KANNE’S HJEMMESIDE.


 VELKOMMEN TIL MIN HJEMMESIDE Cover

Webstedets wordpress-sikkerhed-topbilledesikkerhed_maerke-1
SIKKERHEDS
REGLER

Collager33 (1)

Dejlig er den

Julen 2017 – LYT til Dejlig er den himmel blå – DR’s pigekor.
eller  LYT til Dejlig er jorden………….

Slide-show herunder af forskelligt gennem årene  

This slideshow requires JavaScript.

DSCN6747
Udklip nut (1)

♥ Der er mindst 140 links at følge på denne side ♥
———————————————————————————-
♥ 
MIT & VORT LIV I ORD OG BILLEDER  Udklip Knus og Marianna 1.JPG
———————————————————————————-

NB: Rul til bunden af siden, se mere fra vort Guldbryllup! Her: Knuds velkomst

FORORD: – Hvorfor skulle mit liv og min færden og hermed min hjemmeside, dog interessere andre mennesker? Tja, det kan der sikkert være mange bud på. I min “optik”, er det nok først og fremmest mine slægtninge og mine nærmeste det vil interessere, men, derudover håber jeg også, at mennesker jeg har mødt gennem et snart langt liv, vil finde det oplysende og lade det være til orientering og belysning af det liv, der blev mig tildelt. Det være sig i form af mine oplevelser, ord, notater, billeder og anden form for dokumentation. Min hjemmeside er, efter min opfattelse, en form for et udadvendt “vindue”, med “indblik” fra den omverden jeg har været en del af, engageret i og omgivet af.
Velkommen til at “kigge indenfor”. Følg her mit og min families liv og færden i medgang og modgang – i glæde og sorg. Heldigvis har livet for mig og mine kære, i langt overvejende grad, været en positiv oplevelse!
_____________________________________________________________
Jeg fødtes lige syd for Gudenådalen – alias ca 2 km fra “BUSBJERG” Gudenåens Perle – hvor der i tidens løb, har været opført friluftskuespil, hver år siden 2. verdenskrig !
_____________________________________________________________
L
ivet kan naturligvis ikke passere revy, uden hændelser, man helst havde været foruden. Derfor skal man jo ikke undlade at fortælle de GODE oplevelser. Heldigvis er vores hukommelse så “klog” og viseligt indrettet, at det er de gode og positive oplevelser – erindringer, der vejer mest i “livet bæger” og derfor ligger øverst i “skuffen” og stor tak for det!
_____________________________________________________________

En lille indskydelse vedrørende REFORMATIONEN:

I 500 året for Luthers reformation 1517, vil jeg bringe dette billede, som har tilhørt min farmor, Sofie. Min farbror Gunner fandt det liggende, gemt som bogmærke i farmors salmebog. Nu i mit eje. Det siger lidt om hendes tilhørsforhold til den lutheranske kirke.image0-0012

    Det endelige brud mellem Pavekirken i Rom og Luther 10. dec. 1520

Efter at Pave Leo 10. havde truet Luther med kirkens band, fuldførte Luther bruddet den 10. december 1520 ved at arrangere en offentlig bogbrænding af bullen i Wittenberg. Samtidig brændte han også sine modstanderes skrifter, de kirkelige retsbøger og selve bandtruslen.[17]Man kan derfor med god ret hævde, at dagen snarere er den egentlige reformationsdag end opslaget af teserne 31. oktober 1517. Den 3. januar 1521 blev han bandlyst i Rom ved bullen Docet Romanum Pontificem

Udklip stamtræ. 1

Indledningsvis: – Her, som indledning, vil jeg visualisere specielt mit eget liv og færden i kortere eller længere træk, så I, mine kære læsere, kan danne Jer et “billede” på nethinden, af mit hidtidige livsforløb, i symbiose med andre mennesker i mit liv. Jeg har tænkt mig, løbende at opdatere erindringer fra tid til anden, så indholdet er så ajourført og retledende som muligt.
Jeg vil i de andre punkter/sider/afsnit her på hjemmesiden, fortælle mere detaljeret. Det være sig i relation til min familie og venner gennem livet, i såvel medgang som modgang, og som udspandt sig i dagligdagens gøremål i landbruget og blandt familie og venner, men den alt overvejende del, fra livet på gården i Astrup.
* (P.t. kan jeg ikke rigtig samle mig til at skrive noget om gården, pga af de hændelser vi har været igennem siden salget. Årsagen skal jeg ikke komme ind på her, men, håber at fortællerånden kommer over mig på et tidspunkt – eller også lade det være ufortalt!)
* Hvad livet bragte os på de erhvervsmæssige, udadvendte og almenmenneskelige plan, vil jeg prøve at berette lidt om, overordnet, her. Det være sig også mit ståsted i og holdninger til livet, på både det verslige og på det åndelige plan.
Den landbrugsmæssige side af mit/vort liv og virke, har helt naturligt udfyldt den altovervejende del af vores vågne timer. (Jeg skriver helt bevidst, VORT liv, for vi har suppleret hinanden på bedste vis, Marianna & jeg, gennem hele livet.
Helt fra konfirmationsalderen, har både Marianna og jeg været dedikeret til – (bevidste om), at følge i vore forældres/slægtens fodspor – ved landbruget og det har vi ingenlunde fortrudt  ♥ ♥
For mit eget vedkommende begyndte landmandsgerningen som 14-årig, lige efter min konfirmation den 8. april 1956 og sluttede delvist, da jeg som 62-årig, gik på 
delefterløn den 1. april 2004. Det skete ved bortsalg af hovedparten af vort jordtilliggende til naboen, Niels Henrik Ravn, “Borritsø Østergaard” og ved opsigelse af det forpagtede arealer i Borritsø, Vi droslede allerede ned for vort fælles livsværk, “Astrupgaard” i 1992, med salget af SDM-besætningen på ca. 50 malkekøer, ved at overgå til slagtesvineprodukton af små 2000 svin/år. Dem satte vi ud i 2004.

Fredsskoven:
Mariannas projekt. (men, igen et samlet projet for os begge)!!! I foråret 2007 fik vi etableret et stykke nyt fredsskov, i forbindelse med det gamle stykke skov, syd og øst for Mergelgraven, ialt 4 ha. Skoven havde vi fornøjelsen af se vokse op, gennem en 7-årig periode, sammen med vore kære børnebørn og familie – som også nød det rigtig meget – med skovhytten “Mariannalund” som omdrejningspunkt.
1. april 2014, solgte vi så resten af ejendommen. Gården kom på fremmede hænder efter 209 år i Marianna’s slægts eje og vi flyttede vore teltpæle til Enebærvej 6 i Bjerringbro, hvor vi nu nyder vort otium!!!

Bestyrelsesarbejdet på det menneskelige/sociale område:
Menighedsrådsarbejdet i Aidt Sogn (1977 – 2008) i sognets/pastoratets tjeneste. Jeg nåede at være formand for rådet i 28 af de 31 år jeg sad i rådet. Jeg har siddet i rådet med adskillige gæve mennesker, ingen nævnt, ingen glemt. Af præster har jeg “tjent” under både Johannes Lovmand og Tove Rørbæk – og 4 biskopper – 3 i Viborg stift: Johs. W. Jacobsen. Gejl og Karsten Nissen, inden vi kom under Aarhus Stift igen i 2004, under Keld Holm ledelse. Et ganske fortrinligt arbejdsfællesskab i alle sammenhænge – iøvrigt stor tak til alle, som holdt mig ud ♥ ikke mindst til graverne Holger Christensen, Aidt og Mogens Pedersen, Thorsø – TAK.

På det faglige område:
 Her er det naturligvis i høj grad landbruget, som jeg har beskæf-tiget mig med og været optaget af, gennem alle årene, både fagligt/verbalt. Landbrugs-erhvervet har befordret, at jeg har været involveret i bestyrelsesarbejde i forskellige sammenhænge, selvom jeg ikke selv har søgt det, men er blevet valgt på opfordring.
Drøsbro A/M: Jeg sad i mejeribestyrelsen i perioden 1972 – 1980 og havde en god tid sammen med den øvrige bestyrelse, med Arne Henriksen, siden Per Søndergaard som formænd og Aage Liberg Jensen som Mejeribestyrer.
Bjerringbro Landboforening: Her sad jeg i bestyrelsen sidst i 70’erne, som repræsentant for Ungdomsudvalget.
BAF – Bjerringbro Andels Foderstofforretning: Jeg blev valgt ind i bestyrelsen her i 1970 og sad til 1982. Det var med Nørregade i Bjerringbro som udgangspunkt. Her var jeg med til at at tage beslutninger om byggeri og driften af foreningen. Vi havde mange bestyrelsesmøder hen over årene, med skiftende kollegaer. I alle årene var det Walther Pedersen der var forretningsansvarlig. Vi havde nogle gode studieture i ind og udland. I 1979 var vi på en studietur til Bruxelles og Holland, arr. af Landsforeningen for den lokale andel, med Jørgen Lund som rejseleder.
DLG – Viborg – Bjerringbro: – Jeg blev valgt ind i bestyrelsen i 1996 og sad der i 2 perioder, indtil jeg gik på efterløn i 2004. I nogle af årene var jeg  sekretær i bestyrelsen. Til at starte med, var der både et repræsentantskab og en bestyrelse. Repræsentant-skabet blev afskaffet i 2000. Der blev holdt bestyrelsesmøder en gang om måneden på kontoret i afd. Viborg. Jeg fulgtes som regel med Viggo Sørensen, Knopdrup derop, så længe der var et repræsentantskab.
Vi havde en studietur hvert år, bl.a. en tur til Samsø, hvor vi mistede den håndskrevne protokol (ØV), i forbindelse med et bestyrelsesmøde ombord på båden. For eftertiden blev den ført elektronisk. Vi var på studietur til egnen mellem Gøteborg og Lidkøbing i Sverige i 2002. Vi havde skiftende direktører i den periode jeg sad. Sidst var det Jørgen Nielsen, som kom fra den nedlagte KFK-koncern Randers afd. Ved opløsningen af KFK, blev Shell-Farm A/S,
Tjele, (som var en del af KFK), opkøbt af DLG, som kom til at hedde Viborg/Bjerringbro/Tjele, inden jeg holdt i 2004. Jeg havde en fortinligt samarbejde med direktionssekretær Else Brandborg i tiden, da jeg sad som sekretær i bestyrelsen. Jeg var på julehilsen med hende i nogle år.

Resume: –  Jeg vil supplere egne oplevelser, med beskrivelser og notater, fra/af og om personer, der har haft, og stadig har betydning for mig, og som har haft indfly-delse på mig og min familie, på vejen gennem livet – fra fødsel til dagen i dag. Dette “bidrag”, kan muligvis blive “byggestene” i et større puslespil, som senere i “historien”, kan få en kabale til at gå op i en højere enhed. Det være sig i familie- eller andre samfundsmæssige sammenhænge! Se en lille VIDEO  om mine første 20 år!

Af denne notits fra januar 1942, fremgår det hvor kold krigsvinteren 1942 var:

1

Mit fødested på “Højvang” i Danstrup

Fødested: Ejendommen “Højvang” i Danstrup. På dette husmandssted, kom mine søskende og jeg til verden. Se i Kirkebøgerne: HER – Der kan du bladre i kirkebogen over Gerning Sogn! Billedet er fra min invitation til min 75-års fødselsdag 2017: SE:  GuldringDesktop IMUdklip 1Udklip2Udklip c

Hans,KnudFødsel: Mine forældre er: Marie Kirstine Jensen (f. Kjeldsen) og Søren Ingvard Jensen. Jeg er født, som den 3. ældste af en søskendeflok på fire. Jeg kom til verden den 4. marts 194Udklip ed2 – under åget, og i skyggen af 2. verdenskrig. Min mor fortalte mig, at jeg blev jeg født ind meget kold “krigsvinter“, med helt ned til –31 grader (ved Løndal), og en gens. temp. på -6,6 gr. i januar måned. Ester på billedet t.h. passede mig da jeg var helt spæd. Hun blev senere gift med Peder Danielsen og de boede på Aldrupvej 1.
Gerning089Jeg sidder herover t.h på billedet. Min ældste bror, Hans Jørn, blev født den 7. marts 1939. Han døde den 28/6 på Viborg Sygehus, kun godt 3 måneder gammel, som følge af en navleinfektion. Han ligger begravet på Gerning kirkegård.  Kassebog 1939 kassebog 19393 søskende i Danstrup
Min ældste nulevende bror, Hans, er født den 25. september 1940.
På billedet til venstre, sidder vi tre søskende i vejgrøftkanten, lige over for vort fødehjem i Danstrup. (Hvorslevgaard skov i baggrunden)
. Måske lige inden vi flyttede til Tind 1. oktober 1946. Hans og jeg ligner ikke hinanden af udseende, ej heller af sind/natur. Jeg er let genkendelig med min runde hovedfacon og lidt “flyvske” ører.
Børneflokken sluttede af med vores lillesøster, Hans,Knud1945_edited-1Kirsten Kanne (alias – “Kitte”) – født den 28/9 1945. Jeg blev døbt i Hvorslev kirke, af daværende vakancepræst, H. Meinhardt Jensen, Vellev. Jeg kan se, at allerede året efter, blev Pastor, F.V. Clausen ansat, idet hans datter, Marianne, er døbt Hvorslev i 1943. og vedblev at være sognepræst i pastoratet frem til årsskiftet 1963/64.
KLIK på billedet herunder, du vil se en masse billeder i tilknytning til navnet Hvorslev…..

 Klik på billedet af døbefonten for at læse om dåbens betydning i den danske folkekirke.
Hvorfor jeg netop blev døbt i Hvorslev kirke? Det har jeg ikke noget enegyldigt svar på. På billedet til venstre ser du døbefonten i Hvorslev kirke.
Ejendommen, “Højvang”, lå og ligger stadig i Gerning sogn, lige op imod skellet til Hvorslev sogn.
Ejendommen, er ifølge matrikelkortet, på et tidspunkt, først i århundredet udskilt fra “Danstrupbundgaard”. Nøjagtig, hvornår ejendommen er skilt fra, har jeg ikke ikke undersøgt nærmere.Opdateret for nylig184
Min opvækst: – Som jeg erindrer min barndom, havde jeg en god og tryg opvækst, sammen med mine to søskende, Hans og Kitte. En barndom, under rimeligt frie forhold, dog med de begrænsninger og livsbetingelser der var normen i tiden dengang og som vore forældre fastsatte. Tiden var jo en anden, lige efter “de 5 mørke år” – i skyggen af 2. verdenskrig.

Min opvækst startede, som før nævnt på ejendommen “Højvang” i Danstrup, v. skellet mellem Gerning og Hvorslev sogne, mellem “Hvorslevgård” & “Danstrupbundgaard”. Et par kilometer syd for Danmarks længst å, Gudenåen, som løber i dalstrøget nord for bakkeknolden “Busbjerg” (92 moh), midt mellem byerne Ulstrup og Bjerringbro. Jeg plejer at præsentere mig på følgende måde: “Jeg er født på et lille og ydmygt husmandssted på 12 tdld, og det er jeg stolt af og beæret over!” Hermed ønsker jeg at signalere, at det bestemt ikke er nogen skam/ydmygelse, at fødes under beskedne kår! Fra min korte tid på fødeejendommen, har jeg kun ganske få erindringer, at tænke tilbage på.

Fund af Guldring:
Tæt på mit fødehjem, “Højvang”, blev der i 2017, fundet en guldring af brødrene  Morten & Henrik Carlsen, Bjerringbro. De skriver sådan til mig på under min FB side “Den gamle Hvorslev Gerning KommuneHej Knud, jeg skriver lige til dig privat. Det er måske lidt hemmeligt endnu, men min bror Morten har faktisk fundet guld syd for dit barndomshjem “Højvang”! En lille fingerring, måske fra samme periode. Men den har nok ikke noget med vores andre fund at gøre. Der er over 200 meter mellem de to fund. Morten har den stadig liggende hjemme, men den bliver snart afleveret til Moesgaard Museum. Museet er allerede underrettet om fundet. Mvh. Henrik
Se og hør HER nævnes navnet “Hvorslevgaard” i videoen om fundet: Hvorslevgård

23364952_10215901876806247_202695757_n

      Læs om fund af Guldring og øvrige smykker i 2017 af brødrene Carlsen      27023586_10216703587088503_2290839312926371243_o

 Brødrene Carlsen, Niels & Flemming Søgaard og Morten Jeppesen, (BSI) Bjerringbro – Læs om smykker og  Guldring

Mit barndomshjem på “Toftegaard”.

Mine forældre overtog den 1. oktober 1946 “TOFTEGAARD” i Tind, efter min morfar. De solgte så ejendommen “Højvang” til Sine & Michael Christensen.

toftegc3a5rd-ca-1948

På det ovenstående foto, kan man se, at det var inden far planter træer omkring “Trekanten”, vest for bygningerne. Først blev der sat kartofler på arealet, for at rense og gør jorden beredt til beplantning. Der var endnu ikke fast tag på alle udhusene. I 1951 blev en del af den oprindelige lade inddraget til ko/svinestald og porten muret efter, der blev lagt nye røde teglsten på syd og øst-længen. Det var Murer Juel der stod murer- arbejdet i forbindelse med udvidelsen af stalden og tømrerfirmaet i Tind der lavede snedkerarbejdet både i heste, kohus og svinestald.
Den vestlige længe, fik nyt rødt eternittag på i 1953. Samtidig murede far selv en skorsten og lavede vaskehus i den nordre ende af vest-længen.
I 1954, blev der gravet kælder ud under en del af stuehuset for at lave fyrkælder. Arbejde udførtes af Murer Juel Ditlefsen. Smedemester Kristian Heegaard, Ulstrup, installerede centralvarmeanlæg i kæderen og badeværelse i det tidl. børneværelse i det sv hjørne, hvor Hans og jeg, indtil da, havde haft vores fælles seng og værelse i vore første drengeår i Tind. Før var der et “das/lokum” ved siden af vaskehuset i den vestlige udlænge. Det var et stort fremskridt på landet, at få lavet WC, håndvask og badekar i beboelsen. Hans og jeg havde til erstatning for vort gamle værelse, fået lavet et loftsværelse i den østlige ende. Karlekammeret blev indrettet i kammeret i den vestlige ende, ved siden af trappet op til loftet. Før var karlekammeret i forbindelse med hestestalden i udlængen. Der lagde karlen i en seng med madras af rughalm og vaskede sig i en vaskefad i hestestalden. Det var først ved en restaurering af hestestalden i 1952, hvor der kom nye spilbomme og forværk op og karlekammeret blev sløjfet i stalden og flyttet ind på stuehusloftet.

Stuehuset lod morfar, Hans Kjeldsen bygge i 1920, af mursten hentet fra de nedbrudte ejendomme og gårde, der lå på bunden af den nuværende Tange Sø. Disse ejendomme + få huse, blev eksproprieret og brudt ned p.g.a. etablering af Tange sø i forbindelse med etableringen af Gudenåcentralen – Tangeværket. Læs mere HER om projektering, opførelse og siden værkets drift gennem årene. Det må kunne kaldes “genbrug”. Stenene kunne hentes gratis, hvis de selv gjorde dem rene og fjernede dem fra stedet, ellers blev ejendele ved nedrivningen solgt på auktioner. Flere huse på egnen blev opmuret af sådanne mursten. Bl.a. var snedker Jens Christensens stuehus også bygget af sten derfra. LÆS om Gudenaacentralen og dens projektering og tilblivelse, lige efter 1. Verdenskrig. Læs også om Laksebestanden i Gudenaaen  Gudenåen Se et lille klip stumfilm fra Værkets oprettelse

Min barndom, i Tind startede 1. oktober 1946, da jeg sammen med min familie flyttede ind på “Toftegaard”. Toften, (heraf navnet “Toftegaard”) var omkranset af 2 kommune-veje og 1 amtsvej. De “omkransede” gården og et areal på et par td.ld.
Fra barndomstiden i Tind, står oplevelserne rimeligt klare for mig. Billedet herover er fra ca. 1947. Begrundelsen for der er, at der er kartofler i marken omkring gården er, at jorden så blev renset for senegræs, forud for plantning af træer og buske i arealet. Allerede 1948, plantede far frugttræer og bærbuske mm på arealet ned mod Peder Andersens gård. Det kaldte vi “trekanten”. Samme år blev der plantet hæk og læbælt af træer, rundt om dette areal.
Arealet forrest i billedet var oprindelig “fællesjord”, hvor alle Tind gårdene,  før i tiden havde gravet fint hvidt sand op af undergrunden til at strø på gulve, både i stald og inde i stuehusene. Et lag i undergrunden under Toften, består i øvrigt af dette hvide sand, når man kommer nogle spadestik ned. Jeg husker det tydeligt fra drengeårene, hvor vi jævnligt gravede “jordhuler” i hønsegården. (Læs mere om nogle af mine barn-domsoplevelser – her.) I min barndomstid, blev grusgraven fyldt delvis op med vejrabatter og andet jordfyld. “Fællesjorden” i Tind, lå på begge sider af Borridsøvejen, nederst i billedet. Brugen af disse arealer, blev ikke håndhævet i min tid. Ejerne brugte hver især de lodder, der lå tættest på  deres gård. I øvrigt var det lave areal lige øst for “Enggaarden” (Peder Andersens gård) også fællesjord. Her var der i min barndom brønde til hver enkelt gård i Tind. Ang. Magnus Christesens brønd: Vandet herfra blev pumpet/suget op til “Østergaard”, ved hjælp af en mølle (en vindrotor, som stod på gårdspladsen på Østergaard.) Brønden til Toftegaard, var ved nordenden af vestlængen, da vi kom til Tind i 1946. Sidst i fyrrene, etablerede Thøgers og mine forældre fælles privat vandværk, m. tørbrønd. Her blev en af de allerførste Grundfoss’ pumper, “Grisen”, installeret. Da Kresten Henriksens byggede hus i Tind i 1950, blev de også koblet på. Det bevirkede, at der ikke var vand nok i brønden v. gården. Der blev gravet en ny brønd i nederste del af trekanten, i området, hvor alle andre brønde var placeret. Herfra sugede/pumpede “Grisen” vandet op til de to ejendomme og det nybyggede hus. 
Da vi kom til Tind i 1946, var der kun en vandpost og et “kjæltrug” ved gavlen af vest- længen, men som noget luksus i tiden, var der lagt vandrør ind i køkkenet og ved hjælp af en pumpehåndtag (manuelt), så der kunne tappes vand inde i selve køkkenet!
___________________________________________________________

Gerning skoleMin skoletid, tilbragte jeg i landsbyskolen i Gerning, (en såkaldte “stråtækte” skole), hvor førstelærer, Kjeld Winther Enevoldsen, stod ved “roret”, bistået af lærerinde Helga Knudsen, Danstrup. Hun var lærerinde for de tre mindste årgange. Efter 7 års skolegang, (hver 2. dag), forlod jeg folkeskolen, lige fyldt 14 år. Det på trods af, at lærer Enevoldsen ihærdigt havde arbejdet for, at få mig ekspederet videre ad skolevejen, nemlig til præliminærkursus på Ulstrup skole. Det havde jeg bare slet ikke lyst til, på dette tidspunkt. Herunder et klassebillede fra 1952, hvor jeg gik i 3. klasse (2.). Vi er fotograferet sammen med 4.+ 4.b, hvor bl.a. Verner og Erland gik.
Kig gamle luftfotos fra 1954 contra 2014 HER + HER + Bjerringbro HER + Gl. Kort HER

cv (1)

Herunder et billede fra vores yndede fiskeplads ved Gudenåen i tiden 1950-56.
Se beskrivelse om barndommens oplevelser HER

Udklip slugten 1954 tekst

Konfirmandundervisningen foregik hos pastor Frederik Vilhelm Clausen i konfirmand- lokalet i præstegården i Hvorslev. Den ugentlige tur på 6 km, frem og tilbage, til præstegården, foregik på cykel.
Konfirmationen & 
benzinstrejken faldt sammen: Konfirmation var planlagt til søndag den 8. april, i Hvorslev kirke, men på grund strejke i april måned 1956, blev handlingen skyndsomt flyttet til Gerning kirke for Borridsø & Gerningbørnenes vedkommende. Ud fra devisen, at det var lettere, at flytte pastoren fra Hvorslev til Gerning kirke, end at flytte alle konfirmanderne og de pårørende, den modsatte vej!
SE:  Knuds konfirmationssang og hændelser. skrevet af tante Mie i Sinding, efter “input” fra min mor!
fagbv19Strejken: Under 1956-konflikten blev tran-sport strejken mod olie- og benzinkørsel et af de ømmeste punkter for både regering og forbrugere og anledningen til regeringsindgrebet. Der var mange nyslåede bilejere i midten af 50’erne, og de oplevede nu for første gang, hvor afhængige de var af transport-arbejderne.
I 1956 brød storkonflikten ud på det danske arbejdsmarked.
Fagbevægelsen havde stillet krav om nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 48 til 44 timer om ugen, med fuld lønudligning, løntillæg til de lavtlønnede, ligeløn og flere andre tungtvejende krav. Forhandlingerne brød sammen, midt i marts måned opgav forligsmanden og de første strejker begyndte. Snart var 65.000 arbejdere ude i konflikt. Det særlige ved 1956-konflikten var, at Dansk Arbejdsmands Forbund etablerede konflikt over for sårbare områder som dagspressen og de store olieselskaber.  Den 31. marts fremlagde forligsmanden et forslag, som begge parter kunne anbefale medlemmerne. Men da afstemningsresultatet forelå den 12.april, var der et nej-flertal på arbejderside. Natten mellem den 12. og den 13. april ophævede regeringen det forkastede mæglingsforslag til lov.

Kig gamle film fra: Filmcentralen måske du kan finde noget fra tiden da du var barn.

Min konfirmation, søndag den 8. april 1956. Fra Pastor Clausen, lød ordene ved alteret, til mig personligt: “Den som holder ud indtil enden, han skal blive frelst”. Mat. 10,22. Ved at svare JA, havde jeg bekræftet dåben! Med disse ord, stod jeg på tærsklen til det såkaldte “voksenliv”! Verden lå i hvert fald klar for min fod. En gave, en opgave, et ukendt momentum – jeg kunne jo på ingen måde vide hvilke udfordringer jeg blev stillet over for!
Dagen blev herefter stille og roligt fejret derhjemme på “Toftegård” i Tind, sammen med min mor og fars familien. Min konfirmationsgave fra mine forældre var en cykel, som jeg ganske vist havde fået, allereder året forinden, i forbindelse med køb af ny cykel til min bror, Hans, i forbindelse med hans konfirmation i 1955.k cHer er så beviset på min konfirmationsgave. Jeg holder her med min cykel, i sommeren 1956, ved byskiltet, nord for Grønbæk by. Min bror, Hans og jeg, havde været på besøg hos min moster og familien, på Nørreskov Bakke 54. Billedet er taget af brormand, Hans. Af min faster Anna fik jeg et “Agfa” boxkamera. Det havde kostet den nette sum af 30 kroner. (Mange penge dengang, men et stort ønske!).
Herunder et billede af vi tre søskende. Billedet er taget i forbindelse med Hans’s konfir-mation i 1955: Hans 14½ år – Knud 13 og Kitte 9½. Et lille kuriosum – det tøj vi har på her, er altsammen hjemmesyet. Dvs. i hvertfald jakkerne er syet hos en sykone i Gullev. Husker ikke hendes navn. Det var meget almindeligt i tiden, at der blev syet tøj om, fra voksentøj til børnetøj!Kitte,Knud, Hans

Persongalleri

Udklip fire

khkBilledet herover er fra cirka 1961 af alle os 3 søskende: Knud – Hans – Kitte.

Jeg tjente hjemme i Tind: Efter konfirmationen, og hermed ved indgangen til den højt besungne, “indtræden i de voksnes rækker”, fik jeg plads som tjenestekarl hjemme hos mine forældre på gården i Tind, frem til den 1. november 1957. Det havde jeg selv ønsket og set frem til, ved udgangen af skolens 7. klasse. I denne periode, købte min far sin første traktor til afløsning for de 2 heste, der ellers var en fast bestanddel af gårdens dyrehold. Læs om høsten HER. Far besluttede sig, efter lang overvejelse, at købe en benzin-drevet “David Brown” traktor. Den blev købt hos IH-Farmal traktorforhandler, Lenith, i Randers, som havde forretning lige bag slagtehuset og kvæghallerne. Disse bygninger er for længst nedrevet og eksisterer derfor ikke mere.

403778_2458154369040_1107549473_32030825_1241567655_ beskPå Vivild Ungdomsskole: Til november 1957, rejste jeg på Vivild Ungdomsskole på Djursland. Byen ligger mellem Allingåbro og Fjellerup. Et 5 måneders ophold, frem til den 1. april 1958. Skolen havde pigehold om sommeren. Vinterholdet var udelukkende for drenge.
Dette ophold, udviklede mig, som ungt menneske, blandt jævnaldrende. Det kan den dag i dag  stadig varmt anbefales, for nutidens unge mennesker. Der sker en frigørelse i forhold til forældre og hjem! HER kan læses mere om mit ophold på Vivild Ungdomsskole i et andet afsnit af hjemmesiden! HER er der fotos fra tur til Norge i sommeren 1958.

Min første plads uden for hjemmet:

Astrupgård 1951 001

Efter opholdet på Vivild Efterskole, fik jeg plads på “Astrupgaard”, mellem Borridsø & Aidt. (kun 5 km fra mit hjem). Skoleopholdet, sluttede den 31. marts 1958. Den 1. april, kom  jeg i plads hos Gudrun & Magnus Andersen på “Astrupgård”. (Mine senere svigerforældre). Jeg blev fæstet allerede på min fødselsdag den 4. marts, ved et besøg på gården, sammen med min far og bror Hans. Gl. Matrikelkort

knud-plc3b8jer-1958

Jeg husker, at når jeg kørte i marken på den “Grå Ferguson”, så sang jeg af karsken bælle. udklip-lene-siel-skul-gammel-venskab-2den nedenstående sang: “Sku’ gammel venskab ren forgå”, uanet at det kunne høres på lang afstand – men, ikke til at forstå at det er 60 år siden. ♥♥♥ Lyt til sangen i ny version:
Siel, Engelbrecht, Rasmussen: Sku’ Gammelt Venskab Rent Forgå    Fra “Mariehaven”…

Jeg følte mig jo nok lidt stolt over, at skulle kaldes forkarl, kun 16 år gammel. Jeg kom til at tjene sammen med min fætter, Hans Kurt Kjeldsen, (ældste søn af min morbror, Niels Kjellerup Kjeldsen, Søbygaard’s Mark). Vi tjente sammen i Astrup frem til den 1. november 1959. Hans Kurt havde været i pladsen i Astrup fra den 1. december 1957. Jeg fik den nette løn af 2.800 kr. for 7 sommermåneder. Det sidste hele år fik jeg den “formidable” løn af 4.400 kr., som også rakte til køb af ny knallert (Zundapp), i april måned, til den nette pris af næsten 1.500 kr., hos cykelhandler, Ejnar Knudsen, Storegade i Bjerringbro.image0-11 (Ejner Knudsen havde tidl. haft cykelforretning i Hvorslev). Tiden på “Astrupgaard” som tjenestekarl, følte jeg mig “næsten” allerede som en del af familien. Det vil jeg komme særskilt ind på senere i et andet afsnit!

Den 1. november 1959 og de følgende halvandet år, tjente jeg igen hjemme hos mine forældre på “Toftegaard” i Tind. En særlig hændelse, står klar i erindringen fra november måned dette år.
Far havde bestemt, at møddingspladsen skulle udvides og at der skulle støbes ny ajlebeholder. Arbejdet udførtes af murermester Niels Juel Ditlefsen, Gerning. Juel kom nylig op af formiddagen ud på byggepladsen. Her fortalte han, at hans søn, Hans Jørn, var forulykket med sin motorcykel på Ulstrup-bakkerne. Det viste sig at få store konsekvenser for Hans Jørns fremtid. Læs mere HER
. Artikler fra Gerning HER
Min far var kommunalbestyrelsesmedlem og kommunekasserer og derfor ikke altid til rådighed i landbruget til daglig. Læs siden om:
 Min far som offentlig person.
Dette bi-job, (læs Facebook-gruppen: 
Hvorslev-Gerning-Kommune – nødvendiggjorde anden medhjælp på gården. Far malkede normalt køerne om morgenen, så vidt muligt. Sæsonarbejde, så som såning, roearbejde og høst, var han altid med i. Efter at have været på session i januar måned, skulle jeg give møde ved millitæret den 2. maj 1961. Det resulterede derfor i, at min far måtte fæste en ung mand. Det blev Ejvind Jensen (søn af, Vilhelm Jensen) Ejvind overtog senere slægtsgården i Sahl, efter sin far .

  Mor og fars sølvbryllup den 17. november 1961

image0-33
På dette tidspunkt var far 57 år og mor 49 år, Hans 20 år, Knud 19 og Kirsten 16 år

Marie & sørens Sølvbr. (2)

Dilletant: Inden jeg rejste ind til millitæret, var jeg med til at spille dilletant i Gerning Forsamlingshus. Vi var en flok glade “amatører” og havde det rigtig sjovt, når vi øvede. Jeg husker jeg malede kulissebagvæggen og nogle skilte. Stykket handlede om en statue i e13566979_1776896372597598_7730016992804484933_nn park. (Niels Aage Sørensen og jeg var statuer). Et par unge mennesker havde sat sig stævne på bænken, (Bente Knudsen & Aage Jensen). Jo, det var svært for “Statuen” at forholde sig helt i ro.
På et tidspunkt, kom der er parkarbejder, alias Winni Madsen, som tjente ved Ditte & Henry, forbi, for at vaske statuen af. Da kneb det for alvor, at holde masken, hvem mon der kunne det, når en kvinde, står og skrubber en på maveskindet??? – og især ikke, når det var Winni 
Billedet her, viser al tydelighed, at hun har smilet i behold endnu. Jeg har fornylig fået kontakt med Winni på FB. Ja, Aage, min bedste ven i skolen og i fritiden, døde året efter i juni 1962. (Det står beskrevet under
Gerning skoleOpdateret for nylig181

De unge mennesker i Gerning “Hængte også UD”


Gaden Gerning 3En søndag eftermiddag foran “Anneksgaarden” – På billedet herover er fra venstre Lis fra  Bjerringbro, Ingeborg Graugaard, Winni Madsen, (tjente ved Henry Jensens) Lars Graugaard og Niels Kirkegaard. Hvad mon de “hænger ud med???”
Sv. Søren C Hans Jørn &Niels
Ud for skolen står fra venstre mod højre: Svend Jensen (mesters søn/en tvillingebror til Egon, som ikke er på billedet. Søren Kristian Sørensen, Hans Henrik (brormand) – tittende frem bag Hans er det Søren Kristian Karlsen. Børnene Lars og Niels.

Militærtjenesten

Soldatertid i Fredericia 2. maj 1961 – 30. august 1962: Se soldatertid. Se billeder:
HER + 50 – års Jubilæum + Flere fotoskompagnibillede

image01 (1)Herover et billede af Hans og jeg i vore militæruniformer. Jeg var først på session, på “Ortveds Hotel” i Hammel, i januar måned 1961 og blev udtaget til tjeneste ved garnisonen i Fredericia. Jeg blev indkaldt til 7. Jyske Fodregiment, som senere blev omdannet til KFJ
Hans og jeg
 lå sammen på garnisonen i Fredericia, fra 2. januar 1962 og frem til Hans kom på sergentskolen i Sønderborg, senere på året.  Efter 6 måneders rekruttid på Bulows Kaserne, der ligger inden for voldene ved Østervold, flyttede vi den 1. november ud på Ryes Kaserne på Treldevej, (uden for voldene). Jeg trådte af til civil igen, den 30. august 1962, hvorefter jeg kom hjem til bedriften i Tind, som medhjælper.

Hjemme på Toftegaard igen: 

Den første opgave efter hjemkomsten, var at påbegynde HØSTEN med selvbinder. August måned havde været meget våd. Jeg måtte selv klargøre selvbinderen, fordi far skulle dele aldersrente (pension) ud. Det foregik altid omkring månedsskifte. Gode råd var dyre. Jeg måtte finde en anden til at hjælpe mig med at køre traktoren. Jeg fik overtalt Sigurd Bjørn, (naboens søn), til at hjælpe og det hele blev klaret. Læs dagbog her. Opholdet hjemme, varede frem til den 2. november 1964.

Mor
– som jeg erindrer hende, flittig  på alle fronter. Hvis hun ikke var beskæftiget med hus og have, var hun i altid i gang med håndens opgave. Hun kunne ikke sidde uden at have noget i hænderne. Sjældent gik hun uden forklæde og hovedklæde når hun arbejdede. Hun havde stor omsorg for vi børn og for den sags skyld også omsorg for de der havde hjælp behov. Naboer gav hun gerne en hjælpende hånd også hvis det gjaldt forsamlingshuset, var hun aktiv da hun kom op i huset og bo på Vestergårdsvej 8.

Untitled-5a_edited-1
Sysler i min fritid på hjemmefronten i Tind: Jeg forstår ikke, at jeg har været så flittig i min fritid, som jeg kan se jeg har været. Jeg lavede opgaver i forbindelse med min deltagelse på Landbrugsfaglige kurser på Teknisk Skole (nu Oasen) nogle timer om ugen i vinterhalvåret! Jeg lærte mig selv engelsk pr. korrespondence-kursus. Det hed “Engelsk efter Naturmetoden”. Deltog i Gynmastikforeningens arbejde på anlægget ved “Ringsøhøj” (kridte baner op, male håndboldmål og hvad der ellers faldt for (læs nedfor). Trøjer001En opgave jeg sat mig for, var at strikke en trøje til mig selv, af Norsk Heilo Fasan garn, tilmed med mønster, som ses på billedet.

Jeg var da begyndt at komme fast sammen med Marianna og hun valgte også at strikke en trøje i sammen mønster, men med andre farver. Min på brun bund med hvidt mønster og Marianna’s på rød bund med hvidt mønster.

Det er nok unormalt, at en ung mand strikker entrøje til sig selv. Der ud over strikkede jeg en trøje i ensfarvet koksgrå. + to par sokker til mig selv. 


Foreningsarbejdet i Gymnastikforeningen:

I denne periode, var jeg aktiv i bestyrel-sesarbejde i Gerning Gymnastikforening, frem til mit landbrugsskoleophold 1. november 1964. Det var i den periode, hvor G.G. blev sammenlagt med Hvorslev Idrætsforening.
Den 29-10-1962 – to måneder efter hjemkomsten fra militæret, blev jeg valgt til formand i Gerning Gymnastikforening, ved en ekstraordinær generalforsamling, der afholdtes i Gerning forsamlingshus. Jeg afløste min tidligere skolekammerat og gode ven, Aage Jensen, der den 24. juni 1962, var afgået ved døden i forbindelse med sygdom. 

Rindsholmstævnerne: Den 26. maj 1963, var der amtsgymnastikstævne. Jeg deltog i flere år i stævnerne. Vinteren forud for opvisningen, deltog jeg i fællestræning, rundt om i området. Vi tilhørte området omkring Bjerringbro. Jeg deltog i fællestræning, bl.a. i Vinkel Forsamlingshus, på Afholdshotellet i Bjerringbro og på Gudenådalens Ungdoms-skole i Ulstrup.
I 1964, druknede stævnet til dels i regn og det blev hermed det sidste amtsgym-nastikstævne, der blev afholdt i skoven bag kroen. Rindsholmstævnet, var kendt over det ganske Midtjylland. I den skønne natur ved Rindsholm, var der en velegnet plads til det årlige “Rindsholmstævne”, bag kroen, og her mødtes gymnaster fra den sydlige del af Viborg amt.
 Først i 1960’erne, gennemførtes et efter Viborg-forhold, helt usædvanligt vejbyggeri. Den kaldtes i daglig tale, den 4-sporede. Trafikken ledtes udenom Rindsholm by, med mindst mulig margin. Af samme årsag, blokeredes der for fremtidig afholdelse af stævnerne på pladsen og det var hermed engyldigt slut med de årlige gymnastikstævner i Rindsholm. Senere stævner blev afholdt på Viborg Gymnastikhøjskoles sportsplads.

Gymnastikken lokalt: I årene efter min konfirmation, gik jeg hver vinter til gymnastik i Gerning forsamlingshus. Vinteren 1958/59 kørte jeg til Hvorslev forsamlingshus for at udøve disciplinen pga. at jeg tjente i Astrup. Vinteren 1962/63 trænede jeg et drengehold i forsamlingshuset, selvom jeg ikke havde lederuddannelse. På billedet herunder er det Andreas Jensen der ta’r sig af at lede gymnastikopvisningen i Gerning Forsamlingshus. Han døde januar 2018.Opdateret for nylig182

Gymnastikopvisning Gerning forsamlingshus 1961

Gymnastikopvisning Gerning forsamlingshus  marts måned 1961

Håndbold: – Der har været spillet håndbold i Gerning/Tind i den tid jeg kan huske. Håndboldbanen i Gerning, har ligget forskellige steder i byen. På et tidspunkt var der bane på marken lige syd for Refsholmvej, overfor murer Juels lagerplads på. En overgang var banen på skellet mellem Gerning & Tind, inden den så ved sammen-lægningen med Hvorslev, blev flyttet ud på sportspladsen ved “Ringsøhøj”.

Sammenslutning:
– Den 12. marts 1963 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i Forsamlingshuset i Gerning. Eneste punkt på dagsordenen var “Sammenlægning med Hvorslev Idrætsforening”.
En lignende generalforsamling var afholdt i Hvorslev forsamlingshus. Forslaget blev vedtaget begge steder. Eksekveringen af sammenslutningen skete pr. 1. april 1963.
De sammensluttede foreninger, besluttede på et møde den 1. april 1964, at bestyrelsen + andre aktive, selv skulle opføre et klubhus på den nyetablerede sportsplads ved “Ringsøhøj”. Materialerne blev betalt af kommunen. Sportspladsen, havde kommunen stillet til rådighed. (Kommunen havde nogle år forinden købt arealet til opførelse af en Centralskole for Hvorslev-Gerning-Borridsø området.) Udviklingen havde imidlertid overhalet skolestrukturen indenom, og udbygningen af Ulstrup Skole fik 1. prioritet.
Jeg spillede ikke selv håndbold, men var valgt ind i den nye fællesbestyrelse. Her var det tømrermester Bent Nielsen, Hvorslev, der blev den nye forenings første formand.

Deltagelse i pløjekonkurrencer 

Allerede da jeg tjente på “Astrupgaard” i 1959, deltog jeg for første gang i en lokal pløjekonkurrence afvikledet på Gårdejer Olaf Schmit’s jord, neden for Bjerring by. Jeg gik videre herfra, til konkurrencen for Viborg amt, der blev afholdt på proptietærgården “Himmestrup”, der ligger mellem Mammen og Lee.  Se artikler fra dengang Her blev jeg nr. 2 i juniorgruppen. Knud+Pløjekonkurrence+(3)Året efter i 1960, pløjede jeg lokal pløje-konkurrence i Lee på Poul Odgaards marker. Jeg gik videre til Amtspløjekonkurrencen, denne gang på “Aunsbjerg Gods” v. Kjellerup. Afslutning på Landbocenteret i Kjellerup om aftenen. I den anledning, blev jeg nr. 1 af juniorpløjerne, med akkurat samme points, som den bedste af seniorerne, Jens Jensen, fra Låstrup. (Læs  om hvad Jens har drevet det til) Der skulle lodtrækning til for at finde frem til, hvem der så skulle gå videre til DM på “Trollesminde” ved Hillerød.
Jens trak det længste strå! Jeg var så optaget af pløjning, at min bror, Hans og jeg rejste med tog til Sjælland for at overvære Danmarksmesterskabet. Vi overnattede hos Ellinor & Sv. Aage. I 1961 deltog jeg ikke pga. militærtjeneste. I efteråret 1962 vandt jeg også den lokale pløjekonkurrence og deltog i Amtskonkurrence, på “Søvang”, Højslev ved Skive. Her blev jeg nr. 3 i seniorstævnet. I 1963, kunne jeg ikke være med til den lokale pløjekonkurrence i Bjerringbro Landboforening, fordi jeg deltog i en SDM-tur til Holland, arrangeret af SDM-kvægavlsforeningerne i Jylland. (se billeder nederst i rejse-beskrivelser HER) I stedet for, deltog jeg i den lokale pløjekonkurrence i Ans landbo-forening, på gården “Vandsøgaard” i Roe. Her vandt jeg den seniorpløjekonkurrencen. Gik så videre til Amts-pløjekonkurrencen på “Hald Hovedgaard” ved Viborg. Her blev jeg bedst blandt seniorpløjerne og gik derfor automatisk videre til Danmarksmesterskabet på “Øster Grundet” ved Vejle, der blev afviklet den 26. oktober.
Under træning til dette stævne, blev jeg retledt af maskinkonsulent Svend Eriksen, Viborg. Han skaffede mig både en ny David Brown 990 traktor og en 14′ Langeskov plov. Jeg trænede hos Ejner Vestergaard, på “Skovriddergårdens” mark ved Vesterbro. Jeg rejste med tog til Vejle banegård. Her blev jeg hentet af værtsparret, hvor jeg skulle indlogeres. Jeg kom til at bo hos Karen & Ejler Aagesen på “Kolleruplund”. Karen hentede mig på banegården. Vejret var meget tåget den aften, men frem kom vi. Dagen oprandt, hvor pløjningen skulle finde sted. Marken vi skulle pløje på, tilhørte “Øster Grundet”. Området der, er i dag bebygget og ligger i byzone. Jeg var naturligvis spændt på udfaldet, men det rakte “kun” til en 9. plads ud af 28 deltagere fra hele landet. Trods alt i den bedste 1/3 af feltet. Afslutning på dagen blev holdt på Hotel “Håndværkerforeningen” i Jelling.

Opdateret for nylig68Den forbindelse, som jeg ved denne lejlighed fik knyttet til familien Karen og Ejler Ågesen, Vongevej 25, nord for Vejle, kom til at vare i mange, mange år. Da de blev ældre, overdrog de gården til  sønnen (læs her) Knud og svigerdatteren, Jytte. Læs lidt om en af Knuds “meritter”: Projekt Familiefærge 1 Knud var uddannet dyrlæge. Men i 1979 ramte han en “guldåre”. Han begyndte at producere plejemidler til hunde og heste, under firmanavnet “Meku”. I 1989 blev firmaet lavet til datterselskab under Løvens Kemiske Fabrikker. Han fortsatte som direktør. I 1999 var firmaet oppe på omkring 130 forskellige plejemidler og produkterne eksporteres til 25 lande. Karen kaldte mig altid for hendes “2. Knud”, fordi hun jo selv havde sønnen af sammen navn. Karen & Ejler flyttede ind til Jelling by. Her døde først Ejler (han var kirkesanger i nabokirken, Vonge nord for Jelling) Karen døde få år efter. Vi besøgte Karen en enkelt gang i huset i Jelling. Hun blev næsten blind i hendes alderdom, men havde været meget udadvendt i hendes yngre dage. Hun var bl.a. intervuer for Gallup. 

Bygholm Landbrugsskole

Mit landbrugsskoleophold: – Den 3. november 1964 begyndte jeg på mit 9 måneders ophold på Bygholm landbrugsskole ved Horsens. En af de nyere landbrugskoler i landet, oprettet i 1955/56.

432128_2927187414573_1107549473_32196259_1765282280_nOpholdet på Bygholm Landbrugsskole, var under kyndig ledelse af forstanderparret Sara &  Jeppe Kristensen. Jeg gennemførte et 9. mdrs. udvidet skoleophold, med tilvalg af svine- & kokontroleksamen. Skolen sluttede sidst i juli 1965. Da var min fremtid på det nærmeste lagt til rette. Jeg flyttede igen ind på “Astrupgård”.
Læs her indlæget til elevskrift 2014 i anledning af mit 50-års jubilæum. Efter Bygholm Landbrugsskole sommeren 2015. Et resume’ af mit liv med min familie, siden jeg forlod landbrugsskolen i august 1965. Se billeder fra 50-års jubilæet på skolen!
Astrupgaard, august 1965: – Kontakten til stedet og familien her, blev allerede knyttet, tilbage under tjenesteforholdet i 1958/59. Ja, det kan, og skal heller ikke skjules, at min husbond, senere tilkommende svigerfar, Magnus, havde store forventninger til mig. Det lå slet skjult i kortene, at han havde udset mig som mulig arvtager til slægtsgården i Astrup. 
Forventninger og antagelserne holdt stik. Jeg havde allerede siden 1962, haft et godt øje til min kommende livsledsagerske, nemlig familiens yngste datter, Marianna, trods sine kun 16 år på dette tidspunkt.
Herunder er høsten i gang i 1966. På grund af en meget vanskelig høst i 1965, blev der indkøbt en bugseret “Vety” 6′ bugseret mejetærsker. De første par år brugte vi sække. Her tager Magnus sække fra på stykket lige udenfor gården og jeg kører traktoren, som blev indkøbt marts 1964. Se gl. billeder fra høst og ombygninger: HER 

image0-19

Udklip bMariannas løbebane: Marianna er født som den yngste af 3 piger, på slægtsgården i Astrup, den 16/11-1946, som skrevet står i kirkebogen. Hun startede med skolegang i forskolen i Aidt ved frk. Pedersen, siden i hovedskolen ved Frovin Andreasen et par år, inden hun til 1. december 1958 startede på den nybyggede centralskole, Tungelund-skolen imellem Aidt og Thorsø. Efter endt skolegang og konfirmation til april 1961, kom hun hjem på gården for at hjælpe til inde, men mest med landbruget. I sommeren 1962, tog hun ophold på “Rydhave Slots Ungdomsskole” ved Vinderup. (Sommeren 2012 var vi til 50-års elevfest på skolen).
Efter hjemkomsten fra skolen, i efteråret 1962, hjalp Marianna til ved landbruget. Hun var lige som sin far, meget interesseret i malkekvæget. (Hun deltog bl.a. også som 1. kvindelige deltager i Landbrugsfagligt kursus på Teknisk skole i Bjerringbro, vinteren 1962/63 og vandt her 1. præmie på hendes hold). Hun havde allerede som 10-12 årig lært kunsten at malke køer. I en periode havde hun også arbejde i huset i nogle timer daglig, hos mejeribestyrer Justesen’s på “Drøsbro A/M”. De havde på dette tidspunkt 2 børn, hvoraf den ene af dem var lettere handicappet (porcelænsknogler).
Sidst i september 1964, havde Marianna besluttet sig for – (måske lidt i protest til hendes far), at tage på et højskoleophold i Sverige. Hun havde den glæde, at måtte opleve den kristne skole, “Sigtuna Folkhøgskola” nord for Stockholm. Her var hun i 9 måneder. Jeg ledsagede  hende på turen derop. Turen gik med færgen Grenå-Varberg. Videre herfra med toget over Gøteborg til Stockholm. Her fandt vi et overnatningssted og morgenen efter tog vi videre med tog og bus over Mærste til Sigtuna, der ligger ved søen Mælaren. Da jeg havde fået Marianna godt afleveret, rejste jeg samme vej hjem igen.

image0-14 besk PARJeg havde så fornøjelsen af at hente hende igen i Pinsen 1965. (Billedet t.h. er fra afslutnings-dagen på Sigtuna) Da opholdt jeg mig endnu på mit 9 måneders ophold på Bygholm Landbrugs-skole, der startede til november 1964 og sluttede til august 1965.
Det blev til en omfattende brevveksling, de to skoler imellem. Marianna var bare hjemme 3 gange i hende skoleforløb fra 1. oktober 1964 til midt i juni 1965. Første gang i julen (her blev vi forlovet), i vinterferien og sidste gang i Påsken. Efter hjemkomsten hjalp Marianna til i bedrif-ten på sin fædrene slægtsgård, “Astrupgaard”.

Marianna’ & mine veje mødtes for resten af livet!

Her mødtes vore veje endeligt omkring 1. august 1965, da jeg vendte tilbage fra Land-brugsskolen, som beskrevet ovenfor. Siden da har vi haft et parallelt og symbiotisk og godt liv sammen. Vore veje har siden fulgtes ad, med fælles interesser og fælles arbejde, i tykt og tyndt, i glæde og sorg, i medgang og modgang, i arbejde og fritid. Som forældre til 3 dejlige velskabte ønskebørn, der kom trip-trap-træsko!
En mere detaljeret beskrivelse af vort arbejds, familie & fritidsliv, vil jeg senere give mig i kast med, når sindsstemningen svinger i rette baner og gnisten forhåbentlig stadig vil være der. Fritidslivet blev det af gode grunde, ikke til så meget af, men et jævnt, glad og muntert liv blev det til på trods af arbejdets omfang for os begge som selvstændige. Et liv hvor vi delte hverdagen og det daglige arbejde i landbruget.
Herunder et dejligt billede fra 1968. Der presses og køres hø ind på gammeldags maner, med vogn og fork. Susanne kører frem og på læsset står jeg sammen med kusine Elsebeth & Christian. Marianna forker høballer op. Bagved står Friis Jensen, Aldrup Maskinstation & Magnus og snakker ved presseren.
IMG_0002

Landmandslivet kort fortalt:  Som ægtepar og børnefamilie, startede Marianna & jeg på ejendommen, Klepgabsvej 7, i Borridsø. Her boede vi de første 4½ år efter vort bryllup, den 12. marts 1966. Vi kørte dagligt ned på Astrupgaard for at arbejde. Senere, gennem 44 år, frem til 1. april 2014, arbejdede og boede vi på “Astrupgaard”, Astrupvej 11, i Aidt sogn. Jeg er i færd med at beskrive denne periode, men det er for nuværende ikke offentlig tilgængeligt!

Forenings- og bestyrelsesarbejde:
– Jeg var gennem årene involveret i forskellige bestyrelsesarbejder også i kirkeligt regi. Jeg var bl.a. i bestyrelsen for Drøsbro A/M, Bjerringbro Andels Foderstofforretning (BAF)
SE: (Gravminde om en mand der har betydet meget for Bjerringbro og omegn igennem et langt liv) – Bjerringbro Landboforening (ungdoms-udvalget) og sidst sad jeg først i nogle år i repræsentantskabet, siden 6 år i DLG-Viborgs bestyrelse. I perioden fra 1977 til 2008 var jeg medlem af Aidt Menighedsråd, (de 28 år som formand). Jeg plejer at sige det på denne måde: “Jeg har siddet som formand, under 4 biskopper: Johannes V. Jacobsen, Georg S. Geil og Karsten Nissen, i Viborg Stift, og senere, efter stiftsgrænseændringen i 2004, under Keld Holm, Århus Stift. Jeg har aldrig været politisk aktiv, men har selvfølgelig fulgt slagets gang, både lokalt og på “Borgen” og har mine egne politiske holdninger. (Lidt artikler og udklip HER)

Marianna’s udadvendte arbejde: – For Mariannas vedkommende, blev der også tid til poster udenfor hjemmets fire vægge. Både i “Tungelundskolen” og kommunal-bestyrelsen, lagde hun et stort arbejde. Hun sad i en del år som formand i skolenævnet ved Tungelund-skolen, siden hen i skolerådet, samme sted. Hun sad i kommunal-bestyrelsen i Hvorslev kommune, i perioden 1989-93, valgt ind på Thorsø – Aidt Fælles-liste. Marianna stillede også op til kommunalvalget i 1993, men, da gav ovennævnte fællesliste kun valg til et medlem i kommunalbestyrelsen, og da hun stod som nr. to på listen, rakte det ikke til en plads. Listestemmerne gik nemlig til nr. et på listen. Marianna kom ud på arbejds-markedet da vi solgte køerne i 1992. Først en kort tid på Grundfos Øst i Bjerringbro. Senere var hun ansat indenfor social og sundhedssektoren, bl.a. Bo-fællesskabet på Voldbyvej i Hammel, Neurocenter i Hammel, Handicaphjælper i Ulstrup & Botilbudet i Hinge m.fl. Senest var hun ansat ved SFO på “Bakkegården” i Tungelund i en årrække. Marianna gik på efterløn som 60-årig i 2006. Marianna er gået in i arbejdet i Bjerringbro menighedsråd fra  november 2012, hvor hun pt. er næstformand i rådet!

Min kernefamilie: Den har altid betydet meget for mig, den har skabt trygge rammer og en god udgangsposition i hverdagen. At baglandet var i orden, gav styrke! Styrke til at være helt og fuldt engageret i det liv, der bestemt ikke har været kedeligt, men fyldt med masser af udfordringer og arbejde fra tidlig morgen til, mange gange sen aften! Engang imellem tog “arbejdstimerne” sikkert også for meget over – det er jeg engang imellem blevet mindet om, af min kære hustru. Det fysiske arbejdsliv har ikke været et ”otte til fire” job. Som selvstændige, så vi ikke så meget på uret. Arbejdet skulle jo gøres og i de yngre år, veg vi ikke tilbage for at gi’ den“en skalle”, når/hvis det var nødvendigt.Top3 Top2 Top 1

Marianna & Knud 1966

Vort giftemål: Vi blev viet i Aidt kirke af pastor Orla S. Johansen, som skrevet står på vielsesattesten herover. Jeg smiler ofte over ordet “Avlsmedhjælper” (se vielsesattesten). Dengang blev det brugt, at “lyse” over det kommende par, 2 gange i kirken inden brylluppet. Det var hos sognefoged Michael Østergaard vi fik ordnet papirerne.
Marianna & jeg har de allerfleste af årene, delt “arbejds-plads” på vore to bopæle, lige fra vort bryllup den 12. marts 1966 i Aidt kirke, til vi afstod gården 1. april 2014 efter 48 år.
De første 4½ år boede vi på ejendommen, Klepgabsvej 7.
Her blev vort første barn, Søren født, Skærtorsdag den 11. april 1968. (Der var tidligt forår det år, jeg husker at kornet på marken ved ejendommen, den morgen, kunne ses tydeligt i så-rillerne).
Den 1. august 1970 overtog vi Mariannas fødehjem, “Astrupgaard”. Den drev vi frem til den 1. april 2014. (44 år – den længste tidsperiode for ejere siden 1805).  En tid vi med glæde og stolthed kan se tilbage på – vi opfostrede vore 3 børn, med begge deres forældre, ”lige ved hånden”. Et privilegium både for vore børn og for os selv. Modsat nutidens forældregeneration, som er mere fraværende, som konsekvens af ændrede arbejdsvilkår. Denne udvikling, resulterede i, at børn nu til dags, må tilbringe utallige timer i et “institutionsmiljø”.14522902_10208858471411626_2099765531703658728_n-1    Herover Klepgabsvej 7 der blev vores første hjem i 4½ år – Foto fra 1954 – 12 år før.
Desktop125
Øverst t.h i midten af billedet, er det min mor og min moster Anna. Øverst t.v & nederst t.h, snakker Marianna’s mor, Gudrun (længst t.h.), med familien Martin Hansen, Fredericia, incl. AnnaLise. Dem havde jeg lært at kende, som soldat i 1961/62. Nederst t.v. sidder Mejeribestyrer Bent Justesen, Drøsbro A/M – siden Snejbjerg Mejeri A/M og hans kone, Aase, sammen med AnnaLise fra Fredericia.Selve bryllupsfesten og bryllupsmiddagen, blev holdt i stuen oppe på “Annekset” (ejendommen).  Vi havde to af Marianna’s kusiner (Minna & Karin) fra Boballevej til at varte op Billedet herover med tilfældige udklip af de gæster, der var med til at fejre os på bryllupsdagen:
p1010007

Jeg blev født, ind i en tid, der udviklingsmæssig, siger “spar-2” til mange andre tidshorisonter. Industrialisering i 50 – 60’erne, afvandring fra landbruget, mekanisering, globalisering, rumfart, med den deraf affødte teknologiske udvikling. Her tænker jeg især på it-teknologien, som omgiver os i dagens Danmark, ja, ud over den ganske verden. Om føje år, vil det være muligt at landsætte mennesker på Mars . Jo, det er den ”fagre nye verden”, der ”banker på” lige om hjørnet! Naturligvis er det ikke alt “nyt” der er af det onde – og alt fra ”gamle dage” der var rosenrødt. Udviklingen er aldrig bare sort eller hvidt, men resultatet, er forhåbentlig en god blanding af begge dele. Levestandarden er utrolig god i dagens Danmark, i forhold til tiden omkring mine forældres fødsel/opvækst og arbejdsliv. Det samme gælder i en vis grad min egen tid, i skyggen af krigsårene/efterkrigstiden – hvor der var knaphed på snart sagt alle daglige fornødenheder. Rationeringsmærkernes tid – mørklægningens tid. Samtidig en tid, hvor folk på landet, levede tættere på hinanden i dagligdagen! Kom hinanden ved, på en helt anden måde. Arbejdsfælleskabet på gårdene og landmændene indbyrdes, betød meget.

“Henfarne slægter forglem dem ej, I arv de gav dig en ædel gave!”

Med disse, ord af Johs. V. Jensen, vil jeg give mig ydmygt i kast med opgaven, løbende, at tilføje notater og bygge ord og billeder på, i håb om, at det senere vil komme min slægt og venner til gavn og indsigt.
Billederne herunder, er de tre adresser jeg har boet på siden jeg blev født og til vi købte “Astrupgaard” den 1. august 1970 af Mariannas forældre, Gudrun og Magnus Andersen.

opdateret-for-nylig80Vort hjem de første 4½ år efter brylluppet: (I dag bor Sonja & Claus Jensen på ejendommen, som de nænsomt har restaureret overalt, med et rigtig flot resultat.)
Inden Marianna & jeg flyttede ind på Klepgabsvej 7, havde vi i vinterens løb, klargjort og lavet forbedringer på beboelsen, så den kunne være klar til indflytning for det nygifte par, efter brylluppet i Aidt kirke, den 12. marts 1966. Der blev skiftet vinduer, flyttet skille-vægge, lavet badeværelse i det gamle spisekammer – installeret oliefyr i køkkenet.
Hver dag kørte vi ned på gården for at arbejde. Mange gange skete det på den lille “Grå Ferguson”, som holdt i den gamle vognport/senere bilgarage. (Vi havde ingen bil selv.)

image0Vort første barn, Søren: blev døbt, Søren Kanne Jensen i Aidt kirke, ved pastor Orla Johansen, Vejerslev. Søren blev, som den eneste af vore børn, født her på ejendommen, den 11. april 1968, (skærtorsdag), kl. 8 om morgenen. En skøn forårsmorgen. Udenfor på marken, kunne vi skimte det tidligt såede korn. Begge dele var meget livsbekræftende.image0 (26)Herover Knud og Søren i 1970 foran Søren Kanne-statuen på Torvet foran Grenå Kirke
image0 (25)
Herover er Søren fotograferet med vores første karl i 1970, da vi købte og overtog Astrupgaard. Søren og Ove havde det så godt sammen og trods Sørens alder på 2½, husker han stadig Ove. Jeg tror også Ove husker dette billede når han ser det! Se flere billeder af Søren HER Jeg kan som et kuriosum nævne, at Oves far Knud, var Mariannas fars første karl, da han kom til at stå for gården i Astrup – lidt tankevækkende. Herunder står Søren foran en gravemaskine, da omfartsvejen blev etableret i 1970 (Foto: HHJ)15747784_10208230943586360_5565943310688212835_n

image0 (20)

     Herover Søren ved farbror Hans’s Volvo – Søren var meget interesseret i mekanik….

000_0693Alle vore 3 kære børn har ligget i denne gamle originale familie slægtsvugge, som har tilhørt min mors familie i flere slægtled. De fleste af min mors’s søskendebørn har ligget i vuggen. Nogle af vore børnebørn har også ligget i den. Se Karoline (vort 8. barnebarn)
Medens vi endnu kun havde Søren, begyndte vi at komme i den nystartede forening, “Unge Hjem”. Opstarten på kredsen, skete nøjagtig den 1/10-1968, hvor Anna & Knud Rønde Andersen, på Industrivej i Thorsø, havde inviteret 10 unge familier fra Thorsø og omegn, til stiftelse og oprettelse af en “Unge Hjem Kreds” i området.
(Vi var en kreds af unge familier m. børn og en kristen indstilling til livet. I disse år bredte denne unge hjem bevægelse sig ekspansivt, måske lidt som “modvægt” mod “68’er ungdomsoprøret”, som skyllede hen over landet i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne.)
Jeg erindrer tydeligt det første møde i privat hjem. (Mødet blev holdt i kontorlokalerne på møbelfabrikken hos Anna & Knud, fordi deres private bolig endnu ikke var færdigbygget.) I årene derefter, blev det til rigtig mange møder, både i hjemmene og på Tungelundskolen.
Manden der stod i spidsen for bevægelsen på landsplan hed Kragskov og var fra Skåde. Det første offentlige fællesmøde, efter stiftelsen, blev afholdt i Tungelundskolens lokaler, den 29/10 med hele 50 deltagere fra omegnen. Det var læge Jacob Christensen fra Horsens der var aftenens taler, over emnet, “Ægteskabet set med en læges øjne”. Jeg husker møderne som meget givende, både socialt og venskabsmæssigt. Alle familierne havde børn og de høstede også stor glæde af samvær og venskabet i kredsen. Vi drog hvert år på weekendlejr, hvor vi rigtig nød hinandens samvær! I flere år var det i en hytte i Thorsager skov ved “Himmestrup”, senere, bl.a. på en lejr ved “Lyngballegård” ved Lading. Den dag i dag er vi stadig mange af familierne fra dengang, der holder sammen, både i og udenfor IM i Thorsø. De familier som livet igennem, har været “kittet” sammen, det har været  til stor berigelse og givet livsindhold, i både fest og alvor. Tak til Jer alle! I mange år samlede vi jo til Midsommerfest/bål med taler, på “Astrupgaard”. SE denne lille video, optaget af Ove Mortensen  og med sognepræst Gerda Jessen, Skorup/Tvilum som båltaler!

image0 (30)Birgitte: –  blev født den 9. marts 1971 på Viborg sygehus. Hun blev ind-skrevet på Søndre Sogns Kirkekontor i Viborg. I en kort periode, var det sådan, at børn skulle tilmeldes i det sogn, hvor de blev født og ikke i hjemsognet. Birgitte blev døbt af sognepræst Orla Johansen, Vejerslev. Hand-lingen foregik i Thorsø kirke.
Her er vi fotograferet foran våbenhusdøren. Søren med en bule /plaster på panden, efter et fald ned af kældertrappen hjem- me i Astrup. Birgitte gik i skole sammen med Søren Pape på Tungelundskolen. Hun er konfirmeret i Aidt kirke, foråret 1885 og boede så hjemme indtil hun rejste på Hestlund Efterskole i sommeren 1988. image-1

 Herover er Birgitte perlevenner………….

image-5Herover billede af Birgitte omkring den tid hun begyndte i skolenimage-7Herover Birgitte og Ulla engang var på besøg på landstedet i Poulstrup 1979…..
Herunder 5-6 senere………..
image-2
Mogens: – kom til verden på Kjellerup sygehus den 7. januar 1975. Han blev døbt i Aidt kirke af pastor Orla Johansen. Herover sidder Søren & Mogens med ham, hjemme i Astrup. Han ser ikke ud til, helt at være tilfreds med “tilværelsen”, men, blev det siden hen, tør jeg vove at påstå! Jeg har scannet tegninger ind, som Mogens har kreeret som dreng. Kig dem HER.

image0-5

image0-12image0-13Her stolte forældre med den sidst fødte, Mogens. Ja, her ser vi unægtelig lidt yngre ud, men i 2015, er det også hele 40 år siden. Der er åbenbart lige kommet ny bagdør i huset. Det lykkedes endeligt. P’ snedker tog mål til dem 3 gange, inden det lykkedes, men så er det også håndværkerkram.
Herunder vore børn i forskel-lige situationer under deres opvækst på “Astrupgaard”.
Top m m mHerover ses Marianna i færd med at give kalvene kraftfoder, medens Magnus og Mogens ser til – Situation som giver minder fra hverdagen og arbejdslivet.
Herunder ses Marianna & børnene med den eneste hest Nordbagger, vi har haft på gården.

image0-26
image0-17Herover billeder  fra 1979, da vi ombyggede kostalden, Jacob hjalp dengang efter skoletid

Top kvierHerover billeder fra 1986. Gyllebeholderen er lige etableret & kvierne er kommet på græs.
TopHerover en “Claas Dominator 85” m. 15 fods skærbord årgang 1979. Mejetærskeren blev købt af Aldrup Maskinstation i 1993. Inden høst 1994 stod den fiks og færdig. Der var brugt 130 liter grunder, fortynder og maling, til at få den til at ligene en maskine der lige var rullet ud af fabrikken. (Man, må vist godt prale lidt !!!) Lignede en skrotbunke. Jeg gik i krig med en mega-stor restaureringsopgave (langt større, viste sig at være, da jeg kom i gang med det, end jeg havde regnet med!!!). En masse dele blev skrottet, plader blev bøjet og alt blev afmonteret, lejer bliv skiftet og købt smådele, igennem Ivan, smeden i Nøddelund på den tid. Han var en uundværlig sparrangspartner til at skaffe dele hjem til renovering. I 1996 købte jeg en snitter og monterede, idet vi var gået over fra dybstrøele til Spaltegulv i svinestanden. Jeg høstede den første rapsmark i høsten 1994. En opgave der så umulig ud, var lykkedes – jeg var stolt – det skal ingen hemmelighed være. Det er godt, når ting vil lykkes!!! SE ALBUM med langt flere billeder. Den høstede i 10 år for os selv, ved naboen Rasmus Pedersen og hos min søster og svoger i Tind. Jeg høstede ca 130 tdld hvert år. Vi solgte den til eksport til Litauen i 2006 for 50.000 kr. og købte den for 25.000 kr . Det har været en god fortning. Al reparation har hen af vejen stod jeg selv for.
Kira 013Efter vi solgte de sortbrogede, havde vi i ca. 10 år kødkvæg, som bla. blev krydset frem gennem SDM-krydsninger. De gik om vinteren bla. ude i køresiloen i laden på halmstrøelse og i kalvestalden ved siden af, på spalter. Se billeder her da gården blev udbudt til salg, den 1. august 2011. “Astrupgaard”, vort hjem gennem 44 år –  fra 1/8-1970 til 1/4-2014. Gården var til salg i næsten 3 år.  

u54231

Lidt om livet på slægtsgården “Astrupgaard”: En dejlig plet på landkortet. Herover et af de nyeste luftfotos af gården fra 2011. Lige efter overtagelsen af gården, døde Mariannas mor, alt for tidligt, kun 56 år gammel, den 20/11-70. På gården boede ved overtagelsen, desuden Magnus’s gamle mor, Mariane, i den nordlige del af stuehuset. Som skrevet ovenstående, havde Marianna og jeg siden vort giftemål boet på Klepgabsvej 7. Det var aftalt, at vi skulle flytte ned på gården i løbet af november måned, hvorefter Magnus og Gudrun skulle flytte op på ejendommen. Som følge af Gudruns sygdom og død, gik det anderledes. Magnus ville ikke flytte alene op på ejendommen, men at blive  på gården.image0 (6)
Magnus og Christian

Marianes 2 drenge Magnus & Christian herover, som børn (1912) – Gyngestolen har Marianna & jeg stadigvæk hos os her i Bjerringbro (arvegods).
Billedet herover er nøjagtig, som jeg husker gamle Mariane. Hun var altid sirlig og velplejet. Hun var af natur meget videbegærlig og ville gerne følge med i livet på gården og i omegnen. Efterhånden var hendes jævnaldrende faldet bort. En af de sjove små træk fra tiden: Købmand Madsen fra Aidt kørte sin ugentlige varetur bl.a. til Astrupgårdene. Det foregik i en lille ladvogn med enspænd. Når han kom, surrede han tømmen om det ene hjulnav, gik så ind med varerne og en tur op til Mariane i hendes stue. Her kunne de snakke en hel time, medens hesten tålmodig ventede i gården. Vareturen kunne han bruge en hel eftermiddag på. 
Vi betingede os så, at gamle Mariane (91 år), skulle på plejehjem. Det var dog i første omgang imod Magnus’s vilje. Han sagde “Så dør mue” – hun havde jo aldrig været andre steder end i Astrup! Men, vi ville/kunne ikke bo 4 slægtled sammen (Søren var jo allerede 2½ år og Birgitte var på vej).
Enden på det hele blev da også, at gamle Mariane kom på Vejerslev Hvilehjem, hvor hun iøvrigt blev meget glad for at være. Her var der mange jævnaldrende at snakke med og det elskede hun. (Hun havde næsten ikke tid til at komme til Astrup i julen!) Den 4/5-1972 afgik hun ved døden, 93 år gammel, frisk og rask, næsten til det sidste.
Ved overtagelse (iflg. skødet) af gården efter Mariannas forældre, Gudrun & Magnus Andersen, den 1. august 1970, var der et jordtilliggende på 64 tdld + 12 tdld tilkøbt jord. Der var en SDM-besætning på 30 køer + opdræt. Der foruden var der plads til 100 fedesvin. Ved overtagelsen, var vi igang med udvidelse af kostalden, med tilbygning af 7 meter i bredden, mod vest. I 1973/74 byggede vi foderlade og fedestald til tyrekalve. Gradvist øgede vi malkekvægbesætningen til godt 50 køer i bindestald. Vi inddrog svinestalden til ungkvæg. I 1975 afhændede vi de sidste svin og fortsatte udelukkende med malkekvæg frem til 1992, hele vejen igennem med leverance til Drøsbro Mejeri.

Mariannas far døde 5. marts 1989. Han havde været en stor hjælp i det daglige og en inkarneret SDM-mand. Han kunne slet ikke forestille sig, at gården kunne drives uden malkekvæg! Undervejs med malkekvægbesætningen, moderniserede vi staldbygningerne løbende. I 1978 satte vi stålspær over hele stalden og brød den gamle tagkonstruktion ned. Det gav en meget bedre volumen og bedre miljømæssige forhold i stalden. De seneste mange år, stod køerne på stald hele året og vi kørte foderet ind på foderbordet til dem. Se Billeder og video fra et Dyrelægebesøg. Se VIDEO fra dette besøg HER

Vort Sølvbryllup den 12. marts 1991
på St. Binderup Kro ved Års

Vi bestemte os for at leje os ind på St. Binderup Kro ved Års til Sølvbrylluppet. Vi fejrede begivenheden med vore børn, svigersøn og nære venner. Dels fra “Unge Hjem” og dels fra vores Østrigs-tur i 1984. Selve festen foregik aftenen før overnatning på St. Binderup Kro v. Års. Vi blev vækket med morgensang, hvorefter der blev serveret morgenbuffet. Her havde vi også inviteret vores sognepræst Johs. Lovmand og Else. Alt ialt en dejlig fest. Vi fik en del gaver også efter vi var kommet hjem. Fra Mogens konfirmation m m forskellige billeder fra bl.a. disse begivenheder.

untitled2untitleduntitled 1          Den 12. marts 1991, fejrede Marianna og jeg vores 25-års bryllupsdag.

   Birgitte & Jans bryllup den 03 – 08 – 1991 i Aidt Kirke og Fest på “Amstrupgaard” 
image0Birgitte & Jans Sølvbryllup       IMG_5606
Billede fra 
Cristina & Søren Bryllup herunder – fejret på “Pøt Mølle”.............................

Merethe & Mogens viet 30-3-2002 i Vinderslev kirke/Mausing Forsamlingshus.

Top-002
Merethe’s & Mogens’s kobberbryllup i 2014
IMG_1835Herunde et billede i collage, af Birgitte og Jans brudebillede, som flankeres af mine og Mariannas forældre, fra vort bryllup den 12/3/1966 der blev holdt på ejenendommen på Klepgabsvej 7, Borridsø og hvor vi boede i 4½ år inden vi flyttede ned på “Astrupgaard”.

2010-11-26
2010-11-26 (1)

Skift fra ko til svinebesætning!
Omlægning af driften på “Astrupgaard”.

Efter Magnus’s død den 5. 703579_10200531356301490_569948280_omarts 1989, snakkede vi om at afvikle malkekøerne og sælge mælkekvoten. Ingen af børnene ønskede at drive stedet videre med malkekøer og udviklingen pegede allerede dengang på øgede besætningsstør-relser. Beslutningen blev taget med skæringsdato pr. 1. april 1992, lige efter min 50-års fødselsdag. Mælkekvoten blev solgt til en rimelig god pris. En århundredlang tradition var brudt på stedet! Vi havde forberedt en omlægning til kødkvæg nogle få år i forvejen. Derfor kunne vi fortsætte med 10 ammekøer + opdræt, af Limousine-racen, som afløste de tidligere Hereford. Kødkvæget kunne udnytte og afgræsse engene. Da køerne var “sat på porten”, gik jeg i gang med at ombygge hele kostalden til slagtesvin. Søren og Cristina passede grisene, medens vi var på ferie i Polen i 2001. Her hjælper Søren Knud Larsen med at læsse smågrise ind i stalden. (Grisene begyndte deres liv i roehuset….
Efter ombygningen, havde vi plads til en produktion af 1800-2000 slagtesvin på årsbasis. De første to år var det på dybstrøelse. (Det var på mode i tiden!). Hurtigt fandt vi ud af, at det ikke var vejen frem – det gav problemer i den isolerede stald. Vi lavede hele stalden om til spaltestald, med 2/3 spalteareal og 1/3 fast gulv. Ombygningen stod vi selv for, helt og holdent, uden inddragelse af håndværkere. Den “model” vedrørende om og tilbygning, har vi iøvrigt brugt gennem alle årene. Under mottoet, “Selvgjort, er velgjort”! Vi sparede på den måde penge til håndværkere!

Marianna har gennem alle årene været medhjælpende hustru og har gjort et kæmpe-arbejde i bedriften, samtidig med, at det huslige og børnene tarv skulle tilgodeses. Hun interesserede sig meget for dyr. Hun lærte allerede som 11-årig at malke køer og har gjort det rigtig meget sidenhen. Hun tog ofte over, når jeg havde travlt med marken eller med byggeri. Hun har en meget stor del af æren for, at det gik godt i hverdagen. Til gengæld for, at hun hjalp så meget til i besætningen, var det mit lod, at passe haven og køkkenhaven. Efter salget af malkekøerne/kvoten, tog hun ud på arbejdsmarkedet som 46-årig. (mere om det senere). Vi købte mere jord til i 1996 fra en nabo + havde lejet 15 td.ld. jord i Borridsø gennem 34 år. De første mange år lejede vi det af Anker Jensen og de sidst år at Jytte og Jørgen Pedersen. I 2002 satte vi kødkvæget ud, efter, at jeg havde været indlagt for en mindre blodprop i jan. 2001! Alt i alt, drev vi ca 100 tdld, frem til 2004, hvor vi besluttede at sælge jordtilliggende fra, på nær 20 td.ld. omkring gården, incl. bygningerne.
I 1993 købte jeg et gammelt vrag af en mejetærsker. Afmonterede alt, på nær motoren. Gik i krig med at opbygge den fra bunden, med nye skærme, remme, lejer m.m. De mange dele der skulle bruges, plader der skulle bukkes m.m. var Ivan, smeden i Nøddelund, stor ære af, at fremskaffe. Et kæmpe “projekt”, viste det sig at være! Jeg brugte ikke mindre end 130 liter grunder og maling, inden den fremstod som “næsten ny” – ny for os i hvert fald. Det var en Claas, årg. 1979 “Dominator 85” som siden ny, havde kørt på Aldrup maskinstation. SE billeder100_0561Stolt som en pave – var jeg alligevel, da det lykkedes og den stod klar til høsten 1994. Foruden vore egne 80 tdld, havde jeg fået “hyre” på at høste vores nabo, Rasmus Pedersens marker, ca. 25 tdld. + 35 tdld hos min søster og svoger i Tind (mit barndomshjem). Alt ialt ca. 130 tdld om året frem til 2004. En god investering, som hurtigt tjente pengene hjem igen! (Vi havde før selv høstet gårdens kornmarker, dengang med en 6′ bugseret “Vety” mejetærsker fra 1965 – 1982 indkøbt for den nette sum af 16.500 kr. Indrømmet, i dag savner jeg i høstens tid, at være en del af sceneriet!
Fra vi solgte vor egen mejetærsker (billedet ovenfor) til Lithauen i 2006, sammen med marksprøjten, lejede vi agerjorden ud til naboen Henrik og han passede jorden frem til vi afhændede gården i 2014. Vi beholdt begge traktorer 1 CASE IH 856 XL + 1 FORD 6610 m. 6810 motor. De var begge fra midt i 80’erne. 
Engene havde vi lejet ud til hans bror.  

Scan6 (1)Her kører Henrik og høster kornet uden for gården den sidste høst vi havde i Astrup.
DSCN1840

Her under et billede hvor jeg kløver træ til brændefyret, som vi brugte fra 1995 til 2011, hvor vi installerede jordvarmeanlæg, Den blå FORD traktor var med i handelen da vi solgte gården og i god stand, havde kun gået 5000 timer. Men Vi solgte CASE IH 856 XL (2500 timer) til Rasmus smed i Mammen i 2012. Her er Søren ude at køre med børnene Marina og Mikkel i sidste gang i vor ellers så kære IH CASE.
P1060011

image0-10
Knud gik på del-efterløn som 62 årig i 2004: På den måde, fik jeg mere tid til det kreative, med have og omgivelser og vedligehold. I 2007 lavede jeg bl.a. ny terrasse i haven. Marianna var opsat på, at vi skulle plante mere skov. Som sagt så gjort, vi besluttede vi at plante 5 ha fredsskov mere i forbindelse med den ene ha der var i forvejen, som var plantet af hendes oldefar, Mikkel Nielsen i 1870. Det var Mariannas ide med skovrejsningen. Se skovbilleder. Se billeder fra Grill-aften med Seniorklubben 2008. Her fra flere grill-aftener i Seniorklubben siden da. Billeder 2009 fra Knuds sø her Se efterår 2013

IMG_0822 Nogle af de sidste billeder vi har af vores kære “Bella” IMG_0829
Midsommerfester: I mange år holdt vi Midsommerfest i forbindelse med Sct. Hans, for vore IM venner Thorsø, familie og andre der havde lyst til at deltage, med bål og taler. Her en video (taler Gerda Jessen, Skorup) fra en af de sidste gange vi hold traditionen i hævd. Vi startede allerede i 70’erne, afbrudt af en kortere periode i 90’erne. Se billeder her: 20122011 – 2010 – 2009 – 2008 – 2007  + 2014 i Sminge

300-8087_Astrupvej 11_ (13)
I forbindelse med skovrejsningen i 2007
, byggede vi en lille skovhytte ude på en lille åben plads i skoven. Den blev døbt: “Mariannalund”. Det var en god ide, viste det sig! Børnebørnene har leget meget ude i hytten, endda sovet derude sammen med bedstemor /farmor/mormor, adskillige nætter. Det tror jeg ikke børnebørnene vil glemme senere i livet. Besøg af rejsevenner – 2009.

Gården gøres “salgsklar”

SE BILLEDER:  Gæstetoilet/badeværelse renoveres i 2009
P1110707

Jordvarme installeres – 2010      Se billeder i album:  SE 1  &  SE 2

Der er forskellige ting vi havde tænkt os at gøre inden vi satte gården til salg. Bl.a. lave nyt jordvarmeanlæg der kostede 140.000 kr men var miljøvenligt og lægge nyt tag på kalvestalden, fordi de gamle plader var ved at smuldre.

Opdateret for nylig8

P1180821

Udskiftning af 240 tagplader på kalvestalden – se album  2010

P1180995

Der blev indrettet ”gildesal” i den gamle kalvespaltestald i 2005 efter vi havde solgt alle dyr. Kødkvæget blev allerede sat ud i 2002, efter jeg havde haft en lille blodprop i 2001.  Jeg har håndteret de allerfleste tagplader på bygningerne på Astrupgaard. Jeg har altid hyldet princippet “gør det selv mand” – derved sparer man mange penge til håndvær-kere. Det blev jo gjort ved sideløbende med at passe bedriften – tidligere både dyrene og marken! Den 90 meter lange nord /sydgående længe, har jeg haft fat i hver en plade, det vil sige ca 1750 plader og nogle af dem endda 2 gange, ved ombygning om lægning af flere omgange af den gamle del af længen, senest i 1979, da vi ombyggede kostalden og satte stålspær over stalden, lig dem der var over silobygningen så et par tusind plader skal det nok være blevet til. Kalvestalden var en paralel sidebygning på 7 meters bredde, som vi koblede på siden af silohus/lade, så bredden her blev 21 meter. + Stuehustaget har jeg selv lagt nye B7 plader på også i 1973, med kviste og udhæng, kort efter at havde bygget lade/silohus og kalvestald. 

Sommeren 1959: – Et lille kuiosum! – Medens jeg tjente på gården, allerede i 1958-59. Da ku’ manden også klatre på taget, men det var jo også snart 50 forinden. På billedet er jeg ved at sætte en aftræksskorsten op til at ventilere den gamle kostald. Han ser jo lidt sej ud – ja, han gør!!! Det var jo lidt af en præstige for ham selv, at bevise, at det kunne han også, allerede som ung og uerfaren. Knud på toppen:

image0 (1)

“Gildesalen” i brug: Begivenheder på Astrupgaard i 2011. Vi har brugt gildesalen til flere ting, bl.a. når vi havde den årlige midsommerfest (Midsommerfest 2010) og Seniorklubbens Grill-aften.  i 2008.

Vi havde også den glæde og oplevelse, at kunne lægge plads til Simons Konfirmation den 15. maj 2011. Selve Simons konfirmationen stod først i Kristrup Kirke. Også Christians barnedåb den 31. juli 2011, først i Aidt kirke v. Kristian Jensen, Hvorslev, (han havde også døbt de 3 andre søskende i Gerning kirke).
Begge gange dækkede vi borde og pyntede nede i Kalvestalden, som vi forinden havde indrettet til gildesal, hvor gæsterne kunne være, både til spisning og samvær. Alle børnene der var med, legede  jo udenfor.

Efter et langt arbejdsomt og aktivt liv, i landbrugets tjeneste, valgt vi at nyde stedet med den nyplantede fredsskov og den frie natur, endnu nogle år efter vi solgte det meste af jorden fra til naboen, NHR i 2004.
Inden vi kom så langt, havde vi undersøgt, om der var en af vore tre børn, der havde lyst til at føre stedet videre. Det var ikke tilfældet. Derfor satte vi gården til salg pr 1. august 2011. Se
billeder fra 2011. Hvis der også skulle blive plads til at nyde vort otium, var det nu det skulle være! Vi ville gerne finde et sted der ikke krævede så stor en arbejds-indsats. Et sted, hvor vi sammen kunne nyde vort otium, uden at skulle slide så meget i at holde stedet vedlige og passe omgivelserne. Vi havde besluttet, at det var Bjerringbro, der skulle blive vores “endstation” for livet. I fællesskab ønskede vi og håbede på, at det hele skulle “afleveres” velholdt og vi mener vi selv, at det lykkedes, indtil det modsatte forsøgtes bevist (*?!) Se billeder HER fra foråret 2013.
Vi blev så dem, der i en ubrudt række af slægtled, måtte slukke og lukke og som de ejere af stedet, der havde drevet gården i den længste række af år, siden 1805 – næsten 44 år blev det til ♥♥ sammen!    LÆS – Efter næsten 3 år venten, blev gården solgt !

Se billeder fra før og efter overdragelsesperioden 2014 – HER.

COLLAGE SALG

Svært for landbruget anno 2016: – Det er blevet svært at drive landbrug i DK med de store miljøkrav der stilles fra det øvrige samfund. Lidt følger jeg stadig med i forholdene omkring landbrugets forhold gennem landbrugsavisen. Her medio februar 2016 afgøres en ny landbrugs/miljøpakke som er fremsat af V-regeringen, men der gøres alt for at stikke en kæp i hjulet fra Miljøorganisationerne: Læs: Artikel skrevet af Jeppe Søe – som jeg synes gi’r en god pointe!

Opdateret for nylig79 OK
Knuds 70-års fødselsdag blev fejret: Det skete på “Amstrupgaard” v. Ulstrup. Der var ikke mindre en 3 talere til min 70 års fødselsdag: Følgende holdt en rigtig god tale: Mariannas – Birgitte og Erik Bertelsen, på tilsammen 30 minutter. Tak for det! Det gik lige i hjertekuglen. Masser af sandheder og minder om mit liv i stort og småt! Desuden blev jeg begavet med en masse dejlige gaver. Tak til alle fordi I ville være med til at fejre dagen! Se billeder her. Se også Video fra dagen Den er også gemt på min eksterne harddisk!
______________________________________________________ 
Herunder et kort, der viser hvorledes Astrup By, med sine 4 gårde, tog sig ud fra luften henhv. 1954/2013 – bedøm selv, men der er sket noget igennem årene. Som det fremgår af billederne, blev Møllevejen flyttet i forbindelse med en regulering og udvidelse i 1979……
Gl. matrikelkort mv. HER

Desktop46

Slægtsstenen i Haven: “Astrupgaard” har været i slægtens eje gennem 209 år. Jeg står her ved stenen, som viser slægternes gang på stedet. Det er Mariannas slægt der har virket her. Jeg er “kun” såkaldt “tilløber”, men har altid befundet mig godt med rollen som en af de personer der har “båret med” og lagt mange alen til stedets historie i et symbiotisk samarbejde med min trofaste hustru, Marianna – ialt 44 år. Som før skrevet, er vi det slægtsled der har siddet, som ejere, længst. Vemodigt, tja, men, vi er så den generation, der “lukker og slukker” for et kapitel i historien. Adskillige krige er udkæmpet i Danmarks hellige navn i denne periode, fra 1805 til nu. Stedet fortæller historie. Mikkel Nielsen er en af dem der lader stedet og livet på gården leve for eftertiden, gennem hans nedskrevne erindringer. Disse erindringer findes på denne hjemmeside, som særskilte afsnit. Jeg håber også, at det vil falde i mit lod, at jeg må få lov at berette om det liv, som jeg, sammen med min familie, har virket i og med på gården i Astrup. Trods det Marianna engang imellem har udtrykt det på denne måde: “En slægtsgård er en møllesten om halsen”. Hermed mener hun, at der altid følger visse “hensyn og forpligtelser med”. Jeg vil kort, her sammenfatte det med, at vi trods det har haft et jævnt og muntert liv på stedet. Vi har bestemt ikke kedet os, men haft masser af udfordringer og opgaver. Vi har løst dem i fællesskab og som regel i god forståelse med hinanden, for det meste. Hvad natur angår, manglede der ikke på “Astrupgaard”. Her er en collage med “Mergelgraven” i skoven – som var en oase på matriklen ♥ VORT LIV ♥ !!!
***  Gården blev omsider afhædet til ny køber pr. 1. april 2014 …………

Opdateret for nylig88 t

VI FLYTTER TIL BJERRINGBRO

Teltpælene flyttes – Livet ta’r en drejning – Vores hverdag og liv forandres
Se kortoversigt for Bjerringbro 1954 contra 2017

Opdateret for nylig49Kort enebærvej 6Herover ser vi et delkort over kvarteret “Heden”, hvor vi har slået os ned fra 1. april 2014. Hvad er prisniveau i området 2015.


Vort nye hjem – en ny epoke starter i vort liv:   
Herover ser du huset på Enebærvej 6 i Bjerringbro, hvortil vi endelig flyttede pr. 1. april 2014. Her regner vi så med at skulle nyde vort otium – frigjort fra en stor arbejdsbyrde, som var begyndt at tynge os – hvis det bliver vort lod. Slægtsgården i Astrup blev solgt til Britta Thor Ravn og hende to piger, Frida på 8 og og Freya på 14 år. Hele 2½ år gik, fra vi satte gården til salg, til den var afhændet. Konjukturerne og andre forhold, som jeg ikke vil nævne her, gjorde det besværligt at sælge, altså blev salget trukket i unødig langdrag. Vi er lykkelige for, at det endelig lykkedes. Vi håber og ønsker for den nye ejer, at hun vil blive glad for stedet, omend det er en stor opgave at løfte! Jeg har den første sommer, som lovet ved handelen, været Britta behjælpelig med græsslåning mm. Der er mange ting der skal læres af en nye ejer.

Vi håber, at vort helbredet og årene der kommer, vil være med os, så vi kan komme videre i den næste fase af livet – vort otium. Skabe os en ny base for livet. Gøre nogle ting, som vi i fællesskab ønsker os. Måske rejse lidt mere, hvis helbredet ellers er med os. Det vil kun tiden vise. Vi føler, at vi trænger til at “bryde lænker” med fortiden på gården. Lade den nye ejer gøre det på hendes facon!
Marianna gik allerede ind i menighedsrådsarbejdet ved Bjerringbro kirke, inden vi flyttede herned permanent!  Hun vil gerne være med til at yde et stykke socialt, kirkeligt og udadvendt arbejde. For mit vedkommende har jeg fortsat fornøjelsen af, at stå for hjemmesiden for vort gamle pastorat Vejerslev-Aidt-Thorsø. Vi må finde nicher, som kan være med til at holde os i gang, fremadrettet – det må være et “must”! Her et intervue, bragt i Midtjyllands Avis den 30/7 – 2012:

2012-07-30
Børnebørnene er højt prioriteret:
 Mangler der en hjælpende hånd, er vi parate. Det er dejligt at kunne “bruges”. Det vil helt naturligt være de 4 børnebørn på Ranunkelvej, der vil få mest gavn af vores tilstedeværelse i hverdagen, grundet den nære afstand her i byen.
Jeg har stadig meget at indhente med granskning i historien, skrive ned om livets gang. Her sidder jeg i stuen på Astrupgaard en julidag 2012. Jeg har indvilget i et intervue med avisens lokalredaktør, Martin Bjerregaard Jensen, Thorsø. Han fangede mig på dette foto i dagligstuen på Astrupgaard, hvor jeg fortæller om et afsnit om “Gerning billeder” på denne hjemmeside. Hvis du vil se min FB-profil er du velkommen til det!

At vove, er at miste fodfæstet for et øjeblik – ikke at vove, er at miste sig selv

Med denne foreløbige kortfattede beskrivelse af faserne i mit/vort liv, har jeg givet bolden op til en udvidet beskrivelse af hændelserne, hvis kræfter dertil er tilstede, men, som sagt. TTT = Ting tager tid!  – Mere kommer til – Knud .

Vi tre søskende i 2015 ved Kitte og Poul Eriks Guldbryllup på “Amstrupgaard”IMG_6645

Knud (74) – Kitte (69) – Hans (75)
______________________________________________________________
Drengene i Romalt.
Billeder fra deres konfirmationer:
SimonAndreasRasmus
2013-01-05

Vort Guldbryllup 12. marts 2016

DSC_0098 (2)

Lørdag den 12. marts 2016, havde vi den store glæde og fornøjelse, at Marianna & jeg kunne fejre vores 50-års bryllupsdag og hermed Vort Guldbryllup Tak til ALLE
Bordplan, taler og sange: Bordplan – Bordkort m m – 3 Sange– Knuds velkomsttale ved Guldbryllup M+KEriks tale
Klip ind her for at se album: Forberedelse Fredag – Hans’s billeder – Fra Bryllupsdag til Guldbryllup  – Ove og Sørens billeder Video lyt til ♥♥ Helle & Dynes Skovkjær ♥♥
10604031_10206055213554469_8904056050955033139_o

IMG_1978
   Alle disse dejlige mennesker er vores rigdom, vores stolthed – vort GULD og vort LIVIMG_4634  Billede taget af vore 9 skønne børnebørn til Marina’s konfirmation den 25/5-2017, Nivå
IMG_2002            En del af gavebordet herover – Herunder minder fra slægt og Aidt sogn.IMG_2982

Hr. og fru Grundfos, Minna og Niels Due Jensen,s Guldbryllup d. 16. april 2016 – kig HER

Engvejsbroens montage 2015 HER              Læs også HER om en By-vandring i Aidt i 2010

Hilsner på FB
reaktioner på min indlæggelser i 2016 – TAKDe-smukkeste-ting

10317817_10205954360833944_8235029622906990014_o

Gården gik i arv i generationer: – Mikkel overdrog gården til sin datter Mariane og hendes mand Anders Madsen Andersen fra Truust i 1905. (Af hvilken grund, det blev datteren der overtog gården i stedet for en af sønnerne, står uklart). Mariane & Anders Andersen drev gården i 37 år, frem til 1942, hvor den ældste søn, Magnus Andersen og Gudrun Bjerregaard Jensen fra Boballegaard, overtog driften i 28 år. (Mariane blev boende på Astrupgård som ældre, næsten til sin død i 1972.) Da Marianna & jeg overtog gården 1. august 1970, flyttede Mariane på Vejerslev Hvilehjem, (hvor hun iøvrigt faldt rigtig godt til).
Hun døde den 4/5-1972, 93 år gammel. Hun var rundet af hendes forældres tro og holdninger. Et menneske der helt til sin død, interesserede sig for det der rørte sig omkring hende. Jeg nåede at kende hende i 15 år. Et kendskab der gjorde dybt indtryk. Hun levede som enke i 27 år. På nær de seneste 2 år af hendes liv, havde hun levet livet på Astrupgaard.
Marianna & jeg overtog gården til august 1970. Vi drev gården med malkekvæg frem til 1992, til kort tid efter Mariannas far, Magnus’s død. Magnus blev boende hos os til sin død den 5. marts 1989 (82½ år gammel). Magnus havde, ligesom sin mor, ikke været meget uden for matriklen i Astrup, udover da han aftjente værnepligten ved Livgarden og da han tog ophold på Haslev Landbrugsskole.
Vi drev gården med slagtesvin frem til 2004, hvor vi afhændede det meste af jorden. Det blev et skelsættende kapitel i gårdens historie. Hvor lang tid tilbage i tiden der har været dyr på stedet, ved jeg ikke, men antagelig flere hundrede år siden. Der er nu kun 11 ha jord tilbage, som består af 5 ha fredsskov, 2,5 ha agerjord og 2,0 ha eng + grunden bygningerne ligger på. Vi plantede ny fredsskov i 2007 på 4 ha S.V. for den eksisterede fredsskov.
Marianna og jeg synes selv, vi har levet et travlt/hektisk og meget meningsfyldt liv som selvstændige bønder. Der er sket en meget stor udvikling i både markdrift, husdyrhold & mekanisering i vores “regeringstid”. Landbrugene er sammenlagte, så de i dag udgør stort enheder, som er vanskelige at etablere sig ved.
Det meste af bygningsmassen er ny-/ombygget eller renoveret ved egen arbejdskraft. Vi har haft minimal hjælp ude fra til drift af landbruget og ombygninger. Det har været et spændende liv med mange udfordringer og rige oplevelser, som vi nødigt ville ha undværet! (Jeg vil skrive om det senere på hjemmesiden)
Vi har haft den glæde, at kunne fejre gårdens 200-års jubilæum i slægtens eje i 2005. Vi må så se i øjnene, at vi er sidste generation på stedet. Ingen af vore børn har ønsket at gå i vore fodspor. Det er deres suverænt ders egen afgørelser. De er kommet godt i veje i livet med andre udfordringer. Jeg begræder det ikke 😉 ♥♥♥ Tiden er til stordrift og det er under helt andre forudsætninger og vilkår der drives moderne landbrug.
Tak at vi, trods alt, måtte være med til sætte vort aftryk på “Slægtsgårde” og videreføre traditionerne i 44 år og sætte vore fodspor på denne skønne plet på jord i Aidt sogn. Jeg vil slutte her – håber jeg på et tidspunkt får mig taget sammen til at skrive om min manddomstid i Astrup, om arbejdet – om familien og hvad der har rørt sig omkring os i denne periode. Det bliver en stor opgave. 1000 TAK til dig som læste med !!! KKJ:

*(Der er enkelte tilføjelser, som er indsat under initialerne K.K.J. = Knud Kanne Jensen.)

Disse optegnelser må ikke kopieres, videregives eller på anden måde distribueres uden undertegnedes tilladelse.
Henvendelse til: kannekmeister@gmail.com el. 61778881 – KKJUdklip Knus og Marianna 1Marianna & jeg til Andreas’s konfirmation 9. april 2012 i RomaltDSCN1803Vi tre søskende på Gjerrild Nordstrand 27. juli 2013

image0

Vi 3 søskende – Hans, Knud & Kitte på skovtur i Borridsø skov ca. 2010
Lyt til min sang for livet

(Jeg har selv kreeret denne video over tekst af Lina Sandell)
GOD FORNØJELSE MED LÆSNING AF MIN HJEMMESIDE 

(– du kommer nu frem til en side, hvor du frit kan vælge i menuen)

Denne indledende side, er senest opdateret: 31 – 03 – 2019
Har du lyst til at give en kommentar, er du meget velkommen til det, ved at trykke på Reblok herunder til venstre – TAK

TAK – gå gerne videre
Min block

Om kanne4world

Jeg har nået en alder, hvor man har tid til at skue tilbage i tiden! Jeg vil på flere niveauer nedfælde mine erindringer, blandet med gamle fotos. Det er først og fremmest mine egne oplevelser, suppleret med og understøttet af div. kilder for at danne en bedre helhed. Jeg vil gerne dele med andre mennesker. Hvis nogen har supplerende oplysninger, eller rettelser modtages de gerne. Jeg prøver at overholde offentliggørelsesloven så godt som muligt. Tak at du kiggede med.
Galleri | Dette indlæg blev udgivet i Aidt Sogn, Astrupgård, Årstiderne, Gerning sogn, Hobbyer, Kirken, Livet, Min familie, Musik, Musikvideo, Rejse, Skolen, Soldatertiden, STARTSIDE, Udflugt, Venner, Verden omkring os... og tagget . Bogmærk permalinket.

20 svar til KANNE’S HJEMMESIDE.

  1. Pingback: GERNING SKOLE | Kanne`s hjemmeside

  2. Pingback: LANDBRUGSSKOLEOPHOLD | Kanne`s hjemmeside

  3. Pingback: KANNE’S BLOK | Kanne`s hjemmeside

  4. Pingback: GERNING SKOLE | Kanne`s hjemmeside

  5. Kære Knud.
    Det er helt fantastisk fortsat at læse og følge med på din side, og den udvikling og tilføjelser, der kommer til. Jeg bliver jo i tankerne og mindet ført tilbage til min barndomsby og alle de dejlige beboere der var der, og det liv, der blev levet i byen. Dit voksne liv beskriver du så udførlig og godt, så det er som at være der selv. Du fortæller så medrivende og godt, og de indsatte links til diverse album supplerer rigtig godt.
    Desværre er der ikke adgang til nogle enkelte af dine links, enten kan siden ikke vises eller der kommer en side frem, hvor jeg selv skal oprette en google+ profil.

    Mange hilsner

    Knus Kirsten

    Like

    • kanne4world siger:

      Kære Kirsten.
      Tak for roserne! Det varmer altid, når de indløber!
      Desværre har jeg problemer med at få links til at virke til mine Google+ album. Forsøger at rette op på det, hvis og nå jeg bliver klar over hvilke links det gælder. Det er nok et problem, hvis man ikke har konverteret til Google+. Det har jeg så selv valgt at gøre, efter megen overvejelse!
      God dag herfra – Knus
      Mange hilsner – Knud

      Like

  6. kanne4world siger:

    Reblogged this on Kanne`s hjemmeside and commented:

    Håber de der interesserer sig for indsigt i vort/mit liv og færden, har nydt siden og de mange billedalbum, der linkes til løbende i teksten! Indholdet i hjemmesiden, vil blive udbygget hen ad vejen, så hold bare øje med, når der tilføjes mere – TAK fordi du læste med – Mvh. Knud.

    Like

  7. Pingback: LANDBRUGSSKOLEOPHOLD | Knud Kanne`s hjemmeside

  8. clsrkfeldt siger:

    Hej Knud. Interessante erindringer om en efterhånden fjern tid. Hvis det er muligt, vil jeg gerne have nogle oplysninger om gården Ny Koudal, ejet af Kronborg familien.

    Like

    • kanne4world siger:

      Hej. Tak for henvendelsen. Hvis jeg kan får lidt mere at vide, hvem du er og hvad det er du vil vide, er det OK for mig.
      Du vender bare tilbage – TAK – Mvh. Knud Kanne

      Like

  9. Kære Knud Kanne. Jeg – en gammel soldat, indkaldt i juli 1963 med stamnummer 569593 Teddy Børgesen (årgang 1946) faldt over din hjemmeside ved en tilfældighed. Jeg søgte på google “Kongens Jyske Fodregiment” og pludselig faldt jeg over dine 78 foto på picassa. Det var dog helt utroligt, her var mange personer fra fortiden, som jeg kendte. Jeg vil gerne skrive igen, for dette kan blive en længere historie. Jeg tog mig den frækhed, at linke til dine soldaterbilleder – håber det er OK, ellers fjerner jeg linket igen. Jeg ved dine foto vil glæde mange gamle “Kongens” soldater. Prøv lige at se dette link. Så kan det være du tilgiver mig. PS. Din hjemmeside er utrolig flot. http://www.jdrhistorie.dk/70894464

    Like

    • kanne4world siger:

      Kære Teddy Børgesen.
      Rigtig mange tak for din henvendelse. Ja, det varmer en om hjertet, når andre kan ha’ gavn af den, synes jeg selv, “nødvendige” indsats, med at fortælle i ord og billeder om tiden “der var”. Det mener jeg er meget vigtigt at den “mission” føres ud i livet. Tak for “roserne” og du er naturligvis tilgivet at du bruger mine links. Du og andre er iøvrigt meget velkommen til at kigge rundt på min hjemmeside, Den ligger jo offentlig tilgængelig på nettet.Jeg skiftede iøvrigt Regiment i mine 16 måneder som soldat. Endda med kongelig overværelse. idet Frederik 9., skridtede fronten af foran Bullows kasserne, november 1961.Ved en hurtig gennemgang af andre links, så jeg bl.a. et billede af min gamle kompagnichef, H. Svekler Poulsen, som jeg iøvrigt hilste på ca 40 år senere ved en 6. juli parade i Fredericia. Iøvrigt var min bror Hans Henrik Jensen også soldat samtidig med mig. Han kom på sergentskolen i Sønderborg, efteråret 1962. Husker ikke lige hans nummer. Nå, det er sent – slutter her – du er velkommen til at vende tilbage igen! Mvh. Knud Kanne.

      Like

  10. Christine Emilie Sejersen siger:

    Hold da op Knud, sikke et stykke arbejde!
    Selvom jeg ikke kan siges at høre til den helt gamle generation, nyder jeg at læse det her.
    På den måde kan jeg også vide mere omkring min oldefar og oldemor som havde gården før jer jo. Jeg sætter pris på at kende dig, fortsæt endelig med at være den du er 🙂

    Christine

    Like

    • kanne4world siger:

      Kære søde Christine. 😉 1OOO tak for din søde kommentar.
      Selv om du ikke hører til den “ældre generation”, så er jeg super glad for, at du “gider” læse om mine oplevelser og optegnelser.
      Alt for mange synes, at fortiden er uinteressant. Det er nu en af de hobbies jeg interesserer mig for og prøver at skrive lidt ned om.
      Ja, Mikkels fortællinger siger en hel masse ind i en tid som vores. Der er godt nok sket “revolutioner” på folks måde at leve på siden da!
      Ham Mikkel er jo hudløs ærlig omkring hans tro og det daglige liv på gården her.
      A pro pos Astrupgaard. Det ser ikke ud til at det er let at sælge p.t. Det er en skam, at der ikke er en i familien der har mod på at videreføre denne dejlige plet på landkortet.
      Vore egne børn synes ikke lige det passer ind i deres situation, hvor de er lige nu og her i livet. Det kan jo ikke kaldes landbrug længere, men med skov, søer mm er det bare stedet, hvor man kan ånde!!! Desværre har vi ikke længere kræfterne til at knokle videre med at passe de mange kreative omgivelser.
      Kære Christine, du må endelig også fortsætte med at være den du er – du er bare så dejligt et ungt menneske. Een man kommer til elske og holde af ♥
      Du har initiativ, gå på mod og et vindende væsen – TAK at jeg må kende dig ♥ Ha’ en god weekend, hvor end du opholder dig.
      Knus – Knud……………..

      Like

  11. Anna-Lene Hartvigsen siger:

    Kære Knud.
    Spændende læsning , og hvor er det godt, at du gør det. Det minder mig som meget om min far, som også skrev en del om stort og småt, inden han døde i 1982. Han Var født i 1910 i Elsborg og boede på det samme husmandssted hele sit liv kun afbrudt af efterskole- , højskoleophold og militærtjeneste.

    Mange hilsner
    Anna-Lene Hartvigsen

    Like

    • kanne4world siger:

      Kære Anna-Lene!

      Mange tak for dine ord. jeg glæder mig hver gang der er nogen der læser om mine erindringer og iøvrigt på min hjemmeside. Ja, vi burde alle gi’ os tid til at efterrationalisere vort liv og gi’ efterslægten et glimt af det liv der lå forud. Uden “rødder” ingen jordforbindelse og ingen sammenligning med eftertiden. Som du kan læse, er jeg selv født på et husmandssted i 1942. Det er jeg stolt over. jeg har haft et godt liv. Har endnu ikke skrevet om min manddomstid, arbejdslivet og familien.Håber jeg når det som pensionist. Er ved at sælge og flytter til Bjerringbro i efteråret, efter 42 år på Astrupgaard som ejer sammen med min kone.

      God læselyst – Mange hilsner – Knud Kanne

      Like

  12. Bodil Hallkjær Rasmussen( født Horn) siger:

    Hej Knud.
    Det er da godt nok noget af en hjemmeside du der har fået banket ned, skal jeg love for.
    Jeg er glad for at jeg kender dig og Marianna, hende har jeg kendt hele livet, føler også jeg har kendt dig i gennem mange år gennem Prebens familie.
    Vi har sendt mange-mange breve til hinanden i løbet af de sidste par år og delt mange meninger og diskuteret mange ting, det er det der gør livet værd at leve!!.
    Jeg ved at far tog hatten( alpehuen) af for dig og Marianna, der var og er altid pænt på og omkring jeres dejlige gård i Astrup.
    Hvad man i ungdommen nemmer,
    man ej i alderdommen glemmer!!

    Det vil vi ikke komme til idet vi jo gerne begge to sammen med andre graver i fortiden m. billeder o.s.v.

    Bedstemor sa`altid. ( Karoline)
    Tilfreds at være er en kunst
    Tilfreds at blive er en gunst
    Tilfreds at leve er en lykke
    Tilfreds at dø er et mesterstykke.
    Det tror jeg at vi med vores gode barndom og opvækst, hvor der ikke var ret mange skilsmissebørn som i dag, kan leve op til.
    De kærligste hilsener fra” konen” til din barndomsven fra Gerning.
    BODIL.♥

    Like

  13. KIRSTEN siger:

    Kære Knud

    Jeg er stolt over at kende dig og være vidne til, hvor smukt dine erindringer og tilbageblik ser ud, eftersom det blomstrer frem her på din nye hjemmeside.

    Du forstår om nogen at sætte ord på og beskrive den tid der har været med både stor eftertænksomhed, kærlighed og med et smil og glimt i øjet.

    ♥Alvorlig taler ved alfarvej♥
    med grønsvær tækket de gamles grave:
    Henfarne slægter – forglem dem ej!
    I arv de gav dig en ædel gave.
    Henfarne slægter
    i landets marv
    sig ej fornægter.
    Bevar din arv!

    Du forstår at bevare arven, og giver den videre til efterslægten, TAK!!!

    Knus Kirsten

    Like

  14. KIRSTEN siger:

    Kære Knud
    Din nye hjemmeside er kommet til at se rigtig god ud, FLOT arbejde!!
    Der hersker ingen tvivl om, at du har lagt et kæmpe stort arbejde og masser af tid i at få det hele til at fungere på denne nye side.
    Det glæder en gammel Gjerning tøs, at det lykkedes for dig, at få det til at fungere, og at vores dejlige barndomsby er beskrevet så godt.

    Jeg vender med glæde tilbage igen.

    ♥Knus og hilsner♥
    Kirsten

    Like

    • kanne4world siger:

      Kære Kirsten!
      Mange tak for kommentarer. Ja, der er lang vej endnu – der er meget der ser anderledes ud en på den gl. side! Det forsøger jeg langsomt at ændre og rette til eftersom energien er til det – TTT – som du selv hylder at udtrykke det. Al begyndelse er svær!
      Jeg er så småt ved at gøre mig klar til turen sydover – håber at komme mere ovenpå efter min forkølelse!
      Fortsat god dag herfra!
      Knus – Knud ♥

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.