder “guld” fra gamle gemmer. Ejner er den ældste på dette billede. Ejner er årgang 1908.

I det af Gunner erhvervede hus på Gyden nr. 9 (herover) boede midlertidig farbror Ejnar & Mie, fra de blev gift, den 28/10-1940. (se kirkebogen herunder) De flyttede kort tid efter ned på en ejendom på Frisenvold. Her blev kusine Inger født den 22/9 -1941. Her boede de kun en kort overgang, Men, i 1942, flyttede Mie og Ejnar til Tvede, hvor de blev fodermesterpar på den nærliggende, større gård, ”Gjesinggaard” Her er Jens Juncher født, den 22/12-1943 og døbt i Tvede kirke, den 17/1 1943. Kort tid efter flyttede de til Hesselbjerg, syd for Ikast. Her købte Ejnar en ejendom (- se beskrivelse om Ejnar andet sted i mine erindringer).
Mie havde tvillingerne Lis & Per, (f.1937) inden hun blev gift med Ejnar. Ejnar havde så til gengæld, datteren Rita. (Hun bor i dag i Klejtrup ved Viborg. De eneste i familien der har kontakt til hende er Inger & Jens Brouw

Udklip ejner 1
Udklip ejner 2
Udklip Gjesinggaard
“Gjessinggaard” ved Tvede
Udklip Inger 1
Udklip Inger 2
Udklip Jens Juncker 2
Udklip S K J 1944 1
Udklip S K J 1944 2
Udklip anne 1
Udklip anne 2
image0-23

Her over Mie & Ejnar til deres sølvbryllupsfest.


Midt under krigen købte Ejnar og Mie en ejendom i Hesselbjerg s.v. for Ikast.

I Hesselbjerg, blev Søren Kanne født d. 16-11-1944. I foråret 1944, rejste Gunnar ud til Mie & Ejnar i Hesselbjerg. Han boede hos dem frem til oktober 1944. Han havde, lige som mange andre under krigen, fået arbejde i brunkulslejerne. Her betalte han 4 kr. om dagen for logi og tjente 2,50 kr. i timen. Den normale timeløn lå på 1.81 kr. i timen på dette tidspunkt, efter Gunnars eget udsagn. Oftest arbejdede han i 12 timer i døgnet. Arbejdet bestod mest i at servicere de pumper, der holdt bunden af brunkulslejerne drænede for grundvand, så der kunne arbejdes ugenert om dagen.
Mie & Ejnar valgte efter få år i Hesselbjerg, at afhænde ejendommen og flyttede til Sinding nord for Herning. Først på en større gård nord for byen og senere flyttede de ned på ”Sindinggaard” i den sydlige udkant af Sinding. Her arbejdede Ejnar i nogle år. Tvillingerne Lis og Per blev konfirmeret i marts 1951. I den anledning, blev der holdt fest i ”Riddersalen” på “Sindinggård’s” hovedfløj. Mie og Ejner boede i begyndelse i en lejlighed i sidefløjen. Den lejlighed var tilfældigvis i så dårlig en forfatning, at ejeren, der var ungkarl, tilbød, at hele familien kunne flytte over i hovedfløjen, blot med den klausul, at ejeren måtte få et værelse og spise sammen med Mie, Ejnar og børnene.  (Mere om vores deltagelse i festen og turen i bil derud og hjem i bagerbil – se mere HER).
I marts 1952 flyttede Ejnar’s ind i deres nybyggede arbejderbolig i Sinding by. Her blev kusine Anne født d. 2/12 – 1952. Ejner var en overgang ansat ved kommunen – (senere blev han førtidspensionist, pga. problemer med helbredet). Tante Mie syede for forskellige tøjfabrikanter i Herningområdet. Mie var meget plaget af migræne i perioder. Hun skrev mange lejlighedssange til fødselsdage, konfirmationer m.m. Mie, lavede på min opfordring og med Mies velvilje, en sang til mine forældre deres sølvbryllupsdag den 17. november 1961. Desuden lavede Mie en sang til Kompagnifesten ved afslutning af min militærtjeneste i Fredericia i august 1962.
Marianna & jeg var med til Mie og Ejnars sølvbryllup i 1965. Festen blev holdt i Sinding Forsamlingshus.  En tid efter Ejnars død i 1970, flyttede Mie’s nye ven, Angelo, ind hos hende i huset i Sinding. Både Mie & Ejner gjorde en stor og uegennyttig indsats i Gymnastik- & idrætsforeningen i Sinding. De blev hædret med en medalje i 1969, kort før Ejnars død. Der er billede og omtale fra begivenheden, sidst i dette
album .                                   

Herunder billede af gravmindet på Sinding kirkegård, taget de 13. februar 2016, i forbindelse med et besøg hos kusine Inger i Vildbjerg, hvor vi mødtes med alle Ingers nulevende søskende: Per, Jens, Søren, med ægtefæller. Det skal indskydes her, at min kusine Anne døde i sommeren 2015 og er stedt til hvile i samme gravsted, som hendes forældre. “Æret være deres minde”!

IMG_1612

Mie & Ejnars børn: Inger, Jens, Søren Kanne Anne.

IMG_0803
Inger & Jens Brouw

Inger (født 22/9 – 1941) gift med Jens Brouw. De boede i Nøvling v. Herning, i alle årene frem til 2005, hvor de flyttede ind til Vildbjerg by. De har 4 børn: Gitte, Peter, Preben & Rikke.  Jens fik for mange år siden en blodprop og var igennem en lang og sej genop-træningsperiode, bl.a. på “Vejlefjord”. Jens bor i dag på plejehjem, men er flink til at komme hjem til Inger på besøg!

Udklip j b

Jens Junker (født 17/1-1943 – død 11/12-2017), gift med Gerda og bor i Vildbjerg. De har sammen drengene, Ib, f. 1965 og Jan f. 1974. Jens var i mange år tilknyttet Singer Symaskiner i Herning, men startede på et tidspunkt egen virksomhed op. Det var inden for luftrensnings- og filtreringsanlæg til tekstilindustrien. Firmaet hedder ”Symatex”, med adresse på Finlandsvej 2 i Vildbjerg. Desuden har Jens været i kommunalbestyrelsen i Trehøje kommune i 2 perioder. Hans kone, Gerda har været bankprokurist og ansat i Handelsbanken i Vildbjerg i 48 år, inden hun selv valgte at lade sig pensionere i en alder af 65 år, for at nyde sit opium. Hun har været hos Dronningen, for at få en fortjenstmedalje overrakt for lang og tro tjeneste. Sønnen. Ib, født 1965, fører i dag virksomheden videre. Jens solgte den som 57-årig, fordi han ønskede at tilbringe mange gode år med sin have og ikke mindst med sine 4 børnebørn. De bor alle i Vildbjerg. Jens har også en pasion med at lave hjemmesider. Se bl.a.  Jens’s madopskrifter HER + www.falkenvig.dk + www.vildbjerg-billardklub.dk

image0-003
Udklip jens juncker 1
Udklip jens juncker 2

NB: Akkurat som sin far Einar, gjorde Jens et stort stykke arbejde inden for lokalsporten. Ejnar i Sinding og Jens i Vildbjerg.


Søren Kanne Jensen (født 16/11-1944), gift med LeneDe bor på Åvænget 14, 7330 Brande, og har gjort det al den tid de har været gift! Søren er uddannet mejerist fra Dalum Landbrugsskole, men har det meste af sit liv, arbejdet for vejfirmaet Superfos / NCC fra 1969 indtil 2005, hvor Søren gik på førtidspension. De har børnene, Lone og Carsten. Søren på Facebook

Collager34
Udklip aa
Top Anne Juncker (1)

Anne Juncker – 
(f. 2/12-1952 – d. 28/6-2015),
er uddannet sygeplejerske og arbejdede som sådan i nogle år i Grønland. Senest er Anne ansat som projektleder og revalideringsfaglig medarbejde under Center for Erhvervsafklaring & Beskæftigelse (CEB) ved Herning Kommune. Læs om målgruppen “sygemeldte med stress/ depression”, som gennemgik et afklaringsforløb hos CEB, Herning i 2013. Anne boede på Tranekærvej 23, Tjørring. (Sønnen Nilas har overtaget huset i 2015 – efter Annas død) 
Anne har aldrig været gift, men har været i et forhold, hvor hun i 1982 fik et ønskebarn, sønnen, Nilas, som “frugten” af det kærlighedsforhold hun levede i. I 2006 var Nilas under uddannelse til tømrer i København.
Jeg husker tydeligt Anne som helt lille.
T.v. billede af Anne i Tind.
Jeg var 10 år da hun blev født. Jeg er glad for, at jeg de senere år fik god kontakt med Anne. Sidst jeg havde kontakt til Anne var pr. mail lige efter nytår 2015. Her fortalte hun, at hun var syg. Desværre førte hendes sygdom til døden. Anne døde i hjemmet den 28/6, hvor hun var sammen med sønnen Nilas. Kusine Inger ringede til mig den 4. september 2015 og fortalte budskabet om Annas død! “Æret være, kusine Anne’s minde”. Inger fortalte, at Anne kæmpede for at opnå at fejre Nilas’s fødselsdag, og det opnåede hun, inden hun stærk svækket, måtte slippe livet. Det var alt for tidlig hun skulle rives bort. Det er så den tredje af mine fætre/kusiner jeg har mistet de seneste 4 år. Tilmed to af dem, fra den yngste ende af! Egon døde 62 år gammel og Gunver døde i sommeren 2015 – 70 år gammel + Jens i 2017

IMG_1616

Sidst jeg havde kontakt til Anne var pr. mail lige efter nytår 2015. Her fortalte hun, at hun var syg. Desværre førte hendes sygdom til døden. Anne døde i hjemmet den 28/6, hvor hun var sammen med sønnen Nilas. Kusine Inger ringede til mig den 4. september 2015 og fortalte budskabet om Annas død! “Æret være, kusine Anne’s minde”.

Farbror Jens Arne Jensen

Jens Arne

Jens Arne: – (født 1-4-1911 i Haslund d. i Aldrup 4-12-1987), hvor familien midlertidig boede nogle få år, inden de flyttede til Væth i 1913. Jens blev hjemmedøbt iflg. kirkeprotokollen og fremstillet i kirken den 11. maj 1911. Lige som de andre søskende, kom Jens også tidligt ud at tjene hos bønderne. Hvor Jens har tjent, er jeg ikke klar over. På et tidspunkt aftjente Jens Arne sin værnepligt og havde bl.a. pladser på Fyn og på ”Mågården” i Gerning, hvor også hans kommende kone, Nelly Ragny Bendtsen fra Aldrup,  tjente. De blev viet i Hvorslev kirke i 1943. Ragny (f. 8/2-1920 og d. 16/2-1990). Hun var datter af Karen & Bendt Bendtsen. De havde en ejendom neden for ”Aldrupgård”.

farbror-jens
Udklip J A J

Bendt hjalp bl.a. Holger vognmand i Hvorslev med at køre svin til slagteriet. Han var en meget engageret jæger, biavler mm. Han var med i det praktiske omkring Busbjerg-spillene, var med i alle årene fra starten af i 1946. Ragny havde 2 søstre: Viola i Hornbæk, der var gift med Aksel. De fik børnene Bendte, Karl Erik, Erling og Helle. Sigrid i Hammel blev altid kaldt “Moster Hammel”, og var gift med Jens P. Rohde, der stammede fra Borridsø. De havde sønnen Kurt + 3 piger. Ragny kom ud og tjene som 14-årig, hun tjente bl. a. hos Flarup Justesen i Aldrup, Mågården i Gerning og i Tind. En bror til Ragny, blev sparket ihjel af en hest, som 15-årig.
Som ægtepar, startede Ragny og Jens med at være fodermesterpar på ”Danstrup-bundgård”. De boede i fodermesterhuset ved siden af gården.

1618304_10201615402489285_658306185_o sh
Billede af folkehold på “Danstrup Bundgaard” midt i 40’erne

Herover et billede af folkholdet og ejeren af “Danstrupbundgaard”. Farbror Jens, står som nr. 4 fra højre mod venstre, ved siden af Laurits og Kirstine. Husker vore besøg dernede. 
I røgterhuset, blev begge deres børn, Gunver & Tove født. Herunder notater fra kirkebøgerne om Gunver og Toves fødsel og dåb: 

Udklip gunver. 12
Udklip gunver. 1
Udklip tove1
Udklip tove 2
1096980_10200480317506282_161624168_o
Gunver & Tove som små
1462853_10201876946261128_923310324_n
Gunver, Ragny & Jens Arne i Fjellerup

Omkring 1948/49, købte Jens en ejendom på Podøjvej i Aldrup, på 12 tdl. Den drev de gennem en del år som almindelig landbrug. Først i 70’erne, blev jorden solgt fra ejendommen og Jens tog arbejde på ”Ferm” i Ulstrup. I 50’erne fik Jens helvedesild, en sygdom der tog det meste af hans syn på det ene øje. De seneste år af sit liv, blev Jens dement og krævede til sidst en del pasning, som Ragny tog sig af. Billedet herover er af Gunver og Tove er fra omkring 1949)
Ragny arbejdede nogle år på vaskeri i det tidl. Hvorslev Mejeri. Hun hjalp også hos os i roerne nogle år, inden hun begyndte at arbejde fast ude. Hun døjede nogle år med dårligt helbred, så efter Jens’s død, troede vi på, at hun ville få nogle gode år, men sådan skulle det åbenbart ikke gå. Ragny døde godt 2 år efter Jens.
De fik som skrevet, to piger i ægteskabet – vore 2 dejlige kusiner- Gunver & Tove.
Billedet t.h. Gunver, Ragny og farbror Jens på tur til stranden på Norddjursland engang i 60’erne.

Det var Ragny og farbror Jens’s + familiens liv i korte træk. Et liv som selvstændig landmandspar på en ejendom i Aldrup, hvor der ikke var det store at slå til side med, er definitivt slut. Livet på landet bliver aldrig igen som forhen .
Gunver tog realeksamen på Ulstrup skole og kom i lære i skotøjsforretning hos Kjær & Andersen i Randers. Efter nogle få år der, kom hun på kontoret på Bondorphs Renseri på Viborgvej. Gunver boede i sin Randerstid hos min mors kusine Magda, på Lærkevej. Gunver blev gift med Jens Hougaard fra Thostrup. De bosatte sig på Ydunsvej i Bjerringbro. Jens har gennem alle årene, arbejdet ved EGO, siden Gudenåcentralen og sidst ved Energi-Midt. Jens gik på pension for nogle år siden. Gunver har været førtids-pensionist i mange år, pga. hendes dårlige helbred. Det var hendes lunger der var årsagen. Hun måtte gi’ op den 24. april 2015. Hun døde på Viborg syge-hus, 70 år gam-mel. Hun blev bisat fra Bjer-ringbro kirke torsdag den 30. april. “Æret være Gunvers minde”
(Jeg deltog kun i højtideligheden i kirken)

Kusine Tove

Kusine Tove bor i Sønderbæk ved Randers og er gift med Steen Jørgensen.
De har to døtre. Tove har været dagplejemor og Sten har været lastbil-mekaniker hos sin bror i Helstrup. De er begge gået på pension.

Farbror Henry Sigfred Jensen

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 1937-ca-henry.jpg
Henry

Henry (født 10/12 1913), tjente også som ung på gårdene rundt omkring. Hvor han har været på landbrugsskole, ved jeg ikke, men han havde i hvert fald kokontroleksamen og jeg mener han bl.a. praktiserede på Skals egnen. Under krigen blev han gift med Oline fra Hadsten egnen. De købte jord i ”Dyrby” ved Haurum og byggede sig her et statshus-mandsbrug på 12 tdr.ld.  I krigsårene 1943/44, var der ikke meget at slå til side med.
Jeg husker, at far har fortalt,  at Henry engang imellem var ved at tabe modet. Arbejdet kronedes dog med held. Far hjalp lidt praktisk, ved midlertidigt at sætte en ko og en hest derhen, så der var noget at starte op med. 
Medens de byggede ejendommen, boede de midlertidigt i hønsehuset, der ses på billedet her.Der blev samtidig bygget 2 andre ejendomme ved siden af. Jeg husker ejerne, hed Alfred & Marius.

1944 Sommerresidens, redigeret

Herover et billede fra 1945, da ejendommene i “Dyrby” var færdigbyggede. Det er farbror Henrys ejendom længst til venstre. Nedeste billede er anno 2012, taget fra banestien.
Henry og Oline blev viet i Voldum kirke i 1944. Den 19 marts 1949 blev tvillerne Egon & Bent født – deres eneste børn. Jeg husker tydeligt, at vi var med til barnedåb i Haurum kirke. Vi var ofte derhenne på familiebesøg. Jeg har også været på ferie hos Henry & Oline som dreng. Det faldt ikke så heldig ud. Måske jeg var en drillepind. I hvert fald skulle fætrene altid have de samme klegesager som jeg brugte. jeg brækkede bl.a. Olines haverive – gjorde det naturligvis ikke med vilj, men ved et uheld.


^ Stolte forældre med deres tvillingdrenge, Egon & Bent
IMG_4933
Udklip b1

Bent (tvilling) gift med Yrsa, bor på Solbakken 68 i Hammel og har en børnene Jacob og Eva. Bent er udlært hos møbelsnedker Bundgaard i Thorsø, der hvor ”Torvehuset” nu ligger. Han har siden arbejdet på Hammel Møbelfabrik og senest på ”Gangsø” i Fårvang. Er nu gået på pension.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 11929_13251076082133.jpg
Egon

Egon (tvilling) tog realeksamen fra Hammel Realskole og gik på Gymnasiet i Birkerød. Han læste geografi på Universitetet i Århus. Han begyndte i 1974 på Thisted Gymnasium, hvor han var inspektør i 18 år. Han er gift med Birthe og de har 2 sønner: Mads Kremmer og Anders Kremmer der begge er uddannede piloter. Den ene blev ansat ved militæret og den anden ved civil luftfart. Billedet herunder er lån og taget umiddelbart inden Egons død. Et godt minde at have!

334971_10150550966195132_5468150
Udklip EJ 1

Birte og Egon boede i 18 år i Thisted, hvor Egon var inspektør på Gymnasiet.  I 1992 flyttede de til Brønderslev, hvor Egon i alle årene har været rektor på Brønderslev gymnasium & HF. Egon døde pludselig mellem jul og nytår i 2011:Familien havde den store sorg, at miste Egon den 27/12 – 2011 i en alder på blot 62 år. Hans, Marianna og jeg kørte til begravelsen den 6/1- 2012. Der var flere af vore fætre og kusiner, som også deltog i begravelsen. Kirken var fyldt. Egon havde en stor berøringsflade til byen og befolkningen! “Æret være Egons minde”.
Følgende stod i:  Nordjyske.dk  Det er med stor sorg, at vi må meddele, at vores rektor Egon Jensen døde pludselig tredje juledag som følge af et sprængt blodkar, lyder det i en meddelelse udsendt af bestyrelse og ledelse på gymnasiet. Vores medfølelse går til hans kone Birthe og hans to sønner samt den øvrige familie, lyder det videre i meddelelsen. Onsdag den 4. januar møder eleverne på Brønderslev Gymnasium til et nyt semester. Og det indledes med en mindehøjtidelighed i festsalen. Vi er alle rystede, og vi er i dyb sorg, siger Brian Bertelsen, der er formand for bestyrelsen på Brønderslev Gymnasium.
Dygtig og engageret – Han understreger, at gymnasiet med Egon Jensens død har mistet en særdeles dygtig og engageret leder. Han har været en rigtig god mand og en rigtig dygtig rektor, som vi har været meget tilfreds med. Egon Jensen har været rektor på Brønderslev Gymnasium siden 1992. Han blev født 19. marts 1949 i Hammel. Han læste geografi på Aarhus Universitet efter sin gymnasietid, og begyndte i 1974 på Thisted Gymnasium, hvor han var inspektør i 18 år. Han har skrevet bøger om landbrug, Ungarn og om de nordjyske byer i Den Store Danske Encyklopædi. Egon Jensen har ikke kun været synlig i forbindelse med

Farbror Gunner:

Aksel Gunnar (født 13-2-1917 i Væth & død 22-12-2005) i hjemmet i Jebjerg (se senere). I Væth, døde søsteren Astrid, 11 år gammel, i 1917 af galoperende tuberkulose. Året efter den 12. maj 1918 døde Sofie og blev den 15. maj begravet på Ørum kirkegård, (kun 15 mdr. efter Gunnars fødsel) – ved siden af hendes lille datter, Astrid. Det må uvilkårlig have været vanskelige kår for familien.

27657325_2317947178431688_1987782481645077845_n

I 1929 kom Gunnar ud at tjene. I 1931 flyttede Henrik og Gunnar til Jebjerg. De boede i kort tid i et lille hus, lige bag det Gunnar boede i ved sin død. Her blev Gunnar konfirmeret. Efter kort tid, flyttede Henrik ud på Gyden i hus nr. 11 – det med to kviste. I det hus, som min far (Søren) lige havde købt. I 30’erne arbejdede Gunnar meget med dræningsarbejde og andet grøftegravningsarbejde i Jebjerg området.
Gunnar købte huset, Gyden nr. 7, næsten ved siden af nr. 11 – det hus, min far, Søren, lige havde solgt. Gunner begyndte så i 1941, at arbejde på gården, ”Christianslund”, øst for Ørum kirke. Her arbejdede han frem til foråret 1944, da han rejste ud til Ejnar & Mie i Hesselbjerg v. Ikast, som havde erhvervet en ejendom der. Her boede han så, frem til efteråret 1944.
Han havde, som mange andre under krigen, fået arbejde i brunkulslejerne i Søby. Hos Ejnars, betalte han 4 kr. om dagen for logi og tjente 2,50 kr. i timen – den normale timeløn lå på 1.81 kr. i timen (det er Gunnar’s eget udsagn). Oftest arbejdede han i 12 timer i døgnet.
Derfra gik turen så tilbage til Jebjerg, hvor Gunnar tillærte sig murerfaget, hos den lokale murermester. Gunnar hjalp med forskellige opgaver. Mester fandt hurtigt ud af, at Gunnar havde gode evner. Gunnar tog dog aldrig sit svendebrev, (det har nok bundet i hans stædighed). Den 8. januar 1946, blev Sinne (Motensine – f.1-8-1920) og Gunnar borgerlig viet på Randers Rådhus.

Henrik døde den 20. november 1946, hos sin datter, Anna, i Hvorslev og blev begravet på Ørum kirkegård den 26. november. Gravstedet passede Gunnar i alle årene, frem til sin død. Da blev gravstedet slettet og stenene sat ud til diget, syd for kapellet. (Jeg har fotografi af stenene).

Siden hen udviklede det sig til, at han selv begyndte at bygge huse i det lokale område. Dem har han bygget mange af i tidens løb. Bl.a. har han bygget aftægtshus for Krűger på ”Ørumgaard”, lige nord for kirken og mange huse i både Jebjerg og Væth og nærmeste omegn. Også rundt om på gårdene, byggede han om og til. Gunner har f.eks. aldrig ejet en bil. Når murerstillads og lignende, skulle fragtes rundt fra det ene sted til det andet, nød han godt af andres beredvillighed eller lejede en vognmand til det. Så vidt jeg ved, havde han motorcykel på et tidspunkt, senere købte han en knallert, som han brugte lige frem til få dage før han blev syg og døde.
(En lille sidebemærkning i den forbindelse: Jeg mødte Gunnar på sin knallert oven for Langåbakken, på vej hjem fra købmanden i Langå i november måned. Jeg kom kørende imodsatte retning, men inden jeg fik fat i kameraet, var han forbi mig. Det ærgrer mig den dag i dag, men sådan er der jo så meget!)

I 1958 købte Gunnar & Sinne en ejendom ude i nærheden af Lindkjær, og de solgte huset inde på Gyden 9. Gunner havde sikkert intentioner om, at der kunne laves nogle penge ud af landbruget. Pasning af dyrene tog Sinne sig for det meste af, hvorimod Gunnar passede marken, ind imellem han murede for folk. Det blev drevet mønsterværdigt. Der blev også bygget en del om og restaureret derude. På et tidspunkt, havde Gunner sikkert fået nok af landbruget, og de flyttede i 1966, ind i det gulkalkede hus på Jebjergvej nr.35, efter 8 år på ejendommen. Et hus med både kælder og loftsetage.  ”Møllehuset”, som det var navngivet, var bygget i 1952 af mølleren i Jebjerg. (Frem til sidst i 50’erne, lå der en stor mølle på grunden bag det nuværende ”Møllehus”. Møllen blev drevet som alm. mølleri, frem til nedrivningen.) Mølleren byggede selv huset. I 1957, blev huset solgt til proprietær, Niels Martin Høeg, ”Nørreskovgaard”. v. Langå og i 1966 solgte arvingerne huset videre til Sinne & Gunnar, som skødet bekræfter. Gunnar gik meget op i sin have og blomsterne, så der blev kreeret en stor have, med masser af blomster og urtehave. Nylig det sidste par år af Gunnars liv, kneb det med at holde haven i orden, og det var han ikke tilpas med.. I 1988, efter 43 års ægteskab, rejste Sinne & Gunner fra hinanden. Sinne flyttede hen til en ældre mand i byen. Han døde dog ikke længe efter. Sinne har så siden boet i huset på Jebjergvej 13.
Sinnes far var smed i Værum. Hun fik datteren, Conny, som 17-årig i 1937, inden hun blev gift med Gunnar. Jeg mener at vide, at Conny til dels er opvokset ved Sinne’s mor. Conny blev gift og fik 4 børn. De boede på Vejle egnen. Conny døde for en del år siden, forholdsvis ung og han er igen gift og bor i Thailand.
Igennem mange år havde jeg ingen kontakt med Gunnar. Så længe min mor levede holdt hun kontakten. Gunnar deltog ikke gerne i familiefester, derfor indskrænkedes samkvem med familien. Sidst jeg husker at have været sammen med Gunner til familiefester var til Ragny & Jens’s sølvbryllup, sidst i 60’erne.

Herover har Gunner besøg af Hans’s børn Mie & Henrik i huset i Jebjerg, sidst i 80’erne. FOTO: Hans Henrik Jensen

Få år inden Gunnars død, besøgte jeg ham for 1. gang i nok 30 år. Det var sammen med min bror, Hans. Vi tog sammen derhen på besøg. De gange jeg har besøgt ham sammen med Hans, også alene, de sidste år, har jeg følt, at han var glad for vore besøg. Gunnar havde en ualmindelig god hukommelse og jeg ville gerne have noget af fortiden blotlagt på min fædrene side. Det var dog svært, at holde ham fangen, når jeg/vi ”frittede” ham ud. Trods alt, har jeg fået en del ud af ham, som jeg så, suppleret med andet kildemateriale, bl.a. fra min fætter Bent, prøver at nedfælde på denne side. Hans var flink til at besøge både Sinne & Gunnar, da han droslede ned, efter i snart 40 år at ha’ rejst som ingeniør for F.L.Scmidt.

Farbror Gunnars død & begravelse:
I en alder af 88 år, døde farbror Gunnar (f.13/2 1917), torsdag morgen, den 22. december 2005 i hjemmet på Jebjergvej nr. 35. Jeg blev ringet op af Sinne, der med assistance af en nabokone til Gunnar, (tidl. brugsuddelers kone, Else), fortalte, at Gunnar ikke var blandt os mere!

Gunnar fik lungebetændelse og lå syg derhjemme. Det var graveren ved Ørum kirke der fortalte mig det. Grunden til at jeg traf hende var, at jeg, medens Marianna var hos fysioterapeuten i Langå, den 20/12, kørte turen omkring Væth, Ørum kirke & Jebjerg. Sinne havde 2-3 gange dagligt set efter Gunnar i de 14 dage han havde ligget syg. Torsdag formiddag ved 9-tiden, var hun gået derhen for at være der, når der skulle komme en hjemmehjælp, for 1. for gang.
Da Sinne kom til hjemmehjælperen i køkkenet, kunne hun meddele, at Gunnar var død. Da Sinne ikke selv så sig i stand til at tage sig af det videre forløb, ringede hun til min bror, Hans og mig. Vi lovede hende, at kontakte bedemanden. Der blev ringet til bedemand Gunnar Lauritzen, Kronjyllands Begravelsesforretning i Randers.
Vi aftalte, at han kom hjem til os for at aftale begravelse mm.  Vi bestemte, at det skulle være en kremering og hermed en bisættelse, som skulle foregå fra Ørum kirke, fredag den 30/12 kl. 14.00. Vi valgte kiste og blomster til både den og til kirken. Røde roser, som Gunner holdt så meget af, (Gunnar var jo havemand om en finger). Bedemanden ville så kontakte sognepræst Gert Christensen, Laurbjerg. Jeg underskrev nogle papirer, som bedemanden skulle bruge.

Jeg ringede til nabokonen Else Vissing Sørensen (tidl. brugsuddelers kone) om hun ville gå over og lukke ned for varmen og i øvrigt være der, når bedemanden kom fredag formiddag for at lægge Gunnar i kiste. Det ville hun gerne gøre. Dødsattest og øvrige papirer skulle udleveres til bedemanden. Gunnar blev så kørt til Randers Sygehus på køl.

Jeg skulle kontakte min kusine Tove i Sønderbæk, (hun kontaktede så sin søster, Gunver). Også kusine Inger, i Vildbjerg, blev kontaktet og hun skulle viderebringe det til sine søskende. Hans skulle kontakte fætter Bent i Hammel, som så kontaktede sin bror Egon i Brønderslev. Kitte fik det at vide af os.

Min bror Hans havde en aftale med Sinne, at han skulle komme hjem til hende 2. juledag for at tale om begravelse mm. Efter sit besøg, kom han ind til os for at snakke videre om forløbet. Han kunne fortælle, at Sinne havde nogle salmer, som skulle synges til bisættelsen:
1.     Den signede dag, med fryd vi ser (nr. 402 i salmebogen)
2.     Befal du dine veje (nr.36)
3       Dejlig er jorden (nr.121)
4.     Altid frejdig, når du går (nr.784)

Ang. kaffe efter bisættelsen: Her havde Sinne ellers insisteret på, at det kun skulle være familien og at det skulle være hjemme hos hende selv på Jebjergvej, men hun blev overtalt til, at det skulle være på Hotel Langå, for at skåne sig selv. Sinne havde endvidere oplyst, at Gunnar og hende ikke var skilt, men kun separeret. Det hele går nu i skifteretten og det er dem, som sætter det videre forløb i gang, efter begravelsen. 3. juledag var jeg i præste-gården i Laurbjerg, hos provst Gert Christensen, for at aftale salmer mm. Han er præst for Laurbjerg-Ørum-Værum sogne.

Den 30. december oprandt og kl. 14.00 skulle bisættelsen foregå fra Ørum kirke. Min bror Hans kom og tog mig op at køre derhen, Marianna var ikke med. Vi var jo lidt spændte på, hvor mange der ville komme og være med i kirken.

Efter den kirkelige handling, bar Egon, Bent, Jens, Poul Erik, Hans & jeg kisten ud til rustvognen, som derefter kørte til krematoriet i Randers. Efterfølgende kørte Herunder: Gunnar’s båre i Ørum kirke.

de nævnte familiemedlemmer ned på Langå Hotel, for at få kaffe og snakke lidt efter-følgende.  Søskendebørnene blev enige om, at overgive boets videre behandling til advokatfirmaet Grønbæk & Huuse, Randers og derefter, skiltes vi. Det har så siden vist sig, at seperationspapirerne er underskrevet af begge parter og at bodeling ved separationen er endelig og tinglyst i statsamtet. Dog skal Sinne ved Gunnars død, have yderligere et af dem aftalt beløb, af boet udbetalt. Hvor meget værdi der yderligere findes i boet, vil fremgå af advokatens opgørelse. Med denne lille kavalkade om min fars families liv og levned, og ikke mindst ham og hans søskendes opvækst, afsluttende med Gunnars bisættelse. Urnen blev siden sat ned i de ukendtes plæne ved nord diget.

Følgende af familien var til bisættelsen i Ørum kirke:
Sinne, hendes svigersøn, broderen Ejvind, Egon & Bent, Inger, Gunver & Tove og begge deres ægtefæller, Kitte & Poul Erik, Hans & mig.  Der ud over var der nok 12 fra byen.

Sammen med disse ord herover, sendte jeg årets julehilsen til Gunnar. Jeg er glad for, at jeg nåede at skrive til han inden hans død. Mine sidste ord til min sidste farbror.
Min sidste julehilsen til farbror Gunner kan læses her i sin helhed – Julen 2005 Gunner

Udklip g

FÆTTER/KUSINESAMMENKOMST I GRENÅ i 2006

100_5348

Først gennem de sidste ca. 50 år er Søren Kanne for alvor blevet markedsført som Grenaas helt. Det begyndte så småt, da Marineforeningen for Grenaa og Omegn i 1926 rejste en mindesten ved Grenaa Strand. Afsløringen fandt sted den 9. maj. Men ellers skal vi op til tiden under og efter besættelsen, før der sker afgørende nyt. Foreningen til Grenaa Bys Forskønnelse blev stiftet i 1942, og en af denne forenings opgaver var at få rejst en statue af byens helt. Hertil opnåedes støtte fra Carlsberg-Fonden, og resultatet blev en broncestatue af Søren Kanne i hel figur, udført af billedhuggeren Johannes Bjerg. Efter megen debat om statuens placering afsløredes den på Grenaa’s torv den 30. juli 1949.

IMG_0789
IMG_0794
100_5377

Lørdag den 9. september havde vi kusiner og fætre, med ægtefæller, sat hinanden stævne i Sørens Kanne’s hjemby, Grenå!
Vi indlogerede os alle på Hotel “Helnan Marina”, hvor vi om aftenen holdt en fælles mindesammenkomst, hvor der var rig lejlighed til at få snakket med hinanden. Læs mere om Søren Kanne HERInden da, besøgte vi Ålsø kirke & kirkegård. Her ligger Søren Kanne begravet. På billedet herover står vi alle 11 kusiner/fætre bag den rejste mindestøtte. Vi kender helten Søren Kanne, men personen af samme navn ved vi ikke ret meget om. I 1835 var han en mand på 34 år. Han boede i “Strandhuset” på Hessel Hede syd for Grenåen sammen med sin kone Karen og sine forældre. Han ligger begravet her på Ålsø kirkegård og der er rejst denne søjle til minde om ham. Se St. St. Blichers sang: “Det blæste en Storm udi Kattegat”.  Derefter kørte vi ind til Torvet ved kirken i Grenå for at kigge på kirken og statuen af redningsmanden, der står foran kirken. Efter festmiddagen og samværet på hotellet, gik vi til køjs.
Efter en god nats søvn, samledes vi for at nyde morgenmaden sammen, inden vi gik en lille tur hen til mindestenen som ses på billedet herunder. Kort efter, drog vi hver til sit, efter en fantastisk god sammenkomst. Det var så en slags afslutningsseance vedrørende vores forældregeneration, på den fædrene side, idet Faster Anna og Gunner ingen børn selv havde. Gunner døde som beskrevet i julen 2005. Efter salget af huset i Jebjerg, viste bo-opgørelsen, at der var et beløb som forholdsvis skulle fordeles mellem de søskendebørn der var. I den anledning, fandt vi det på sin plads, at vi mødtes for at mindes Gunner og hermed slægten på vore fædrene side. I dag den 13. oktober 2017 lever to af mine kusiner ikke mere. Både Gunver i Bjerringbro og Anne i Herning er af gået ved døden indefor for de sidste 3 års tid. Æret være deres minde.
Herunder er der forskellige portrætter af os der deltog. Kusiner, fætre og ægtefæller:

Udklip fætre kusiner m navne (1)

I nogle af de ting jeg fik med mig efter bodelingen, fandt jeg dette lille bogmærke, hvor der på bagsiden står følgende: “Mors billede, det har ligget i hendes salmebog lige siden vi var børn” Formentlig skrevet af Gunnar

image0-001

Sinne’s sidste tid og død

IMG_2545 1
Top a
IMG_2607 skr

Se billeder HER fra den kusine/fættersammenkomst vi i september 2006 holdt i Grenå på Hotel “Helnan Marine”.
______________________________________________________________
Min tante, Sinne (Mortensine) – farbror Gunners hustru er afgået ved døden den 4. marts 2014. Hun blev bisat fra Ørum kirke. Desværre var vi ikke orienteret om det og kom dermed ikke til afsked med Sinne. Det er så min/vores sidste tante der gik bort. Hun solgte huset i Jebjerg for nogle år siden og flyttede ned til Langå by. Det sidste par år har hun været svækket og kom i pleje på Ældrecentret i udkanten af Langå. Jeg har besøgt hende nogle gange siden Gunner døde i 2005. Det samme har Hans, men oftere en jeg! –  “Æret være hendes minde”. Herunder et sidste billed af Sinne. Hans besøgte hende på Plejehjemmet i Langå kort før hendes død. (Foto tilhører Hans)

Den 2. november kl. 9.30, kørte jeg til Allehelgensgudstjeneste i Ørum kirke. Jeg ville være med til at mindes Sinne. Hun har været i mit liv som tante, helt fra barns ben. Da vi ikke var inviteret med til bisættelsen, synes jeg i det mindste, at jeg ville være med på denne mindedag! Sognepræst Eva Gråbæk forrettede tjenesten. Der var ikke nogle af Sinnes børnebørn eller pårørende til stede. Jeg tændte et fyrfadslys foran korset, i anledning af dagen. (Jeg deltog også i Alhelgensgudstjenesten da Gunnar afgik ved døden).
Denne kirke ligger på bakken, knejsende og med udsigt til Grensten kirke på den anden side af Gudenådalen samt “Ørumgaard” og “Christianslund” nord og øst derfor. En formidabel udsigt ind mod Randers mod nord/øst! Gunner arbejdede bl.a. på “Christianslund” og min slægt har færdedes på denne egn gennem et langt århundrede og Sinne har hjulpet til hos Krygers på “Ørumgaard”. Jo, der skrives livshistorie på bakken her! Gunner var kendt som en mand man kunne stole på. En mand, for hvem et ord var et ord. En mand med sine meningers mod. Han var nok noget speciel, grænsende til det vi i dag vil betegne som en original, men helt sikkert en mand man tog hatten af for, med respekt. Et menneske der har været vellidt på egnen, er jeg sikker på. Han har muret mangt et hus/villa og masser af andre bygninger. Rundt på ejendomme og gårde på egnen, satte han sit præg. En egn er blevet fattigere på godtfolk, af den gode gamle skole. Endnu engang – “Æret være vores fædrende slægt – æret være Gunnars minde”…..TAK………  KKJ.

IMG_2609 (2)

Næste generations historie, er for manges vedkommende allerede ”skrevet”, i hvert fald foregået i virkeligheden. Vi skylder ikke mindst vore efterkommere, at vi nedfælder de vigtigste episoder i vort liv. Skriver det ned på et stykke papir, eller digitalt lader det viderebringe til gavn for vore efterkommere. Tak, at jeg måtte “udbrede” min sparsomme viden om slægtens gang! Der er sikkert mere der kunne føjes til, og der er sikkert også enkeltheder der ikke er “up to date” og helt ordrette, men det må I leve med – TAK til dem af Jer der vil “pløje sig gennem” stoffet her! Håber det alligevel har været lidt berigende, oplysende og møjen værd – TAK!

Rettigheder til materialet!!! Det være sig tekst, billeder og henvisninger tilhører undertegnede (Ejer af Hjemmesiden). Ved kopiering og viderebringelse vil du blive draget til ansvar herfor.
Ret henvendelse ved enhver tvivl på
kannekmeister@gmail.com  – TAK.

KKJ/ – siden er senest opdateret den 30 – 12 – 2018.         Gå til toppen af siden

Om kanne4world

Jeg har nået en alder, hvor man har tid til at skue tilbage i tiden! Jeg vil på flere niveauer nedfælde mine erindringer, blandet med gamle fotos. Det er først og fremmest mine egne oplevelser, suppleret med og understøttet af div. kilder for at danne en bedre helhed. Jeg vil gerne dele med andre mennesker. Hvis nogen har supplerende oplysninger, eller rettelser modtages de gerne. Jeg prøver at overholde offentliggørelsesloven så godt som muligt. Tak at du kiggede med.
Galleri | Dette indlæg blev udgivet i Gerning sogn, Min familie, STARTSIDE og tagget . Bogmærk permalinket.

3 svar til MIN FAR’S SLÆGT

  1. Aase siger:

    Hold da op en fortælling, har siddet og læst den og kender lidt til området og kan da også huske nogle af de “yngre” personer, du skriver om Gyden 11, det er da ikke det der er Gyden 11 i dag?

    Like

    • kanne4world siger:

      Jeg skrev noget, men ved ikke om det gik igennem.
      Ellers hej herfra.Du har ret det må være nr. 13 (min fejl) det er huset med to kviste mod syd. Ja, min farbror Gunner var nok lidt en ener – han havde ihvertfald sine egne meninger. Han og Sinne rejste jo fra hinanden for et væld af år siden. Hende har min bror og jeg kontakt med endnu. hun er på hjem i Langå. Bliver 93 til august. Vi var med til hendes 90 års dag på “Hos Anne-Marie” i Vorup.
      Ja, jeg synes jo det er et must, at skrive om sin fortid. Dejligt, når der så er nogen der ser værdien i det. Som ung havde vi sikkert ikke disse intentioner. jeg vil gerne dele med andre, derfor min hjemmeside. Hvilken forbindelse har du med området?
      Mvh. Knud Kanne Jensen

      Like

      • Aase siger:

        Min søn bor i nr 11 og det har godt nok 2 kviste, de vender ned mod Langå, jeg kan ikke huske historien om det, men ved de fik en del at vide af den tidligere ejer, det må jeg lige ha hørt ham efter.
        Hilsen Aase Schwartz

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.